Postnummeret 2730 tog godt for sig af retterne, da der var Munkebo Cup i taekwondo på Fyn og Nordiske Mesterskaber i samme sportsgren på Island.
Ved Munkebo Cup var der ni kæmpere fra Herlev med, og de vandt to førstepladser og to andenpladser.
Næsten alle de lokale kæmpere var fra Herlev Taekwondo Klub, men Megan Heolgaard Sison er medlem af den anden lokale klub, Airrang Herlev Taekwondo Academy, og hun sikrede sig en førsteplads i Gruppe C under 11 år.
Maria Olsen og Theo Bodekær Villadsen vandt en førsteplads i Gruppe B Mixpar under 14 år.
Vi har et godt grundlag at tage hjem og arbejde videre på og udvikle til næste stævne
Leo Huynh Pedersen fik en andenplads i Gruppe C under 11 år, og samme Leo fik sammen med Ida Bruun en andenplads i Gruppe C Mixpar under 11 år.
Der var også et par fjerdepladser og en femteplads til stævnet til kæmpere fra Herlev, som havde en fælles tur med højt humør.
»Klubben er stolte af de resultater, de har hevet hjem. Vi har et godt grundlag at tage hjem og arbejde videre på og udvikle til næste stævne,» lyder det fra Herlev Taekwondo Klub.
Ved Nordiske Mesterskaber på Island deltog Jørn Christian Andersen fra Herlev Taekwondo Klub og fik vundet sig en flot førsteplads i gruppen A under 65 år
Han gennemførte med en solid og sikker præstation på banen, oplyser klubben.
LÆS OGSÅ: Ved de danske mesterskaber i november var der også mange medaljer til Herlev
Der er lukket for kommentarer