Analyse: Disse faggrupper har ikke råd til hus i Herlev

Er du social- og sundhedsmedarbejder, tømrer, elektriker eller måske pædagog, så kan det blive noget nær umuligt for dig og din familie at få råd til at købe egen bolig i Herlev – ja i hele hovedstadsregionen.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet over det, man kalder for ‘boligbyrden’. Det er et mål for, hvor meget af den disponible indkomst (indkomst efter skat), man som familie skal bruge på lån og ejendomskatter ved køb af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter. Analysen er foretaget på baggrund af de faktiske indkomstforhold for almindelige lønmodtagerfamilier, hvor mindst én voksen er beskæftiget inden for et bestemt fag, og hvor den ældste voksen er mellem 30 og 39 år.

LÆS hele analysen her.

Er du for eksempel elektriker, viser analysen, at du og din familie skal bruge 46,2 procent af jeres indkomst på lån og ejendomsskatter ved køb af et gennemsnitligt hus i Herlev. Er du tømrer, ligger tallet på 44,5 procent, pædagoger er det 44,1 procent og sosu’er 40,5.

Generelt viser analysen, at tallet, også kaldet boligbyrden, for almindelige lønmodtagerfamilier ligger på mere end 35 procent ved køb af boliger i Storkøbenhavn og Aarhus.

Må flytte længere ud

»Store dele af hovedstadsområdets boligmarked er lukket land for mange almindelige lønmodtagerfamilier, der gerne vil ind på boligmarkedet,« siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Han fortæller også om årsagerne:

»Boligpriserne er stukket af i hovedstadsområdet, samtidig med at låneudgifterne har været på himmelflugt. Det går hårdt ud over almindelige lønmodtagere i København, der drømmer om at købe hus med have til deres familie,«lyder det fra senioranalytikeren, der samtidig uddyber, at de store rentestigninger over de seneste ét til to år kun har sat et mindre aftryk på boligprisudviklingen.

Selvom drømmen om hus og have har lange udsigter i Københavns-området, kan den godt realiseres. Det bliver bare uden for hovedstaden. Ifølge analysen skal faggrupper som pædagogen, tømreren og elektrikeren i stedet tage til kommuner som Køge, Lejre, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov, før boligbyrden kommer ned på et niveau mellem 25 og 35 procent, hvor de økonomisk kan være med.

Til gengæld kan sygeplejersken, læreren, politibetjenten og socialrådgiveren ‘nøjes’ med at køre til en række af de københavnske omegns- og oplandskommuner som for eksempel Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup og Egedal, hvor boligbyrden for dem vil være på mellem 30 og 35 procent, hvilket dog stadig er i den høje ende.

En læge kan godt

Omvendt er det, hvis den ene i familien sidder i en stilling med en højere løn, så vil boligbyrden være tilsvarende mindre. Er vedkommende for eksempel læge, viser analysen, at familien kun skal bruge 33,3 procent af sin indkomst på lån og ejendomsskatter ved køb af et gennemsnitligt hus i Herlev.

Tager man gennemsnittet af alle de ni faggrupper (social- og sundhedsmedarbejdere, elektrikere, sygeplejersker, læger, lærere, politibetjente, pædagoger, socialrådgivere og tømrere), som benyttes i analysen, ligger boligbyrden i Herlev på 42,6 procent, hvilket gør Herlev til en af de kommuner i landet sammen de andre hovedstadskommuner og Aarhus, som har den højeste boligbyrde.