Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Tendens: Flere tyverier fra scan selv-automater

Det er blevet mere udbredt for butikstyve at snuppe varer med, når de benytter scan selv-standerne. Men det er til gengæld nemt for butikkerne og politiet at opspore gerningsmændene her.

Flere butikstyverier foregår via selvbetjeningskasser i supermarkederne, hvor nogle snupper ekstra varer med, som de ikke har betalt for. 

Men butikkerne finder typisk ud af det via overvågningskameraer og kan se hvilke kreditkort, som de tyvagtige kunder har benyttet til at betale for de øvrige varer. Dermed er de nemme at opspore, oplyser Københavns Vestegns Politi.

I ugens løb var der syv butikstyverier i Herlev, heraf fire fra selvbetjeningen, blandt andet fra 365Discounts afdeling i Dildhaven og Rema1000 på Herlev Hovedgade.   

Der blev i alt fra scan-selv-automaterne stjålet for beløbene 213, 205, 135 og 56 kroner. 

Der fandt også mere traditionelle butikstyverier sted i ugens løb. 

En 71-årig mand stjal for eksempel øl og en enkelt is i 365discount i Dildhaven torsdag eftermiddag i sidste uge. 

Et enkelt indbrud hos en privat husstand er Herlev Bladet også blevet oplyst om af lokalpolitiet. Her var der stjålet smykker fra en bolig på Rørløkken, efter der var opbrudt et soveværelsesvindue. 

LÆS OGSÅ: Tyveri af alkohol for næsten 5000 kroner

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!