Trivslen trives på Herlev Gym – elevros til lærerne

Det er ikke ofte, at elever står frem og roser deres lærere, men det gør man på Herlev Gymnasium og HF. Det gør i hvert fald Simone Krogh, 1.d, Dorthea Neumann, 1.d – begge 17 år og Theis Elkjær Andersen på 20 år fra 3.s.

De har sagt ja til for en stund at droppe engelsk- og samfundsfagstimerne for at komme med deres bud på, hvorfor deres skole er gået frem på alle parametre i den nationale trivselsmåling for 2023. Og ét ord går igen: ‘Lærerne’.

»Lærerne er meget dygtige og meget engagerede, og de vil rigtig gerne hjælpe os med at lære noget – det er ikke bare noget, de siger. De vil rigtig gerne lære os det, og de går også op i, at vi forstår det,« forklarer Simone Krogh og uddyber, at lærerne også tager eleverne med på råd i forhold til, hvordan undervisningen skal være.

LÆS OGSÅ: Rektor – sådan får vi flere elever til at vælge Herlev

Veninden Dorthea Neumann, som hun mødte på grundforløbet, er enig:

»Lærerne går meget op i, hvad man som elev har fået ud af undervisningen. I samfundsfag spørger vores lærer direkte: ‘Hvad vil I lære?’, og det undervisningsforløb vi har nu, har vi selv ønsket, så lærerne går op i, at de har 23 elever, der lytter, fordi eleverne selv har valgt emnet i forhold til 23 elever, der synes, det er dødssygt at have om noget, som de allerede har haft i folkeskolen,« siger hun.

Ligger lunt i svinget

Børne- og Undervisningsministeriets årlige trivselsmåling for de gymnasiale uddannelser viser, at Herlev Gymnasium og HF i 2023 er gået frem på alle parametre siden året før. Det drejer sig om: Faglig og social trivsel, læringsmiljø, pres og bekymringer samt mobning. Samlet har 206 elever i snit givet en karakter på 3,9 ud af fem på spørgsmålet: ‘Jeg er glad for at gå i skole’. Og det er en stigning i forhold til 2022 på 0,4. Dog lå gymnasiet i 2022 (2023-tal er ikke offentliggjort endnu, red.) under landsgennemsnittet på alle parametre, men spørger man rektor Mads Glendorf har det sin forklaring:

Lærerne er meget dygtige og meget engagerede, og de vil rigtig gerne hjælpe os med at lære noget – det er ikke bare noget, de siger

»I 2022 var den gennemsnitlige trivsel på 4,0 og det placerer os tæt på gennemsnittet nationalt. Generelt er trivslen på gymnasier i storbyområder (Aarhus og København) lidt lavere end i resten af landet. Så vi mener bestemt, at vi ligger lunt i svinget sammenlignet med nabogymnasierne,« siger han, der er meget tilfreds med den forbedrede elevtrivsel og ser det som et resultat af den strategi, som gymnasiet har kørt efter de sidste par år.

»Jeg er overbevist om, at det flotte resultat af målingen kan tilskrives det målrettede udviklingsarbejde, som gymnasiet har igangsat. Herlev Gymnasium & HF har siden nuloptaget i 2021 sat en masse initiativer i søen, der har til formål at styrke elevernes trivsel og medbestemmelse. Vi har blandt andet arbejdet med ‘nærhedsprincippet’ – altså relationerne på tværs af gymnasiet mellem lærere, elever og øvrige ansatte. Og det er blandt andet de initiativer, som nu begynder at give resultater,« vurderer han.

 

Mere hygge – mindre fabrik

Tilbage til trivselsmålingen. Ser man på det enkelte kategorier, er fremgangen størst på læringsmiljø (0,3) og på den sociale trivsel (0,2). Og spørger man eleverne, peger pilen igen på lærerne:

»Lærerne er blevet bedre til at kommentere på, hvordan du har det, og det gør, at man har lyst til at møde op til timerne med et smil. Det kan være alt fra at sige: ‘Godmorgen, har du sovet godt?’, for det var der ikke lige så meget af i 2.g,« fortæller Theis Elkjær Andersen, mens Dorthea Neumann nikker:

»De spørger ind til dig og dine interesser, og de kan for det meste huske, hvem du her. Man kan også hyggesnakke i kantinen, så det er meget mindre en fabrik og mere personligt,« siger hun.

Hvorfor er det vigtigt for dig?

»Det er mega fedt, fordi man har hørt skrækhistorier om, at når du kommer på gym, så er man opdelt, og lærerne er der for at lære, men her vil de godt høre, hvad du har at sige, og de gør virkelig meget for de sociale arrangementer. Så kunne man måske mangle noget elevopbakning, men lærerne gør virkelig meget for at få lavet et godt sammenhold,« fortsætter Dorthea Neumann.

Hun og de andre to elever nævner caféer efter skole, hvor man kan sætte sig ned og snakke om dagen eller ugen, der er gået, og hvad man skal i weekenden. Og så har man lavet nogle såkaldte nærhedsgrupper, hvor eleverne i starten af året bliver parret på tværs af årgange, spiser mad sammen og snakker om løst og fast.

Alle er presset

Kategorien ‘pres og bekymringer’ er traditionelt set den, der ligger lavest – både i Herlev (2,4) og på landsplan. Men hvordan kan det være?

»Jeg tror, det er et generelt pres, man har. Det behøver ikke nødvendig være skolen, der gør, at man har det pres, det kan også være ens sportsgren. Men i forhold til skolen føler jeg, at hvis du siger til læreren, at du er presset og ikke kan nå at aflevere din opgave, så får du lov til at rykke den. De er meget forstående,« vurderer Theis Elkjær Andersen og bliver bakket op af Simone Krogh:

»Jeg tror, det er meget ens liv uden for skolen, der gør, at man bliver træt. For eksempel hvis man både har sin sport, et arbejde og noget andet udover skolen,« påpeger hun, mens Dorthea Neumann konkluderer:

» Man føler sig altid presset, det er bare sådan det er. Men lærerne er også gode til at sige, at hvis du har tre afleveringer til samme dag, så rykker vi nogle af dem. Vi har også oplevet at få rykket nogle prøver,« fortæller hun.

Theis Elkjær Andersen bryder ind og kommer med en indrømmelse:

Det er jo sindssygt vigtigt, at lærerne er engagerede (…) at man ikke ser lærerne som de her modspillere, men ser dem som en sjov karakter i ens hverdag

»Hver aften lige meget om man siger til sig selv, at man skal gå i seng klokken 22, så hiver du telefonen frem og kan ikke komme væk fra de sociale medier, og så lige pludselig er klokken tolv, og så ligger du og tænker over alt det, du lige har set. Det giver også et pres,« lyder det.

På samme måde som ‘pres og bekymringer’ scorer lavest, så får ‘mobning’ (4,6 i Herlev) traditionelt set altid den højeste score i Herlev og på landsplan. Det må betyde, at mobning ikke i nævneværdig grad påvirker trivslen, men hvorfor?

»Jeg tror generelt, at man bliver lidt ældre og ikke har behov for at give de der sjove kommentarer længere, fordi man enten selv har været igennem det eller hørt om andre, der har, og så er man blevet voksen nok til at sige: ‘Prøv og hør’ – det dropper du med at sige det der’,« forklarer Theis Elkjær Andersen videre og tilføjer, at lærerne også er gode til at lure, hvad der foregår.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gider ikke feste på gym

Men det lyder som om, at lærerne er inde over alt – kan det ikke blive for meget med det engagement?

»Det er jo sindssygt vigtigt, at lærerne er engagerede. Lærerne udgør jo næsten halvdelen af det at gå her. Hvis man har en dårlig lærer og elsker historie, så kan det blive røvsygt og mega nederen, så det gør virkelig noget at høre, at lærerne faktisk gider at være her, og at de rent faktisk gider at høre på sig selv, når de underviser. Og det der med at de spørger ind til en, det gør det så meget federe, at man ikke kun er i skole for sine venner, selvom det nok er det, der vægter mest, men at man ikke ser lærerne som de her modspillere, men ser dem som en sjov karakter i ens hverdag,« udbryder Dorthea Neumann.

De andre er enige.

»Hvis man hører på en lærer, der ikke gider undervise, så gider man heller ikke selv følge med, og det sker bare ikke her, de er meget opmærksomme på, at vi skal lære det, vi skal lære,« tilføjer Theis Elkjær Andersen.

Altså har I slet ikke noget dårligt at sige om gymnasiet eller hvad?

Eleverne smiler lidt, tygger på spørgsmålet, hvorefter Dorthea Neumann tager teten:

»Elevopbakningen til festerne kunne måske blive bedre. Det kan godt blive tørt, fordi der møder fem elever op til en café. Jeg føler ikke, det er en undskyldning at blive væk, fordi man bor langt væk. Her er det ofte omvendt, så hvis man kommer til en fest eller har været der, så siger de andre: ‘Har  du det?’ Så det er faktisk mere normalt ikke at komme til festerne,« forklarer hun, og hermed er den opsang givet videre.