Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

28-årig herlevborger truede med at ‘ødelægge’ betjent

Retten i Glostrup har dømt en herlevborger for trusler om vold på Bangs Torv og for gentagne gange at bryde Færdselsloven ved at være til fare for andre i trafikken.

‘Hvis ham på crosseren kommer tilbage på Bangs Torv i dag, vil jeg ødelægge ham, fordi han har ødelagt mig, og jeg vil ødelægge stedet’.

Det var ordene fra en 28-årig herlevborger ifølge de betjente, der 29. juli 2020 klokken cirka 13.36 var tilstede på Bangs Torv, fordi der i denne periode var en del uro på parkeringspladsen bag ved torvet. Truslen, som var rettet mod en specifik betjent, fremgår af det anklageskrift, som den 28-årige mand for nylig er blevet dømt i ved Retten i Glostrup.

LÆS OGSÅ: Stjal for knap 9.000 kroner tøj

For den og for en række brud på Færdselsloven har retten kendt ham skyldig, hvilket har givet ham 30 dages ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 8.500 kroner og frakendelse af sin førerret i fire år.

Mange brud på Færdselsloven

Af de mange færdselsforseelser, som han er blevet dømt i, ses, at det blandt andet drejer sig om narkokørsel. For eksempel på Hjortespringvej 19. juli 2019 klokken cirka 00.55. Derudover er han kørt over for rødt flere gange og har én gang undladt at standse, selvom politiet gjorde tegn til det. Det var 24. juli 2019 på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde kokken cirka 20.45 om aftenen.

I samme periode har han kørt uden kørekort, fordi han samme år havde fået frakendt sin førerret for perioden 31. maj til 30. november.

Han blev dømt i alle forhold.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!