Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Tyve slap afsted med koster for knap 200.000

Politiet efterlyser to forskellige gerningsmænd, der har været på spil i Power og i et nybyggeri på Lyskær. Ifølge lokalpolitiet har de to tyverier ikke nogen sammenhæng. Tyverierne sker trods en tendens med faldene antal indbrud.

Politiet efterlyser to ukendte gerningsmænd, der i sidste uge var på spil to forskellige steder i Herlev.

Den 16. september kl. 10.00 var der butikstyveri i Power i BIG, hvor der blev stjålet elektronikvarer til en samlet værdi på i alt 100.000 kroner. Det oplyser lokalpolitiet til Herlev Bladet.

Signalement

Ifølge lokalpolitiet oplysninger drejer det sig kun om én gerningsmand, der endnu ikke er fanget. Politiet ved ikke, hvordan det er lykkedes gerningsmanden at slippe ud af Power med tyvekosterne, der ifølge lokalpolitiet er defineret til at være tablets af forskellige typer.

Gerningsmanden blev fanget på Powers overvågningskamera, der viser, at butikstyven er en mand på 180 cm og er omkring 30-40 år. Han er almindelig af bygningen, har kort hår og lidt høje tindinger. Ifølge lokalpolitiet var han iført badesandaler, hvide tennissokker, sorte træningsbukser og en sort dunjakke af mærket ‘Moncler’.

Indbrud i nybyg

Der har været indbrud i de tomme nybyggede lejligheder på Lyskilden på Lyskær 13B og C. Foto: Steffen Glaas.

I næsten samme tidsrum som butikstyveriet i Power var der også indbrud i et nybyggeri på Lyskær 13, hvor der har været indbrud i syv lejemål i den samme opgang.

Indbruddene fandt sted i tidsrummet mellem den 15. september kl. 19.00 og den 16. september kl. 09.00. Ifølge lokalpolitiet er der stjålet hårde hvidevarer i alle lejemålene i opgangen til et samlet værdi på 60.000.

Lokalpolitiet fortæller, at man ikke ved, om det drejer sig om en eller flere gerningsmænd, men at politiet formoder, at det er den/de samme gerningsmand/gerningsmænd, der står bag tyveriet. Gerningsmanden/mændene har ifølge lokalpolitiets oplysninger fået adgang til lejemålene ved at sparke døren ind. Bygningen stod tom og ubeboet.

Antal indbrud falder

Københavns Vestegns Politi kan dog også give en positiv nyhed. Det samlede antal indbrud i private boliger er i det første halvår af 2022 faldet sammenlignet med antallet for indbrud sidste år. Det skriver fremgår af en pressemeddelelse.

Her ses det, at der har været 630 indbrud på vestegnen i første halvdel af 2022 . Sidste år var det samlede antal indbrud på 721, og det betyder derfor, at der har været 91 færre indbrud i år.

Ifølge Københavns Vestegns Politi kan indbruddene i 2022 ende med at slå en ny lav indbrudsrekord, hvis tendensen fortsætter på samme måde resten af året. Og det glæder man sig over.

»Knuste ruder, ødelagte døre og stjålne ejendele er en kedelig oplevelse, som færre og færre familier oplever i vores politikreds. Det er en god nyhed, og den er ekstra god, fordi vi nu ser en ret tydelig positiv udvikling med fortsat faldende indbrud,« siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard, Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi opfordrer alle til at holde øje i deres boligområde og ringe til politiet, hvis man oplever en unormal adfærd.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!