Bjørnes blod kan redde menneskeliv – og en forsker fra Herlev har været med til at finde ud af hvordan

Sneklædte skove, bidende kulde og sovende bjørne synes umiddelbart langt fra det, man forestiller sig er hverdagen for en hjertelæge på Herlev Hospital.

Men to gange om året i en uge ad gangen har netop sovende bjørne, svenske skove og til tider bidende koldt vejr faktisk været en del af forsker og hjertelæge Peter Godsk Jørgensens rutine, der til dagligt bor i Herlev og arbejder på Herlev Hospital.

Han har siden 2012 været med i det, der hedder ‘Det Skandinaviske Bjørneprojekt’. Et projekt, der enkelt forklaret går ud på at afsløre alle bjørnens hemmeligheder. Og nu er det langt om længe lykkedes at løfte sløret for noget af det, som bjørnen gemmer på.

Man har nemlig fundet ud af hvis ikke årsagen, så i hvert fald én af årsagerne til, at bjørne ikke får blodpropper, når de ligger i hi hele vinteren.

»Jeg vil sige, det her er noget af det flotteste, jeg har været med til som forsker,« siger Peter Godsk Jørgensen om det nylige gennembrud i forskningen af bjørne.

Ultralydsscanninger af hjertet

For at forstå det gennembrud, som Peter Godsk Jørgensen altså omtaler som noget af det flotteste, han har været med til, må vi en smule tilbage i tiden.

Faktisk må vi helt tilbage til 2008.

For her tog en anden dansk forsker ved navn Ole Fröbert kontakt til Det Skandinaviske Bjørneprojekt. Han ønskede at undersøge, hvorfor bjørne ikke bliver syge, når de ligger stille i så lang tid ad gangen om vinteren. Godt nok er netop det mysterie noget, forskere har interesseret sig for længe, men Ole Fröpert ønskede at angribe mysteriet med de nyeste teknikker inden for forskningen.

I 2012 kom Peter Godsk Jørgensen så ind i billedet. Han blev nemlig spurgt, om han ville være med til at ultralydsscanne bjørnenes hjerter to gange om året. En gang, mens bjørnen ligger i hi og en gang, mens bjørnen ikke gør. Alt sammen som led i at afsløre hemmeligheden bag bjørnens evne til at ligge stille i godt et halvt år, uden for eksempel at få blodpropper.

»Jeg har lavet ultralydsscanningerne af bjørnenes hjerter på samme måde, som jeg ville gøre det på mennesker – altså det er med fuldstændig samme apparat. Det er en af de undersøgelser, vi laver allermest på mennesker på afdelingen her,« fortæller Peter Godsk Jørgensen.

Tykt blod – men ingen blodpropper

Ultralydsscanningerne var overraskende. For på dem kunne Peter Godsk Jørgensen og de andre forskere se, at der i bjørnenes krop om vinteren er en meget lav blodgennemstrømning. Faktisk så lav, at det i mennesker ikke ville være foreneligt med liv.

»På ultralydsscanningen kunne vi se, at det næsten er som om, at bjørnens blod klumper sammen, men uden at være blodpropper. Det undrede os meget, hvordan bjørnes blod kan se ud som et forstadie til blodpropper, uden det bliver til blodpropper. Og det er et forskerhold fra München så gået videre med,« forklarer Peter Godsk Jørgensen.

Forskerholdet i München har nu knækket koden til, hvordan det kan hænge sammen – og det er altså det helt store gennembrud i forskningen.

Mere interessant er det imidlertid, hvad det her gennembrud i fremtiden kan betyde for mennesker – men det vender vi tilbage til. For først skal vi lige afdække, hvad det så er, forskerne i München har fundet ud af. Og det er altså med at holde fast her, for det kan godt blive lidt teknisk.

Et helt særligt protein

Det tykke blod på ultralydsscanningerne var med til at visualisere det, forskerne hele tiden har vidst – nemlig at bjørne ikke får blodpropper, når de ligger i hi.

Næste skridt i forskningen var så at blive klogere på det her blod. For hvordan kan det være så tykt uden at blive til blodpropper?

For at svare på det spørgsmål kiggede forskerne i München nærmere på de mindste celler i bjørnenes blod – nemlig deres blodplader. Og her kunne de konstatere, at et ganske særligt protein er afgørende i afsløringen af bjørnens hemmelighed.

Proteinet hedder Heat Shock Protein 47 – eller blot HSP47. Det er et protein, der simpelt forklaret er med til at få blodpladerne til at klistre sammen. Når bjørnen ligger i hi, producerer den 50 gange mindre af netop det protein – og det er altså med til at modvirke, at bjørnen får blodpropper, når den ligger stille i flere måneder i træk.

»Den samme mekanisme har vi også set hos mennesker, og det vækker forhåbninger om, at der kan laves medicin, som kan forbedre prognosen for patienter, som er meget syge, og som har høj risiko for blodpropper,« forklarer Peter Godsk Jørgensen og tilføjer:

»Det har hele tiden været sådan med det her projekt, at det har været fugle på taget. Men nu har vi én af de fugle i hånden.«

Kan revolutionere blodfortyndende medicin

Nu vender vi så tilbage til, hvad det her gennembrud kan betyde for mennesker i fremtiden. For det er faktisk ikke så lidt endda.

Peter Godsk Jørgensen forklarer for eksempel, at det i fremtiden kan betyde en forbedring af blodfortyndende medicin – noget som dagligt er et dilemma, der vendes på hjerteafdelingen på Herlev Hospital.

»Når man giver blodfortyndende medicin i dag, så er det altid en balancegang. Man vil gerne forebygge blodpropper, men omvendt betyder det også, at folk bløder mere, og derfor er de i større risiko for blødninger, der sagtens kan være alvorlige. Der er folk, der dør hvert år af bivirkninger til blodfortyndende medicin. Men vi giver det selvfølgelig, fordi vi vurderer, at der er en større risiko ved at lade være,« siger han.

Men hvis man kunne udvikle nyt medicin, der bruger naturens egen regulator mod blodpropper, sådan som bjørne i hi gør det, så vil man forhåbentlig ikke få samme bivirkninger, som blodfortyndende medicin i dag kommer med. Og det ville betyde en verden til forskel.

Personer, der er akut syge og sengeliggende, er også i højere risiko for at få blodpropper. Det ville man også kunne afhjælpe ved at udnytte den nye opdagelse. Det eneste, det kræver, er at for eksempel en medicinalvirksomhed finder det interessant at arbejde videre med forskernes opdagelser og udvikle ny medicin på den baggrund.

Peter Godsk Jørgensen håber at komme til Sverige igen til næste år for at fortsætte forskningen af bjørne. For hvem ved? Måske vil man også i fremtiden afsløre hemmeligheden bag bjørnens evne til at undgå liggesår, dens evne til ikke at tabe muskelmasse, mens den sover, eller noget helt tredje.

Fakta om Det Skandinaviske Bjørneprojekt:

• Det skandinaviske bjørneprojekt har siden 1984 studeret de vilde brune bjørne i felten for at sikre sunde bestande. Da bjørnens tilpasning til overlevelse i vinterhi er en oplagt inspirationskilde for patientbehandling, blev projektet udvidet efter 2009.
• Bjørnene lokaliseres ved hjælp af sendere, som de har rundt om halsen.
• De bedøves om vinteren, mens de ligger i hi. Efter de fysiologiske undersøgelser bliver bjørnene lagt tilbage i hi. Præcis samme dyr spottes igen i juni fra helikopter, og ny prøver bliver taget under bedøvelse.
• Hvert år undersøges 7-10 udvalgte bjørne. Voksne bjørne er ikke med i undersøgelserne, da de er for aggressive.
• Forskerne har ikke kun undersøgt mekanismen med nedsat produktion af proteinet HSP47 i bjørne. Også mus, grise og mennesker er blevet undersøgt.