Ar på sjælen: Peters bedstefar var nazist og Rasmus’ var modstandsmand

Man kan forsøge at glemme den, men ikke løbe fra den – fortiden. Og så kan man lære at leve med den ved at prøve at forstå den. Sidstnævnte har sognepræst i Brønshøj, Peter Nejsum, og digter Rasmus Nikolajsen, taget et gevaldigt skridt henimod ved at skrive og udgive deres tanker om den fortid, der i begges tilfælde har været tabu i deres familier i mange år og også har givet ar på sjælen. En fortid, der tager udgangspunkt i 2. Verdenskrig, og som Herlev Bibliotek vil tage op i arrangementet: ‘Børnebørn af Krigen’ 1. marts.

»Det er en historie, som jeg altid har vidst, at jeg kom til at skrive, den fylder meget i mig og min familie, men også en historie, som jeg har forsøgt at undgå at skrive,« fortæller den ene af arrangementets gæster, Rasmus Nikolajsen, og fortsætter:

»Men så en dag da jeg efter at have været på barsel skulle aflevere min datter i vuggestuen, kom angsten op i mig i forhold til at give min datter fra mig,« forklarer han, der på det tidspunkt blev klar over, at nu var tiden kommet til at tage hul på fortiden.

Arresteret af tyskerne

For nylig udkom han så endelig med digtsamlingen ‘Måske sjælen’, der kredser om farmoren og farfaren, Ole Lippmann, der var en kendt modstandsmand under 2. Verdenskrig, hvor han blev faldskærmschef og var medlem af Frihedsrådet. Selvom farfaren umiddelbart lyder som den mest interessante, er det især en scene med farmoren, der har fyldt meget i familiens liv og fylder meget i digtsamlingen.

»Farmor sidder i en lænestol, da det banker på døren. Det er Gestapo (nazisternes hemmelige politi, red.), så hun flygter ud ad køkkendøren og tager den store pige med, men kan ikke tage sin lille baby på ni måneder med. Det er min far, som så bliver arresteret af tyskerne og taget med, og familien bliver først genforenet godt et år efter, da krigen er slut,« fortæller digteren,« der altid har kendt til historien, som altså nu er blevet offentlig.

så hun flygter ud ad køkkendøren og tager den store pige med, men kan ikke tage sin lille baby på ni måneder med. Det er min far, som så bliver arresteret af tyskerne

»Man kan sige, at nu har jeg sluppet det. Mine bedsteforældre var ret reserverede omkring det, og mange kunne ikke se bag deres skjold og fik kun nogle få glimt ind, så digtene handler også om, hvordan sådan noget kan kaste en skygge over det hverdagsliv, som vi alle sammen tager for givet,« forklarer Rasmus Nikolajsen, der godt kan mærke, at han efter udgivelsen går lidt lettere gennem verden.

»Spørgsmålet er også: Hvor lang tid tager en krig?«, siger han eftertænksomt og svarer selv:

»I hvert fald et par generationer.«

Arkivkassen med breve fra Østfronten

Det kan den anden gæst, som Herlev Bibliotek har inviteret, sognepræst Peter Nejsum, udmærket genkende. Han var tæt knyttet til sin morfar, der tog sit eget liv i 1987 formentlig som følge af de mange indre dæmoner, han kæmpede med. Blandt andet efter at have deltaget som nazist og tysk soldat på Østfronten under 2. Verdenskrig.

Hvis vi spurgte min morfar, da vi var børn om Krigen, så sagde min mormor altid: ‘Det skal vi ikke tale om, for så kan morfar ikke sove

»Hvis vi spurgte min morfar, da vi var børn om Krigen, så sagde min mormor altid: ‘Det skal vi ikke tale om, for så kan morfar ikke sove’. Jeg kendte ham også som ung og voksen, og der spurgte jeg heller ikke, så man har lært, at dét, der er svært, taler man ikke om. Min mor vidste heller ikke noget,« husker sognepræsten, der nærmest ved en tilfældighed endelig fik en mulighed for at dykke ned i fortiden.

»I de senere år nævner min mor en dag, at hun har en kasse med min morfars breve på loftet, og efter lidt tid går hun med til at udlevere den til mig og min kone, som tager den med os, da vi skal på studieorlov til Leipzig, hvor min morfar kom fra,« fortæller Peter Nejsum om begyndelsen på det, der blev til biografien: ‘Min morfars hemmeligheder’. Skrevet af ham og hans kone Ulla Bidstrup.

LÆS OGSÅ: Meld dig som indsamler

»Jeg har skrevet en del faglitteratur, men det her har været noget mere krævende på alle måder. Jeg har skrevet den  for at fortælle min morfars historie, men undervejs fandt jeg ud af, at det også var en rejse for mig selv. I forhold til hvem jeg er. Det kommer ikke så mange ved, men gør det så alligevel, for det handler også om, hvordan man fortæller om det, der er svært, og hvordan man undlader det. Hvordan man fortæller om det, der er skamfuldt og lader være. Det er forfærdeligt, hvor meget der egentlig bliver fortiet, fordi det er fortid, og nu ser vi fremad. Det gør livet vanskeligt,« vurderer han, hvis egentlig formål er at gøre op med den tavshedskultur, som han kalder det.

 »Jeg var tæt knyttet til min morfar, der var 77 år, da han døde. Derfor er det en stor og voldsom rejse, som også handler om at komme ud på den anden side. Ja, han var en idiot, men jeg elskede ham alligevel. Nu er han blevet et menneske af kød og blød, og jeg fik aldrig sagt tak, men det gør jeg nu,« lyder det fra Peter Nejsum.

Sammen med Rasmus Nikolajsen kan han altså opleves på Herlev Bibliotek 1. marts.