Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

SF efter socialdemokratisk nederlag: Det var på tide

SF får to mandater i den nye kommunalbestyrelse og har pludselig noget at forhandle med efter, at socialdemokraterne har mistet deres absolutte flertal.

SF’s spidskandidat Betina Skovby er kisteglad over, at valgresultatet giver hendes parti en fremgang fra et til to mandater i Herlevs kommunalbestyrelse, og har givet socialdemokraterne et valgnederlag i form af tre tabte mandater og et mistet flertal.

»Jeg synes, at det er på tide, at Thomas (Gyldal Petersen.red) må finde andre at samarbejde med. Vi har aldrig nogensinde fået noget fra ham,« siger hun til Herlev Bladet.

SE RESULTATET HER

Borgmester Thomas Gyldal Petersen fortalte tidligere på aftenen, at han satser på et samarbejde med de røde partier.

Hvad kommer det til at koste ham at få jeres opbakning? 

»Ikke noget mindre end en formandspost. Hvilken en det skal være, må tiden vise. Men det er social- eller børneområdet, der har vores store interesse,« siger hun.

Da Herlev Bladet talte med Betina Skovby lige før midnat, havde hun endnu ikke talt med borgmesteren.

LÆS OGSÅ: Kæmpe konservativ sejr i Herlev

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!