Værk af berømt kunstner genopstår i nye rammer men med samme alvorlige budskab

Det vækker glæde hos Hanne Bacher Bendtsen, den første leder af Hjortespring Bibliotek, at et keramisk kunstværk bestilt og speciallavet til biblioteket i 1982 er kommet op igen efter at være gemt væk i mange år, siden biblioteket brændte i 2015.

»Jeg synes jo, det er herligt, at det er lykkedes at få værket genplaceret, det er fantastisk,« siger hun om den berømte keramiker Kirsten Christensens relief med den todelte titel: ‘Af kærlighed til naturen eller Snart er der ikke flere hvaler’.

Den tidligere biblioteksleder husker tydeligt processen op til værkets tilblivelse, der blev lavet i forbindelse med byggeriet af det nye Hjortespring Bibliotek. Hanne Bacher Bendtsen fortæller, at det dengang var sådan, at man ved offentlige nybyggerier skulle afsætte nogle procent af budgettet til kunst, og ifølge den daværende stadsbibliotekar, Peter Grønholt, skulle kunstneren være med i hele byggeprocessen, så værket blev skræddersyet til bygningen.

Kunst og kaffe på byggemøderne

»Jeg blev ansat nogle måneder, før biblioteket var færdigt, og jeg var med til de første byggemøder i skurvognen på P-pladsen, hvor der også var møder med Kirsten,« beretter hun, der blandt andet husker, at en del af værket var en termokaffekande – og det var ikke tilfældigt.

»Et delelement i værket var en termokaffekande med et ‘A’ på, for som hun sagde: ‘Jeg har aldrig oplevet så meget kaffe i en socialdemokratisk kommune,’«.

»Der var nemlig altid termokandekaffe til møderne,« tilføjer Hanne Bacher Bendtsen, der også var med til at sætte værket op.

»For at få ro på foregik det tit i de sene aftentimer og om natten, hvor det kun var Kirsten og jeg, der gik alene og placerede delene. ‘Nå, nu kommer lagerforvalteren’, sagde kirsten tit,« griner den tidligere biblioteksleder, der også kan fortælle, at biblioteket og kommunen i indflytningsgave fik nogle af Kirstens Christensens skitser i glas og ramme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holder stadig

Hvordan blev værket taget imod af borgerne?

»Folk var så glade for det. Når publikum kom, stod de og kiggede. Der var en lav reol foran noget af det, og i den ene side af avislæsesalen sad folk under nogle af de flotte keramiske udsmykninger,« fortæller hun, der også husker, at værket tog sig flot ud på den 18,5 meter lange væg og badet i lys fra et stor ovenlysvindue.

I sit oprindelige udtryk består det af 29 separate værkelementer, hvoraf 21 er keramiske plader med forskellige motiver såsom den synkende hval fyldt med spyd, musen, møllen og kæresteparret. Men ifølge Hanne Bacher Bendtsen er det vist ikke alle elementerne, der har overlevet, fordi de er lavet i et materiale som for eksempel akryl, der ikke er langtidsholdbart. Det drejer sig blandt andet om ‘isbjergene’.

Til gengæld holder temaerne og budskabet i værket i den grad stadig. Et væsentligt tema i værket er den truede natur. Ifølge kunstneren er den problematik blevet endnu mere alvorlig siden værkets tilblivelse i 1982.

Om lidt er det måske os mennesker, der bliver jaget og truet. Den fremtidsvision er for mig så alvorlig, at jeg har valgt at give dette råb videre fra denne væg

»Hvalen er det største keramiske element med kroppen fuld af tegninger af andre dyr, der også er truede. Det er en såret hval, den er truet, rovdrift hedder det. Om lidt er det måske os mennesker, der bliver jaget og truet. Den fremtidsvision er for mig så alvorlig, at jeg har valgt at give dette råb videre fra denne væg – at det kan nytte, at det starter med, at vi tror, vi overlever,« siger Kirsten Christensen til Herlev Kommune om ophængningen.

Hun har selv været med til at bestemme, hvor værket skulle hænge. Det gjorde hun i samarbejde med konservator Anne Trollehave fra firmaet Art Keeper, der før ophængningen har restaureret værket. Firmaet lavede også en minimodel af rådhuset til Kirsten Christensen, så hun, der i dag er 80 år og dårligt gående, fra privaten kunne sidde og pusle med, hvordan det skulle placeres, så det hang mest optimalt.

Kirsten Christensen blev uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i København i 1964-1975 og havde sidste år en stor udstilling på Holstebro Kunstmuseum.