Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Visitationszone på grund af bandeopgør forlænges igen

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har tirsdag forlænget visitationszonen i dele af Gladsaxe, Rødovre og Herlev kommuner frem til 18. januar klokken 18. Zonen er lavet på baggrund af en række drab, der formodes at have tilknytning til rocker-/bandemiljøet. 

Københavns Vestegns Politi vil fortsat kunne foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Det fremgår af en pressemeddelelse, hvori politidirektøren har forlænget visitationszonen i dele af Gladsaxe, Rødovre og Herlev kommuner frem til 18. januar klokken 18.

Læs også: Årets nytårstale

Baggrunden for beslutningen er, at der har været en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn, som vurderes at have relation til rocker- og bandemiljøet, og hvorunder der er anvendt skydevåben i flere tilfælde. Det er Københavns Vestegns Politis vurdering, at personer fra de involverede grupperinger i Københavns Vestegns Politikreds vil kunne træffes i dele af Gladsaxe, Rødovre og Herlev kommuner, og at der fortsat er risiko for yderligere voldelige hændelser der, hvor de involverede grupperinger i Københavns Vestegns Politikreds holder til.

Visitationszonen:
Bagsværd Hovedgade, Buddinge Hovedgade, Søborg Hovedgade, Kommunegrænsen til Københavns kommune, Roskildevej, Damhus Boulevard, Kommunegrænsen mod Hvidovre kommune, Kommunegrænsen mod Brøndby Kommune, Korsdalvej, Rødovre Parkvej, Tårnvej, Jyllingevej, Islevdalsvej, Niels Frederiksens Alle, Nordre Ringvej, Lyskær, Marielundvej, Herlev Hovedgade, Borgerdiget, Tvedvangen, Gammel Klausdalsbrovej, Skinderskovvej, Krebsedammen, Ring 4, kommunegrænsen til Furesø kommune, Ring 4.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!