Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Vigtig info til Herlev Bladets læsere i Ejby, Islev og Mørkhøj

Efter nytår bliver Herlev Bladet ikke længere omdelt i Ejby, Islev og Mørkhøj. Og det er der flere grunde til.

I det nye år vil Herlev Bladet ikke længere blive omdelt i papirform i Ejby, Islev og Mørkhøj.

»Det er vi rigtig kede af, for ved vi, at vi også i de områder har rigtig mange læsere. Men virkeligheden er, at med voldsomt stigende priser blandt andet på papir, så må vi som privat virksomhed finde besparelser,« siger Herlev Bladets direktør, Steffen Glaas, der forklarer, at det for Herlev Bladet lige nu handler om, at sikre det grundlag, der skal til for, at det lokale medie også i fremtiden kan levere kritisk og kærlig lokaljournalistik til læserne.

»På Herlev Bladet laver vi ikke journalistik for at tjene penge. Vi tjener penge for at lave journalistik. For os er det hele kerne i det, vi er, og som virkeligheden ser ud i dag, bliver vi nødt til at vende hver en sten, så vi ikke bliver nødt til at gå på kompromis med det, der er vores kerneopgave,« siger han.

Herlev Bladet modtager ingen offentlig støtte, og er helt afhængig af den opbakning, der kommer fra annoncører i lokalområderne.

Og det er en kamp, vi har tænkt os at vinde.

»Mange af vores annoncører kæmper også, fordi tiderne er, som de er. Og det er klart, at det er noget, vi kan mærke. Derfor kæmper vi også hver dag for at sikre, at vi bliver ved med at stå lige så stærkt, som vi har gjort det i mange år. Og det er en kamp, vi har tænkt os at vinde,« siger Steffen Glaas.

Han understreger, at det ikke betyder, at læsere i de berørte områder ikke længere kan læse Herlev Bladet. Hver onsdag bliver hele avisen lagt dugfrisk ud på Heleherlev.dk.

»Og så har vi jo længe lagt vores historier på nettet, så snart de er klar, så hvis man følger med der og måske også følger os på de sociale medier, så går man ikke glip af noget,« forklarer Steffen Glaas, der også minder om Herlev Bladets nyhedsbrev, som man kan få i sin indbakke et par gange om ugen.

TILMELD DIG HERLEV BLADETS NYHEDSBREV LIGE HER

Herlev Bladet bliver stadig omdelt i hele Herlev, i hele Skovlunde og på enkelte adresser i Ballerup.

»Og det har vi absolut ingen planer om at ændre, « siger Steffen Glaas.

Herlev Bladet kan læses i sin fulde længde lige her. 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!