Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

OPDATERET: Udbrændt bil på Kærlundevej var en ulykke

Fredag morgen stod en udbrændt bil tilbage på hjørnet, hvor Kærlundevej og Engløbet krydser hinanden. 

Det var en bil i brand, der fik flammerne til at stå højt her til morgen på Kærlundevej. Klokken 6:27 fredag blev beredskabet kaldt ud til en brand, som indsatslederen fra Beredskab Øst, Jan Bendtzen, kalder for en ulykke.

»Vi rykkede ud til en bil, der brændte. Det var et uheld, hvor føreren af bilen kommer kørende, og så begynder den at opføre af sig underligt. Han kører ind til siden og går ud af bilen. Ingen kommer til skade.«

Han bekræfter, at branden kom fra forenden af bilen.

»Den brændte i forenden. Brande som den her, kommer normalt fra motoren,« siger han og mener, at det er en teknisk fejl, der har forårsaget branden.

Det var en lille opgave for brandvæsnet, og branden var slukket i løbet af en halv times tid, oplyser indsatslederen.

Læs også: Flere påsatte bilbrande 

Nok ikke en beboer

Da Herlev Bladet tidligere i dag kunne konstatere, at der var tale om en bilbrand, blev bilen beskrevet som en mulig firmabil af mærket Peugeot. Og den antagelse er indsatslederen enig i.

»Ja, han har nok været fra noget rengøring eller vinduespudser,« siger han og fortæller, han det ikke var hans opfattelse, at der var tale om en beboer i området.

Vi har også kontaktet Københavns Vestegns Politi for yderligere information, men de er ikke vendt tilbage i skrivende stund.

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!