Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

83 kvinder og så – en borgmester

Thomas Gyldal Petersen årets taler til Karmagruppens damefrokost

Norconcult-kantinen lørdag


»Hvor mange er nye«, bliver der spurgt og en skov af hænder ryger i vejret. Så selvom der er mange velprøvede koncepter under Festugen, er intet dog så afprøvet, at det ikke er nyt for nogle. Og dér sidder de så, de helt præcist 83 kvinder, alle i pænt tøj, og er til damefrokost. Det kvindelige modstykke til Lions Clubs herrefrokost i samme tidsrum på Kildegårdskolen Øst. Én mand er der dog, Vindruens Bo Schou Petersen, manden med frokostens vine, og han øjner mange potentielt nye kunder på grund af de nye fremmødte. Så er der fotograf Henrik Lüthcke og undertegnede. Men der er så en mand mere, skal det vise sig. For dagens taler bliver introduceret:
»Det er borgmester Thomas Gyldal Petersen«.
Eftermiddagens taler ser ud til at blive fuldt accepteret af forsamlingen.
»Ingen mikrofon, det er spoken word«, siger Thomas Gyldal Petersen og erindrer om manden, der tog 500 kroner for at strippe. Og 1.000 kroner for at lade være. Han endte endte med at blive ret rig. Borgmesteren kom lige fra sin tale til netop herrefrokosten. Den går til et godt formål, nemlig Lions Elevpulje til udsatte børn.
»Så jo mere de drikker, jo bedre for Herlevs udsatte børn«, lyder det jovialt.
Thomas Gyldal Petersen henviser til, at dansk lokalpolitik er befolket af hvide, heteroseksuelle mænd.
»Bare se Søren Pape og Uffe Elbæk, de VAR i lokalpolitik«, siger borgmesteren.
Og borgmesteren henviser til sommerens diskussioner om burka-forbud og mænd i shorts i TV-udsendelser. Og om at give hånd som noget  særligt dansk, det mener han nu nok er internationalt. Og ikke kun dansk.
»I sidder pænere, spiser pænere og drikker af glas«, lyder anerkendelsen til kvinderne.
Borgmesterens honorar bliver konverteret til en donation til damefrokosten, så hver enkelt får en voucher til den efterfølgende karmalounge. Det er jo sådan set også et godt formål. Til værdigt trængende, kunne man næsten skrive.
Men vi er nået til det tidspunkt, hvor alle mænd, incl. borgmesteren, men altså også de udsendte skal forlade forsamlingen. Derfor slutter reportagen her. Vi må ganske enkelt ikke mere.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!