Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To år efter Louise Borglit blev dræbt efterforskes der stadig

Søndag den 4. november er det to år siden, at Louise Borglit og hendes ufødte barn blev dræbt i Elverparken. Politiet leder stadig efter gerningsmanden.

Søndag den 4. november er det to år siden, at der blev tilføjet et grumt kapitel til Herlevs historie. Her blev gravide Louise Borglit dræbt, da hun gik tur i Elverparken for at lufte sin søsters hund.
Drabet er i dag stadig uopklaret, men stædige efterforskere arbejder stadig på at finde gerningsmanden, der lige omkring klokken 19 fredag den 4. november 2016 begik den frygtelige ugerning. Det forklarer vicepolitiinspektør Peter Malmose i denne uges udgave af Herlev Bladet, der har fokus på to-års dagen for drabet.
Læs alt om status på efterforskningen i denne uges udgave af Herlev Bladet.  
Politiet frigav for godt et år siden en video fra den aften, hvor Louise Borglit blev dræbt. Sekvensen er optaget af et kamera, som overvåger en containerplads mod Tornerosevej. Klokken 19:08:08 passerer en skikkelse i billedets højre øvre hjørne, oplyst af biler på Tornerosevej. Den lyse skikkelse på filmen kan meget vel have en anden farve i virkeligheden, fordi sekvensen er optaget af et infrarødt kamera, som forvrænger farver. Politiet leder stadig efter den person, der ses i videoen, som bliver betegnet som meget interessant for efterforskningen. Peter Malmose forklarer i denne uges avis, hvorfor han anser det for sandsynligt, at gerningsmanden kan have fortalt om drabet.
Politiet understreger, at alle henvendelser stadig bliver undersøgt, og at man endelig ikke må tøve med at kontakte politiet, hvis man har hørt noget, set noget eller ved noget. Har du oplysninger i sagen, kan du henvende dig til Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 114.
 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!