Rundtur med letbanen: Sådan fungerer rundkørslen

Den diffuse lugt af nylagt asfalt. Lyden af lastbilernes baksensorer. Og synet af gravkøer der bærer jord fra den ene ende af rundkørslen til den anden.

Det er nogle af de scenarier, man oplever, når man færdes som bilist, cyklist eller fodgænger ved rundkørslen på Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej. Byggeriet af den nye letbane er stadig i fuld gang, og folkene bag letbanen arbejder derudaf, heriblandt Senior Projektleder for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Niels Brock. Herlev Bladet har været ude og gå en tur med ham for at høre, hvordan rundkørslen egentlig fungerer.

Forholdene i rundkørslen

Herlev Bladet møder første gang Niels Brock ved den blå bro på Tornerosevej. Vi går sammen med ham fra Tornerosevej, ned ad Herlev Ringvej og mod Herlev Hovedgade, mens han fortæller om de forhold, der har ændret sig i forbindelse med bebyggelsen af rundkørslen, heriblandt dobbeltrettede cykelstier og afmærkninger af ekstra fodgængerfelter. Lyden af lastbiler, gravkøer og biler overdøver ham næsten, mens han står og forklarer, hvordan rundkørslen er sat op og peger rundt på færdselstavler, fodgængerfelter og cykelstier.

Disse midlertidige forhold har været med til at skabe forvirring blandt flere trafikanter. Niels Brock siger, at han har forståelse for, at rundkørslen kan forvirre folk, men han pointerer, at selvom den ovale rundkørsel er utraditionel i forhold til øvrige rundkørsler, fungerer den nøjagtig som alle andre rundkørsler.

»Færdselsreglerne er nøjagtig de samme. Man kører ud af rundkørslens ben, og der er ubetinget vigepligt, når man kører ind i rundkørslen. Det er lavet, så det skal være nemt og overskueligt, men det kan jeg så høre, at folk ikke synes, og jeg forstår det også godt, for sådan er det med vejombygning,« siger Niels Brock og tilføjer:

»Men jeg vil sige, at den her rundkørsel er den bedste måde at håndtere trafikken på. Jeg synes selv, at det fungerer meget godt lige nu.«

LÆS MERE: Bilist anholdt ved Herlev Byskole

Valg af færdselstavler

På vej ned ad Herlev Ringvej får man et indblik i de mange færdselstavler, der er placeret ude på vejene, cykelstierne og fortovene. De orienterer trafikanterne om, hvor der er krydsende cyklister, og hvor bilisterne skal placere sig på vejbanen, til hvor fodgængerne skal henvises.

Flere borgere har givet udtryk for, at de ikke synes, at skiltningen er tilstrækkelig. Enten fordi der ikke er opsat nok færdselstavler, eller fordi de ikke er informerende nok. Da Niels Brock første gang krydser rundkørslen på tværs af Herlev Hovedgade, viser han en pæl, hvor der er opsat fire forskellige færdselstavler. Her siger han, at hvis der opsættes for mange færdselstavler med for meget tekst, risikerer det at distrahere trafikanterne, da de skal holde øje med den øvrige færdsel.

»Man kan ikke forlange af folk, at de skal læse 10 linjer på færdselstavlerne. Vi har nogle enkle budskaber, der skal være hurtige og nemme at forstå. Bilisterne skal også holde øjnene på cyklister, fodgængere og andre færdselstavler, så det skal være så simpelt som muligt,« siger Niels Brock.

Niels Brock pointerer, at opsætningen af færdselstavler bliver drøftet grundigt med politiet og vejmyndighederne. Han siger, at det handler om at finde en gylden middelvej, da det er forskelligt for trafikanterne, hvor mange færdselstavler de foretrækker, og hvor omfattende de skal informere.

»Vi drøfter, hvad der skal til, for at folk forstår det, og hvordan budskaberne skal være på de her skilte. Men de fleste har jo deres egen opfattelse af, hvad der er nødvendigt for dem selv, og hvor meget de skal have forklaret. Nogen kan klare sig med meget lidt, og andre skal have det meget specifikt. I sådan en vejarbejdesituation skal man prøve at afveje de to ting,« siger Niels Brock.

LÆS MERE: Forslag om gennemkørselsforbud ved skole afvist

Manglende opmærksomhed

Udover de mange færdselstavler, der er placeret i rundkørslen, hænger der også kampagneskilte rundt omkring. Kort tid efter vi har krydset rundkørslen på tværs af Herlev Ringvej, viser han en lygtepæl, hvor der hænger et kampagneskilt, som Hovedstadens Letbane i samarbejde med øvrige kommuner har iværksat. Her opfordres trafikanter til at holde opmærksomheden på trafikken, så der tages hensyn til vejarbejdere og øvrige trafikanter. På kampagneskiltet fremgår der to øjne, hvor der står ‘Kig op – så passer vi bedre på hinanden’, og de hænger på lygtepælene flere steder i rundkørslen. Planen er, at kampagneskiltene skal hænge på hele letbanestrækningen snart.

»Det er netop det her med at skærpe opmærksomheden for vores vejarbejdere. Man skal sikre, at folk ikke går eller kører, mens de kigger ned i deres mobil. Kør, og hold øje med trafikken og hinanden,« opfordrer Niels Brock.

Skaber trafik

Niels Brock tager os videre mod Herlev Hovedgade, hvor han peger på en anden færdselstavle, der tydeliggør, hvordan bilisterne skal forholde sig på vejbanen, alt efter hvilken by de skal imod. Disse færdselstavler er opsat i hele rundkørslen for at skabe mindst mulig tvivl hos trafikkanterne og øge trafiksikkerheden i rundkørslen.

Siden rundkørslen blev bygget, har der ikke kun været fokus på trafiksikkerheden i rundkørslen, men også ved Herlev Byskole afd. Eng. For at undgå rundkørslen har flere bilister valgt at køre via Engløbet og Sønderlundvej, hvor Herlev Byskole afd. Eng ligger. Det har skabt frustrationer blandt forældre, ledelse og medarbejdere, blandt andet fordi den massive trafik er til fare for børnenes trafiksikkerhed på vejene. Niels Brock siger, at bilister ofte i starten søger andre veje, da de har en idé om, at det er den mest optimale løsning – selvom det måske slet ikke er det.

»Når man laver en eller anden form for forhindring i det flow, man har på en større strækning, så begynder man at søge andre veje hen. Det er faktisk ikke altid sikkert, at det er nemmere, men man oplever tit som trafikant, at man vil hellere trille en lille smule, end at man sidder i kø. Det er ikke sikkert, at det bliver hurtigere for en, men man oplever, at man bevæger sig,« siger Niels Brock.

Derfor mener han, at det er et spørgsmål om tid, før bilisterne ikke længere kører via Engløbet og Sønderlundvej.

»Engløbet og Sønderlundvej er ikke bygget til så meget trafik, som der er lige nu. Så på et tidspunkt kommer der så meget kø, at bilisterne vil finde ud af, at det ikke er det mest hensigtsmæssige. Muligvis finder de ud af, at det slet ikke gavner dem, og så søger de tilbage på hovedgaden,« siger Niels Brock.

LÆS MERE: »Morgentrafikkaos ved Herlev Byskole afd. Eng: »Det er et spørgsmål om tid, før det går galt«

Derfor en rundkørsel

Borgere har undret sig over, hvorfor man ikke har valgt at opsætte en midlertidig signalregulering på Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade. Når fodgængere skal over fodgængerfelterne i rundkørslen, har de ikke et lyssignal, de kan orientere sig efter. Niels Brock fortæller, at rundkørslen er blevet vurderet til at være den bedst mulige løsning, for at trafikken kan opretholdes, da der opstår flere unødvendige risici, hvis man opstiller en lysregulering.

»Midlertidige signalreguleringer er ikke altid så nemme at forstå for folk. De kan være forbundet med trafikrisiko, fordi bilisterne skal vænne sig til det og forstå det. Der er risiko for nedbrud, og så opstår der ventetider, når man skal have det oppe at køre igen. Så ender man med at ændre den her signalregulering mange gange. Det er dyrt, besværligt og risikofyldt,« siger Niels Brock.

Herudover pointerer Niels Brock, at der har været flere planer på bordet, hvor der er blevet drøftet, hvilke løsninger der vil påvirke trafikken mindst muligt.

»Der er hele tiden dialog om, hvad er mulighedens kunst. Det er et stort puslespil, der i sidste ende skal laves om til et fint billede,« siger Niels Brock.

Færdsel på letbanestrækningen

Rundturen slutter ved Herlev Ringvej og ender ved det tidligere fodgængerfelt, der krydsede Herlev Hovedgade på tværs før rundkørslens bebyggelse. Her er der blevet spærret af, så det ikke er muligt at krydse gaden, og derfor henvises fodgængere til en anden krydsning.

Blandt borgerne har der været utryghed ved at færdes i rundkørslen. Niels Brock slutter derfor af med nogle gode råd til, hvordan man kan køre mest sikkert i rundkørslen.

»Sørg for at køre i god tid, så du ikke bliver stresset og udsætter andre for unødig fare. Og hold godt øje med alt, hvad der sker omkring dig. Bilister, bløde trafikanter og skiltningen,« siger Niels Brock og tilføjer:

»Og husk mere end noget andet at tage hensyn til de vejarbejdere, der arbejder langs strækningen. Vi gør, hvad vi kan for at genere trafikanterne mindst muligt.«

Herudover har Hovedstadens Letbane lavet nogle korte animationsfilm, hvor de forklarer, hvordan man skal forholde sig under vejarbejdet på letbanestrækningen, når man kører i bil, på cykel eller i kollektiv transport.

Hvem skal man kontakte?

Der har blandt borgerne været forvirring om, hvem de skal henvende sig til, hvis de har kommentarer til rundkørslen. Det har Niels Brock svaret på:

»Hvis man oplever, at der er uhensigtsmæssigheder i rundkørslen, skal man henvende sig til kommunen (Herlev Kommune, red.) eller til letbanen (Hovedstadens Letbane, red.), og så må vi se på, om der er noget i det og rette op på det,« siger Niels Brock.

Har du kommentarer til denne historie, så kontakt camilla@herlevbladet.dk

LÆS MERE: Skolebestyrelse fjerner skolepatrulje med øjeblikkelig virkning