
Tricktyve sagde de ville hjælpe
En 77-årig kvinde blev i går tirsdag udsat for forsøg på et tricktyveri. Politiet efterlyser en kvinde og to mænd.
I går tirsdag den 29. oktober klokken 16.55 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om et tricktyveri på Herlev Bygade, oplyser København Vestegns Politi.
En kvinde var på vej op i sin lejlighed efter at have handlet, da tre personer pludselig henvendte sig den 77-årige. De tilbød at hjælpe hende med at bære indkøbsposerne, men hun takkede nej. En af personerne formåede at tage kvindens mobiltelefon, og derfor begyndte hun at råbe om hjælp. Den 77-årige fik sin telefon igen, og de tre løb fra stedet.
LÆS OGSÅ: Mand fra Herlev dømt for svindel med kontanthjælp
De mistænkte gerningsmænd beskrives som:
A: Kvinde, 30-40 år gammel, 165-170 cm. høj, lys i huden, skulderlangt hår og engelsktalende
B: Mand, 160-165 cm. høj, mørk i huden, sort hår og iført sort tøj
C: Mand, 160-165 cm. høj, mørk i huden, sort hår og iført sort tøj
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.
Der er lukket for kommentarer