Herlev Bladet

Søger vidner til tricktyveri

Et ældre ægtepar på Højbjerg Vænge kom til at lukke de forkerte ind.

Et ældre ægtepar årgang henholdsvis 1933 og 1937 endte med at få frastjålet penge, da et udenlandsk par ringede på i lørdags i en lejlighed på Højbjerg Vænge. Det skete klokken 13.30, oplyser Lokalpolitiet. Det udenlandske par, der foregav at ville spørge om noget og talte gebrokkent dansk, endte med at have stjålet penge, da de forlod lejligheden igen. 

Luk aldrig nogen ind

Generelt advarer politiet mod at lukke nogle ind, som man ikke kender. Og det understreges, at en håndværker ikke bare ringer på, men har en aftale på forhånd. 

Der er intet signalement af de to tricktyve, men politiet hører gerne, hvis man har gjort iagttagelser i lørdags. Politiet kan kontaktes på 114. 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....