En 19-årig og en 22-årig ung mand er blevet straffet med fængsel og udvist af Danmark, efter at de er blevet dømt for blufærdighedskrænkelse i Skovlunde-området. Det oplyser Retten i Glostrup.
Det fremgår af anklageskriftet, at anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi egentlig havde rejst tiltale for voldtægtsforsøg, men det forhold blev de to frifundet i på grund af frivillig tilbagetræden fra forsøg, som det hedder.
LÆS OGSÅ: Ni måneder fængsel til serietyv
Til gengæld blev de dømt for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1.
Filmede sex
Af anklageskriftet fremgår, at de to 10. juli klokken 04.30 filmede med deres mobiltelefoner, at en kvinde udførte oralsex på en anden. Derefter henvendte de sig til hende, befølte hende på den ene balle og forsøgte at indføre en finger i hendes endetarm og løftede op i hendes T-shirt, så de kunne se hende underliv. Samtidig pegede de ifølge anklageskriftet pa deres skurvogn og indtalte en besked via Google Translate med ordene ‘Vi sender videoen, hvis du ikke går med’ for efterfølgende at vise hende videoen med det formål at få hende med.
Udover udvisningen blev den ene straffet med fire måneders fængsel, og den anden med to.
Der er lukket for kommentarer