Bordtennis: Der blev skrevet historie i Herlev i weekenden
Herlev Bordtennis var i weekenden værter for flere hundrede spillere, der dystede om medaljer til veteran-DM. Flere medaljer blev i Herlev, men det var dog en spiller uden for byen, som skrev en helt særlig historie.
For første gang nogensinde var Herlev Bordtennis værter for et af de største hjemlige stævner, DM for veteraner, som i bordtennis er spillere over 40 år. Flere hundrede spillere fra hele landet skulle lørdag afgøre holdmesterskaberne i de respektive aldersklasser, og søndag gjaldt det kampen om medaljer i singler, doubler og mixeddoubler.
Og det lykkedes de lokale spillere at komme på podiet indtil flere gange.
Medaljehajen Dennis
Den klart største lokale medaljehaj var Dennis Dyhr Rasmussen, som lørdag lagde ud med at vinde sølv i mesterrækken for hold sammen med Frank Gyldskov-Redke og Kenneth Nielsen i 50 års-rækken, som er den klart stærkest besatte. Holdet kom som forsvarende mestre, men tabte den afgørende kamp om guldet knebent til B75.
Dagen efter fulgte Dennis Dyhr Rasmussen op med at vinde hele tre medaljer i 50 års elite-rækkerne. Først blev det til sølv i mixeddouble sammen med Susanne Pedersen, der bor i Herlev, men spiller for Ballerup. Derefter vandt han bronze i herredouble sammen med makkeren John Sabalic fra Rønde. Og endelig overraskede han med en flot sølvmedalje i herresingle, hvor det kun var den tidligere landsholdsspillere, Henrik Vendelbo, der vandt flere kampe.
For 10-15 år siden begyndte jeg at tænke over, hvor mange medaljer jeg egentlig havde vundet
Medalje nummer 100
Der kom imidlertid også guld hjem til Herlev Bordtennis. Det kom i herredouble i 40 års-rækken, hvor EM-sølvvinderen Kasper Burholt og hans makker Jan Bechmann fra Hørning blev danske mestre. Derudover var der bronze til Kenneth Holm Nielsen og Frank Gyldskov-Redke i 50 års herredouble, og bronze til Philip Puls i herresingle 65+. Endelig vandt Marianne Bærtelsen sølv.
Det første i 1960
Det allerførste DM-guld vandt Niels Ramberg i drengesingle i 1960, og siden er det i gennemsnit blevet til halvanden DM-guldmedalje om året for den i dag 77-årige Niels Ramberg, som også har vundet over 30 medaljer til VM og EM for veteraner – og i øvrigt stiller op til VM i Rom til sommer som forsvarende verdensmester.
»For 10-15 år siden begyndte jeg at tænke over, hvor mange medaljer jeg egentlig havde vundet, og så begyndte jeg at tælle. Jeg afstemte det med statistikker hos Dansk Bordtennis Union og min klub, så jeg var helt sikker. Og det fik mig til at overveje, om jeg om kunne nå de 100. Det kunne jo være sjovt,« konstaterer Niels Ramberg, som turneringen igennem konstant blev stoppet i både Herlev Hallen og annekshallen af spillere fra nær og fjern, der lige skulle ønske tillykke.
Semifinale på fredag
Og det lykkedes faktisk også Niels Ramberg at vinde sin medaljer nummer 101, da han søndag eftermiddag kunne føje endnu en dansk mesterskabstitel i herresingle til sit i forvejen imponerende sportslige cv.
Derudover vandt han om lørdagen sølv for hold i +60 års-rækken, hvor Niels Ramberg og holdkammeraterne blandt andet slog Herlev undervejs.
Der venter i øvrigt mere top-bordtennis i Herlev den kommende uge, hvor Herlev fredag tager imod Næstved i DM-semifinalen. Kampen spilles klokken 19 i HI Bordtennis’ lokaler i Sportskælderen på Kildegårdskolen Vest. Der er gratis adgang til kampen. Søndag tager Herlev til Næstved, og en eventuelt tredje kamp spilles mandag i næste uge.
LÆS OGSÅ: Sådan kom Herlev i semifinalen
Der er lukket for kommentarer