Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

BROEN Herlev modtager 50.000 kroner i donation

BROEN Herlev er en af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på 50.000 kroner fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Børn fra udsatte familier, der ikke har mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, risikerer ofte at mistrives og føle sig udenfor. Derfor er det helt essentielt, at foreninger som BROEN Herlev gør en stor indsats for at få udsatte børn ud i foreningslivet, hvor de kan indgå i aktive og vigtige, sociale fællesskaber:

»Vi står med en vigtig opgave for børn og unge i Herlev Kommune, hvor vi hjælper kommunens børn og unge, hvis forældre ikke har sociale eller økonomiske ressourcer til børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter i klubber og foreninger. Derfor er vi meget glade for donationen fra EDC Poul Erik Bech Fonden, da den vil hjælpe endnu flere udsatte børn ud i aktive fællesskaber, hvor de kan få værdifulde sociale relationer med jævnaldrende og voksne mentorer,« siger Lars Nybroe, der kontaktperson ved BROEN Herlev og tidligere Årets Herlevit.

LÆS OGSÅ: Helt særlig verdensstjerne gæstede Herlev

En ekstraordinær indsats

Jespper Støckel, medejer af EDC Poul Erik Bech Herlev, stod for selve overrækkelsen af donationen.

»Vi er glade for, at vi med EDC Poul Erik Bech Fonden i ryggen kan støtte BROEN Herlevs gode arbejde. Foreningen hjælper hele året børn og unge i kommunen til øget trivsel og sundhed gennem aktiv deltagelse i lokale foreninger og klubber. De er en positiv indflydelse for lokalmiljøet, og de frivilliges engagement i de unge mennesker er beundringsværdigt,« siger han i en pressemeddelelse.

BROEN Danmark hjalp i 2021 4.967 børn og unge til en meningsfuld fritid i gode fællesskaber.

LÆS OGSÅ: Lokalpolitiker: Herlev skal være landets bedste praktiksted 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!