4.000 olie- og naturgaskunder kan få fjernvarme senest i 2028
Vestforbrænding har afsat cirka 415 millioner kroner til udbygning af fjernvarmeforsyningen i Herlev. Ifølge planen kan de første olie- og naturgaskunder i kommunen få tilbud om fjernvarme tidligst i slutningen af 2023. Dog skal alle have fået tilbuddet senest i 2028.
Den europæiske energikrise med de høje energipriser gør, at myndighederne har speedet op for den grønne omstilling. Ikke mindst i Herlev, hvor målet er en 70 procents reduktion af CO2 i 2030. I den forbindelse har Herlev Kommune i dialog med Vestforbrænding lavet en plan for udfasning af olie- og naturgas. En plan, som arbejder med, at de knap 4.000 borgere, som netop har olie- og naturgasfyr, skal have tilbudt fjernvarme senest i 2028. Det fremgår af det seneste referat fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget i kommunen.
Ifølge planen kan de første olie- og naturgas-kunder dog allerede få tilbud om fjernvarme 18 måneder fra nu, altså i slutningen af 2023, oplyser kommunen, der har delt de 4.000 kunder op i to projekter, hvoraf det første har som mål at kunne tilbyde over halvdelen af de relevante områder fjernvarme senest i 2027 – og altså alle senest året efter. For alle dem, der må vente, arbejdes der på at lave en midlertidig løsning som for eksempel en abonnementsordning på varmepumpe eller lignende, men det er endnu i sin vorden, lyder det.
Mange tusinde kroner at spare
Den kommunale indsats på området sker, fordi kommunen vurderer, at fjernvarme er det bedste og billigste valg. Det skyldes blandt andet, at der er tale om en kollektiv løsning, hvor man i modsætning til individuelle løsninger kan udnytte energien fra for eksempel overskudsvarme langt mere effektivt.
LÆS OGSÅ: Vestforbrænding udvider fjernvarmenettet
Kommunen giver også et overslag over, hvor meget den enkelte husstand vil kunne spare årligt, hvis man for eksempel bor i et 130 kvadratmeter hus. Af eksemplet, som tager udgangspunkt i varmepriser for maj måned i år, fremgår, at mens de nuværende naturgaskunder betaler i omegnen af 25.000 til 28.000 kroner årligt, vil priserne for henholdsvis nye fjernvarme- og varmepumpe-kunder ligge på cirka 15.000 kroner og 19.000 til 23.500 kroner årligt.
415 mio. kr. til Herlev
På næste Miljø-, Klima- og Teknikudvalgsmøde skal man træffe beslutning omkring processen i forhold til at sende projektforslag i høring.
Kæmpe klimagevinst
Der er lukket for kommentarer