Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Antallet af indbrud i Herlev er tæt på halveret på seks år

Det er tilsyneladende blevet mindre attraktivt at være indbrudstyv i Herlev. Tallene viser at der i 2021 var langt færre indbrud end tidligere.

Sidste år havde Herlevitterne langt færre ubudne gæster i deres hjem end årene før. Antallet af anmeldte indbrud er næsten halveret sammenlignet med tal fra 2016, og det er samtidig det laveste tal i hele perioden. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

For seks år siden modtog politiet 225 anmeldelser om indbrud i Herlev Kommune, mens det tal i 2021 var faldet til 116. Også året før var antallet af indbrud lavere end flere af de øvrige år.

Årsagen skyldes i følge Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt (en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd red.), at det øgede brug af hjemmearbejde under coronapandemien blandt andet har gjort det sværere for tyvene.

LÆS OGSÅ: Hvor meget fravær har Herlevs politikere? 

»Det er simpelthen blevet mindre attraktivt at være indbrudstyv, og hos Bo Trygt mærker vi et øget engagement blandt danskerne. Det gælder både i forhold til den enkelte husejer, men også i flere kommuner, hvor vi oplever en stor interesse for at forebygge indbrud og et godt samarbejde med de enkelte politikredse. Det kan være en forklaring på, at indbrudstallene er raslet ned,« siger hun i en pressemeddelelse fra Bo Trygt.

Det er ikke kun i Herlev, at der er færre indbrud. Ser man på landsplan skal man nemlig 50 år tilbage, før man finder tal, der er så lave, som vi ser lige nu. Alene fra 2020 til 2021 er antallet af indbrud faldet med 15,5 procent, fremgår det af pressemeddelelsen.

Udviklingen i Herlev 

  • 2016: 225 anmeldte indbrud
  • 2017: 142 anmeldte indbrud
  • 2018: 185 anmeldte indbrud
  • 2019: 211 anmeldte indbrud
  • 2020: 139 anmeldte indbrud
  • 2021: 116 anmeldte indbrud

 

LÆS OGSÅ: Svindel begynder med ‘Hvad er det nu lige dit nummer er?’ 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!