Tilsynsførende i kommunen: Bekymrende mange fund af lattergas-beholdere

Du har måske selv set dem. De store lattergas-beholdere i forskellige farver, som ligger henkastet i rabatter, på gader og stræder. De ligner lidt de plastbeholdere til fugemasse, som kan købes i byggemarkeder, men så uskyldige er de næppe, da det er offentligt kendt, at unge suger gassen ud af dem for at få sig en hurtig rus.

Derfor har tilsynsførende i Herlev Kommunes serviceafdeling, Morten Movang, også valgt at gøre opmærksom på en bekymring.

»Efter vi flyttede op på Vesterlundvej i oktober sidste år, blev vi opmærksomme på, at der lå alle de her gasbeholdere. Vi har set dem før, da vi lå i Gladsaxe, og dér smed vi dem bare i en container, så vi var ikke bevidste om, hvor mange vi samlede op, men efter vi er kommet hertil, har vi smidt dem i en kasse, fordi de skal behandles på en anden måde. Det skyldes, at nogle af dem stadig indeholder lidt gas,« forklarer han, der sammen med sine kollegaer pludselig en weekend havde indsamlet 50 og i slut januar i år var oppe på 450.

Derfor bliver man lidt bekymret, og så tænker jeg, at vi må hellere gøre noget i forhold til at informere borgerne

»Og sådan har vi ad flere omgange i et mindre område samlet rigtig mange sammen. Derfor bliver man lidt bekymret, og så tænker jeg, at vi må hellere gøre noget i forhold til at informere borgerne. Det er jo store flasker, og det er vores unge mennesker, som inhalerer lattergassen for at få en kortvarig rus, men det kan også gøre meget skade, og det skal vi have frem i lyset,« siger han, der dog understreger, at han ikke har set nogle unge indtage gassen.

Alligevel formoder han ud fra historier i pressen, at det er det, flaskerne bliver brugt til.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra let øl til vodka

Den samme formodning deler Vibeke Asmussen Frank, der nu er forskningsleder ved VIA University College, men har været ansat som professor på Center for Rusmiddelforskning, hvor hun lavede et projekt om unges brug af lattergas. Det blev lavet under corona og gjaldt de små patroner, der var ‘på mode’ for nogle år siden. Konklusionen var, at de unge fra 18 til 25 år brugte rusmidlet på forskellige måder. Den største gruppe af de 45 i undersøgelsen brugte typisk 10 til 12 patroner på en aften, mens nogle af de mest intensive forbrugere typisk brugte mellem 50 og 200 på en aften og andre købte 300-400 til brug på fem seks dage. Selvom hun ikke har lavet nogen undersøgelse af de unges brug af de store beholdere, som svarer til 70 af de små patroner, så har hun nogle teser, og har desuden planer om at stable et nyt forskningsprojekt på benene.

»Noget af det vi tidligere har kunnet se er, at forbruget var tæt linket op til festpraksisser. Derfor under corona var der heller ikke mange blandt mainstreamgruppen af unge, der brugte særlig meget lattergas. Det, vi har kunne se efter corona, er, at vi stort set ikke ser de små patroner i nattelivet længere, og så er der kommet lovgivning omkring det, så det er blevet langt sværere at købe de små patroner i større mænger,« fortæller forskeren, der om de store typisk blå beholdere vurderer, at det især kan være det intensive brug – altså ikke festbruget, som nu er gået et step op.

De store beholdere i forhold til de små patroner er jo som at gå fra let øl til vodka. Det er en helt anden kaliber, fordi de unge kan blive ved med at suge og suge, så det er potentielt meget mere sundhedsskadeligt

Det giver anledning til bekymring, for det kan være meget sundhedsskadeligt, fordi lattergas i store mængder fortrænger kroppens ilt og kan føre til, at man går i koma eller bliver kvalt.

»De store beholdere i forhold til de små patroner er jo som at gå fra let øl til vodka. Det er en helt anden kaliber, fordi de unge kan blive ved med at suge og suge, så det er potentielt meget mere sundhedsskadeligt. Vi ser de store blå beholdere langs vejkanter og i særligt udsatte boligområder og måske andre steder, og selvom det her bare er en teori, tyder det for mig at se på, at dem, der bruger lattergas nu, er mere en udsat gruppe af unge,« siger Vibeke Asmussen Frank.

Hun understreger, at hun mangler forskningsbaseret viden, og at det indtil videre bare er en formodning, som hun blandt andet bygger på, hvor beholderne bliver fundet, og at de ikke figurerer i nattefestmiljøet.

Færre unge indtager lattergas

»Det ser også ud til, at der i dag er færre unge, der bruger lattergas som rusmiddel end for fem år siden,« tilføjer hun.

I 2019 var det ifølge Sundhedsstyrelsen cirka 15 procent af efterskoleeleverne og 12 procent af gymnasieeleverne i Danmark, som havde prøvet at indtage lattergas. Andre tal fra Center for Rusmiddelforskning fra 2022 viser, at 9,3 procent af danske unge har prøvet lattergas med en overvægt af drenge/mænd. Det svarer til 2,7 procent af de 15-17-årige og 11,6 procent af de 18- til 25-årige. I samme opgørelse nævnes lattergas som en af de fire mest anvendte illegale rusmidler. De andre er cannabis, kokain og amfetamin.

Selvom antallet af brugere formodentlig er gået ned, har antallet af unge, der får skader af lattergassen, været stigende over en overrække, og det kan ifølge forskeren underbygge billedet af, at de unge, der bruger lattergas nu, bruger den mere intensivt.

Er lattergas afhængighedsskabende, og er det derfor, at nogle unge bruger så meget?

»Lattergas er ikke er meget fysisk afhængighedsskabende rusmiddel, og det kan godt være vanedannende eller socialt afhængighedsskabende, fordi man bruger det i bestemte sociale sammenhænge,« forklarer Vibeke Asmussen Frank.

Flere skader af lattergas

Herlev Bladet har spurgt den landsdækkende Giftlinjen under Bispebjerg Hospital om antallet af unge, der henvender sig som følge af lattergas, og overlæge ved Giftlinjen, Dorte Fris Palmqvist, oplyser, at antallet de sidste par år har været stabilt. Dog med en stigning de sidste fem år med forbehold for forholdene under Covid-19 -eller noget lignede, da Danmark ikke kun var lukket ned i 2021.

»Vi kan håbe, at vi ser et fald her i 2024 efter lovstramningerne fra sommeren 2023,« siger hun.

1. juli 2023 blev det forbudt for almindelige borgere at besidde og sælge lattergaspatroner uanset mængde på offentlige steder, skoler og institutioner og lignende. Bliver man taget af politiet med lattergas på sig, kan det give bøder på alt fra 3.000 kroner (for op til 1.349 gram gas) til 50.000 kroner (over 2.700 gram gas). Derudover kan det koste over 10.000 kroner i bøde for at besidde lattergas i køretøjer.

Stadig fokus på lattergas

Leder af Færdselssektionen ved Københavns Vestegns Politi, politikommissær Claus Stoltenberg, er glad for den nye lov. Faktisk skyldes det i høj grad hans afdeling, at den blev til noget. I starten af 2021 registrerer han med sine kollegaer, at der efter en overgang med de små lattergaspatroner, nu begynder at dukke flere af de store op. Fra oktober 2021 til juni 2022 organiserer hans afdeling en indsamling af beholdere, når de er ude at patruljere. Men de stopper efter at have nået et godt stykke op over 1.000. Derefter går myndighedsarbejdet i gang, og i tæt samarbejder med anklagemyndigheden og Rigspolitiet bliver arbejdet til den lov , der er i dag.

»Vi er den første politikreds i landet, som får afdækket, at der er et problem. Det finder vi blandt andet ud af ved via Vestegnens Trafiksikkerhedsråd at spørge de forskellige kommuner, som giver tilbagemeldinger om, at der er et stort problem,« fortæller politikommissæren, der trods Herlev Kommunes nylige erfaringer vurderer, at loven har hjulpet.

Det tyder på, at de unge tydeligvis ikke er stoppet med at suge lattergas, og det er da også noget, vi løbende kigger efter, og dét, at du fortæller mig om det nu, gør også, at vi som minimum vil opretholde vores fokus og måske intensivere søgningen

»Vi kan ikke bekræfte, at det er blevet værre, faktisk synes vi, der ligger færre i trafikken, efter at lattergasloven er kommet. Men vi har også en frygt for, at det er, fordi man er blevet mere påpasselig med, hvor man indtager lattergassen henne,« forklarer han og tilføjer, at han altså ikke er klar over, om forbruget er mindre.

Uanset chokerer det ham, at man på fire måneder i Herlev har indsamlet 450 beholdere.

»Det tyder på, at de unge tydeligvis ikke er stoppet med at suge lattergas, og det er da også noget, vi løbende kigger efter, og dét, at du fortæller mig om det nu, gør også, at vi som minimum vil opretholde vores fokus og måske intensivere søgningen, for det er noget, der skal slås hårdt ned på,« siger Claus Stoltenberg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Unge ved ikke hvor farligt det er

På baggrund af politikredsens engagement i udfordringen med lattergas tager han også ud og holder oplæg om samme. Og her er hans vigtigste budskab, at de unge, som de stopper i trafikken, typisk ikke ved, hvor farligt lattergas er.

»Det, vi finder bekymrende, er, at når de unge indtager lattergas, så kan de miste bevidstheden, fordi kroppen tror, den får ilt, men dybest set er man i gang med at kvæle sig selv. Derfor finder vi det skræmmende. De unge har ingen idé om, hvor farligt det er, at de kan få permanente nerveskader af en kortvarig rus og forfrysninger i mund og svælg,« forklarer han og uddyber, at de unges indtag også bliver farligt for andre, fordi nogen kan finde på at tage det, mens de kører i bil.

»Vi finder det også meget bekymrende, at vi finder lattergasbeholderne i rabatterne ved til- og frakørsler til motorveje og i midterrabatterne, fordi det fortæller os, at man indtager det, mens man kører, og det synes jeg er fuldstændig vanvittig forkasteligt,« fortæller politikommissæren og tilføjer:

det fortæller os, at man indtager det, mens man kører, og det synes jeg er fuldstændig vanvittig forkasteligt

»Vi oplever endda en gang imellem, at passagererne i en bil tager det, mens vi står og snakker med føreren,« siger han, der vurderer, at de unge bilister foretrækker lattergas frem for for eksempel alkohol og andre stoffer, fordi politiet endnu ikke kan spore indtaget eller lugte gassen, når de stopper bilisten. Af samme grund ryger den tomme beholder ofte ud af vinduet, inden politiet dukker op.

Som det er nu, vil politiet i stedet, hvis der er mistanke om indtag af lattergas for eksempel på grund af dårlig kørsel eller lattergasbeholdere, få taget en blodprøve af vedkommende, men håbet er ifølge Claus Stoltenberg, at man får udviklet en lattergas-måler, som kan bruges på stedet. Lidt i stil med de ‘balloner’, som tidligere er blevet brugt til alkotest. Og måske håbet er lysegrønt. I hvert fald er politiet i tæt samarbejde med relevante myndigheder om at få det realiseret, forlyder det.

Derudover har politiet som nævnt også fokus på det forebyggende arbejde og kunne for eksempel for to uger siden sigte en mand i Glostrup, som havde bagagerummet fyldt med 36 lattergas-beholdere.

Bliv klogere på lattergas – se Sundhedsstyrelsens guide her