Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Varetægtsfængslet i forbindelse med drabsforsøg i Herlev

En 24-årig mand er blevet varetægtsfængslet for to drabsforsøg, det ene i Herlev, i forbindelse med en bandekonflikt, oplyser Ekstra Bladet.

En 24-årig mand med tilknytning til banden Brothas blev onsdag sidste uge varetægtsfængslet sigtet for to drabsforsøg i september sidste år. Det oplyser Ekstra Bladet.
Det ene skulle være foregået på en café på Stationsalleen i Herlev, hvor den 24-årige bevæbnet med en pumpgun og en anden mand bevæbnet med en pistol truede og udspurgte gæsterne for at finde medlemmer af NNV-gruppen uden held.
Selv skulle de to mænd, der i øvrigt var maskeret, have relation til Brothas.
Med til skyderi på Østerbro
Nogle dage efter Herlev-hændelsen skulle den 24-årige også have deltaget, da der 19. september blev affyret over 20 skud mod en gruppe i Ragnhildgade på Østerbro, oplyser Ekstra Bladet videre. Her blev en ramt i maven.
Den 24-årige blev anholdt, fængslet og udleveret i januar fra Spanien, da han var internationalt efterlyst.
Ved Dommervagten i København, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig 20 dage for de to drabsforsøg, nægtede han sig skyldig i alle sigtelser.
LÆS OGSÅ: Mand anholdt for drabsforsøg

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!