Tidligere mentalundersøgelse: Sigtede i Louise-sag er ‘ikke sindssyg’

I en straffesag fra 2019 vurderer Retslægerådet, at den 28-årige mand, som er sigtet i Louise-sagen, ‘ikke er sindssyg og ikke antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede’, fremgår det af dommen, som Herlev Bladet har fået aktindsigt i. Heri ses det også, at han vurderes som ‘normalt tungt (dårligt, red.) begavet’ og under normale omstændigheder ikke anses for at være til fare for andre.

I den nævnte dom fik han otte års ubetinget fængsel blandt andet for med et reb at forsøge at kvæle sin ekskæreste med ordene: ‘Du er godt nok svær at slå ihjel’. Derudover for gentagne gange i perioden september til december 2017 at have slået og sparket hende, så hun fik indre blødninger, kranie- og ribbensbrud. Ved en retsmedicinsk undersøgelse fandt man 27 ar, som meget vel kunne stamme fra den omtalte vold.

Det ses af dommen, at den sigtede har haft et hash- og kokainmisbrug, og at han på daværende tidspunkt havde fire domme bag sig. Blandt andet for vold, røveri og trusler begået fra 2010 til 2014.

Sindssyg eller ej?

Samme person blev af flere vidner tilbage i 2016 betegnet som psykisk ustabil. Blandt andet turde hans sagsbehandler i kommunen ikke mødes alene med ham, fordi han ifølge sagsbehandleren virkede skizofren og psykopatisk. Det kom frem under grundlovsforhøret fornylig, hvor det også fremgik, at det psykiatriske team i kommunen ikke ville indlægge ham to dage før Louise-drabet. Til gengæld blev han 7. november 2016, tre dage efter Louise-drabet, frivilligt indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor en læge vurderede ham som meget dårlig.

Denne sundhedstilstand var dog ikke at spore tre år efter i den nævnte mentalerklæring, hvor det også fremgår, at manden, som er omfattet af et navneforbud, muligvis var påvirket af narko på gerningstidspunkterne, men ikke havde en ‘sygelig rus’. Så hvad var hans sindstilstand i 2016 og kan den forsvinde igen kort tid efter, når meget tyder på, at hans løbebane ikke har ændret sig?

Artiklen fortsætter under billedet.

Hænger sammen med misbrug

Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden, hvis formål er at nedbryde fordomme og tabuer om psykisk sygdom, hænger misbrug og psykisk sygdom uløseligt sammen.

»Der er masser af misbrugsformer som for eksempel kokain, der kan gøre, at man udvikler sindssygdom, du kan ikke adskille de to ting,« forklarer han, der ikke vil kommentere på den konkrete sag, men altså påpeger, at stoffer påvirker ens sindstilstand og kan gøre, at man fra den ene til den anden dag kan ændre karakter.

»Indlæggelsesbehov kan opstå pludseligt, og det kan være svært at imødekomme. Det skyldes, at mennesker med psykisk sygdom også kan have et misbrug, og vi ved, at det er noget af det, som forværrer risikoen for kriminalitet allermest,« forklarer han og uddyber, at frustrationerne hos de psykiske syge ofte opstår, når de ikke kan få den hjælp, de har behov for.

»Når psykisk syge borgere banker på hos psykiatrien i regionen for at få hjælp, fordi der er døgnåbent, bliver de henvist til kommunens misbrugscenter, men fordi kommunen ikke har døgnåbent, går de ofte forgæves,« fortæller formanden og tilføjer, at borgerne ender med at blive klemt mellem to stole.

Både på grund af de organisatoriske udfordringer, fordi man ikke samtænker behandlingen af psykisk syge og misbrugere, men også fordi området ikke bliver prioriteret højt nok.

Antal psykisk syge kriminelle vokser

»Sundhedsstyrelsen vedkender sig, at der er grundlæggende kapacitetsudfordringer i psykiatrien, og der er en mangfoldighed af tilbud, som man kunne give folk, hvis der var mulighed for det, men de er ofte tidsbegrænsede og ikke tilgængelige, når der er brug for dem. Meget tyder i øvrigt på, at der er flere, som gerne vil indlægges, og som burde indlægges, men som ikke bliver det,« understreger Torsten Bjørn Jacobsen.

Han henviser til en tidligere undersøgelse, hvor der blev lavet en slags havarikommission over fejlslagne forløb i retspsykiatrien

»Her så man på mennesker med psykisk sygdom, som efter en dom skulle følges op på, men ikke blev det, hvorefter de gik ud lavede ny kriminalitet, så det er et velkendt fænomen, at der ikke sker det, som burde ske omkring psykisk sygdom,« lyder det.

For ham at se er borgere, der pludselig bliver til fare for deres omgivelser ingen nyhed, hvilket kan ses af flere rapporter lavet i og omkring årene 1999, 2006, 2011 og 2012.

meget tyder på, at der er flere, som gerne vil indlægges, og som burde indlægges, men som ikke bliver det

»De beskriver de udfordringer, der er med manglende sammenhæng mellem misbrug og behandling af psykisk sygdom og manglende kapacitet i det psykiatriske sygehusvæsen samt de sociale indsatser,« forklarer han og nævner, at der i dag er over 4.500 retspsykiatriske patienter (psykiske syge med dom, red.), hvor der i 1980 var 300.

»Allerede da vi nåede en tredjedel af vejen, kom der en masse rapporter om udfordringerne. Der er tale om en eksponentiel stigning årligt, og jeg mener, at der i 2006 var lige over 1.500, så de sidste 15 år er gået rigtig stærkt,« påpeger formanden og tilføjer, at misbrug og psykisk sygdom altså også hænger nøje sammen med kriminalitet.

Hver fjerde drabsmand psykisk syg

Det bekræftes også i en rapport fra 2020 lavet af Justitsministeriet. Den skitserer typer af drab, og her ses det, at 24 procent af gerningsmændene var psykisk syge i gerningsøjeblikket, og 11 procent af drabene blev begået af psykisk syge, der ikke er i familie med offeret, mens 51 procent af gerningsmændene var omfattet af Straffelovens § 69 (mangelfuldt udviklede m.v., herunder personer med personlighedsforstyrrelser). Den sigtede i Louise-sagen blev også i sin dom vurderet som omfattet af denne paragraf.

Der står også i rapporten, at cirka halvdelen af gerningsmændene var påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet, og at drabsmetoden som oftest er med en skarp genstand såsom en kniv.

10-års-planen

Hvad gør man så for at løse udfordringerne med psykisk sygdom og misbrug?

»Det er en meget større udfordring, end vi gør os det klart. Derfor har man lavet et fagligt oplæg for en 10-års-plan, hvor man netop har gjort det klart, hvor mange ting, der er utilstrækkelige i forhold til indsatsen over for mennesker med psykisk sygdom og også dem med misbrug,« fortæller Torsten Bjørn Jacobsen, men indskyder, at oplægget foreløbigt har ligget på hylden i tre måneder uden, at der er sket mere.

Uanset kommer det for sent i forhold til den sigtede i Louise-sagen, der selvom Retslægerådet har erklæret ham for ‘ikke sindssyg’ én gang måske får en ny mulighed. I al fald har anklageren i den måske kommende retssag fået medhold til, at den sigtede skal mentalundersøges – igen. Den sigtede nægter sig stadig skyldig.

Det er en meget større udfordring, end vi gør os det klart. Derfor har man lavet et fagligt oplæg for en 10-års-plan