Succesrig Eagles-direktør giver stafetten videre
Der er en ny velkendt mand bag roret, oplyser Herlev Eagles i en pressemeddelelse.
Efter fem år i front og kulminationen i sidste sæson med en DM bronzemedalje til Herlev Eagles, har Lars Skjøth valgt at stoppe som direktør. Det oplyser Herlev Eagles i en pressemeddelse.
ANDRE HISTORIER: Camilla er ny borgerrådgiver
Heri fremgår, at den nu afgående direktør har været en afgørende faktor i udviklingen og professionaliseringen af klubben.
Herlev Eagles’ nye direktør bliver Anders Mouritsen, som vil fortsætte det arbejdet. Han har været en del af klubben siden 2011 og har blandt andet også en omfattende erfaring fra internationale koncerner med fokus på Supply chain, ledelse og forretningsudvikling.
Målet er ifølge pressemeddelelsen at sikre, at Herlev Eagles fortsætter med at udvikle sig og vil blive en endnu stærkere aktør i dansk ishockey.
Endnu en nyhed
Til det formål har Eagles endnu en nyhed. Frank Jakobsen, der har været en aktiv del af klubbens netværk det sidste år og desuden en dedikeret sponsor gennem mange år, bliver ny kommerciel ansvarlig for Herlev Eagles. Dette for at styrke relationer med sponsorer og skabe unikke oplevelser for fans og samarbejdspartnere.
Herlev Eagles oplyser, at Lars Skjøth fortsætter frem til udgangen af august og for at sørge for en god overlevering af sine mange opgaver.
Der er lukket for kommentarer