Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Bilist anholdt ved Herlev Byskole

En kvindelig bilist blev torsdag morgen anholdt ved Herlev Byskole afd. Eng. efter at have udøvet vold og råbt skældsord efter politiet, oplyser politiet til Herlev Bladet.

Klokken 7.52 torsdag morgen blev en kvindelig bilist anholdt efter, at hun ifølge Københavns Vestegns Politi havde slået ud efter en kvindelig betjent og råbt skældsord efter hende.

Skolepatruljen blev i går onsdag fjernet fra skolen, fordi skolebestyrelsen ikke vurderede, at det længere er forsvarligt for børn og voksne at gå på Engløbet og Sønderlundvej på grund af trafiksituationen.

Derfor var politiet til stede ved skolen torsdag morgen for at tilse trafikken. Ifølge politiet begyndte episoden, da den kvindelige bilist standsede på en vej, hvor det ikke var tilladt at parkere eller standse. Efter at det blev påtalt af politiet, blev hun meget vred og kørte med det samme fra stedet, men hun vendte kort tid efter tilbage og var meget udadreagerende. Ifølge politiet slog hun efter den kvindelige betjent, skubbede til hende og råbte skældsord efter hende.

Den kvindelig bilist er nu anholdt og sidder i skrivende stund til afhøring på politigården i Albertslund. Politiet oplyser, at hun bliver sigtet for vold mod en politiansat og for at råbe skældsord efter politiet.

Ifølge Herlev Bladets oplysninger er alle forældre på skolen her til formiddag blev informeret om episoden via Aula.

Har du kommentarer til denne historie så kontakt camilla@herlevbladet.dk

LÆS MERE: Skolebestyrelse fjerner skolepatrulje med øjeblikkelig virkning

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!