Louise-sagen: Hvorfor skal den sigtede mentalundersøges for anden gang?

I 2019 blev den 28-årige mand, der er sigtet for i 2016 på brutal vis at have dræbt Louise Borglit i Elverparken, idømt otte års fængsel for grov vold og drabsforsøg i en anden sag. I den forbindelse blev der også lavet en mentalundersøgelse af manden, så hvorfor nu lave en ny på baggrund af en sag, der ligger længere tilbage i tiden?

LÆS OGSÅ: Sigtede i Louise-sag er ikke sindssyg

Det kan der ifølge anklager i sagen, Bo Bjerregaard, og en erfaren retspsykiater være flere gode grunde til. Ikke mindst i forhold til en eventuel strafudmåling.

Et friskt billede af den mistænkte

»En ny mentalerklæring skal formentlig også kun ses som et supplement til den eksisterende undersøgelse, men det er helt sædvanlig praksis. Vi bliver nødt til at have et præcist og opdateret billede af den pågældende generelt set,« fortæller Bo Bjerregaard, der regner med, at det også bliver nemmere at lave en ny undersøgelse, når man har den eksisterende.

Udover en beskrivelse af den mistænktes liv og personlighed er formålet med en mentalundersøgelse også at vurdere, hvilken straf vedkommende er egnet til. Anklageren giver et hypotetisk eksempel:

»Der kan også være den situation, at en person måske på gerningstidspunktet var ved sine fulde fem, men efterfølgende er kommet i sådan en tilstand, at han ikke er egnet til fængsel. Så kan personen starte med at afsone på et hospital (jf. paragraf 73, SL). Derfor er vi nødt til at have så friskt et billede af den pågældende som muligt, og derfor beder vi om en mentalundersøgelse,« forklarer han og tilføjer, at det samme gælder, jo mere alvorlig kriminalitet man har med at gøre.

For eksempel hvis forvaring (fængsel på ubestemt tid, red.) kommer på tale i forbindelse med strafudmålingen.

»Jo mere farlig man vurderer en person til at være, jo stærkere grund er der til at pege på forvaring. Når man skal vurdere, om en person skal i forvaring i stedet for almindeligt fængsel, så må man se på, hvor farlig han er, og hvor stor sandsynlighed der er for, at han laver ny farlig kriminalitet,« påpeger anklageren.

Kun et skøn

En erfaren retspsykiater, som Herlev Bladet har talt med, vurderer også, at det giver god mening med en dugfrisk mentalundersøgelse. Han vil ikke forholde sig til den konkrete sag og vil gerne være anonym af hensyn til sit arbejde, men Herlev Bladet er bekendt med hans identitet.

Hvorfor overhovedet lave en ny mentalerklæring på en dømt kriminel, der allerede har fået lavet en?

»Selv om mange dele af vores sind ikke ændrer sig over tid, kan nogle forhold ændre sig. Jeg mener derfor, det kan være en god idé med en ny mentalerklæring – især fordi den skal tage stilling til den psykiske tilstand på gerningstidspunktet. Hvis man igen finder de samme resultater som sidst, så er det dét. Den tidligere mentalerklæring vil dog altid indgå i den nye. Den vil give et fikspunkt i forhold til, hvordan den sigtede så ud på det tidspunkt.«

Her kan vi ofte se, hvordan den mistænkte havde det. For eksempel hvis vedkommende fremtræder meget ‘sær’, eller taler med sig selv, kan man have en formodning om sindssyge.«

 I forbindelse med Louise-sagen skal der laves en ny mentalundersøgelse af den sigtede, hvor man blandt andet vurderer hans sindstilstand på gerningstidspunktet, det vil sige november 2016, hvordan vil man typisk kunne gøre det?

 »Psykiatri er – som al lægegerning – sjældent en eksakt videnskab, og vi gør det så godt, vi kan: Vi laver kvalificerede skøn, men der vil altid være en risiko for fejlskøn. For eksempel når vi skal udtale os om en sindstilstand på et andet tidspunkt end nu. Det kræver, at vi kan finde fyldestgørende oplysninger om, hvordan den mistænkte var på gerningstidspunktet. Der har vi god hjælp fra fx sygehusjournaler, politiets afhøringsrapporter. Her kan vi ofte se, hvordan den mistænkte havde det. For eksempel hvis vedkommende fremtræder meget ‘sær’, eller taler med sig selv, kan man have en formodning om sindssyge.«

Periodevis sindssyge

I den eksisterende mentalerklæring om den sigtede fra 2019 bliver han vurderet som nogenlunde normalt begavet. Da Louise-drabet ligger før – i 2016 – er det så overhovedet muligt i den nye mentalerklæring at blive erklæret for sindssyg i gerningsøjeblikket. Med andre ord kan man gå fra at være psykisk syg til at blive betegnet som normal?

»Kronisk sindssygdom har det med at udvikle sig fra en ikke sindssygelig lidelse til en egentlig sindssygdom. De fleste, der for eksempel udvikler skizofreni, har en periode inden, hvor de bare er sære. Det er typisk sådan, at hos unge er symptomerne på det, der senere kan udvikle sig til sindssygdom, vage og ukarakteristiske. At det endte med en sindssygdom, ved vi først på et senere målepunkt. Men nogle sindslidelser er kun til stede i perioder: Man kan så at sige svinge ind og ud af sin sindssygdom. I min tid har jeg haft personer, som jeg har lavet en mentalundersøgelse på, hvor noget viste, at de var sindssyge og noget ikke. Det er et grænseland. Nogle reagerer på et hårdt liv ved at tage stoffer, og nogle af dem kan nogle gange være sindssyge i en periode. Blandt de personer, der begår kriminalitet, findes meget ofte misbrugere, og nogle af dem kan ind imellem befinde sig i en psykotisk tilstand, mens de til andre tider er uden tegn på sindssygdom. De kan svinge hele tiden, og de kan gøre det hele livet, men ikke hvis de kommer i misbrugsfrie, stabile sociale rammer. Hvis man laver kriminalitet i den neutrale fase, hvor man ikke er sindssyg, så får man oftest en almindelig fængselsstraf.«

I min tid har jeg haft personer, som jeg har lavet en mentalundersøgelse på, hvor noget viste, at de var sindssyge og noget ikke. Det er et grænseland. Nogle reagerer på et hårdt liv ved at tage stoffer, og nogle af dem kan nogle gange være sindssyge i en periode

På hvilken måde tager loven højde for de periodevist sindssyge?

»I Straffelovens paragraf 69 arbejder man med folk, der er svært psykisk anderledes end os andre. Altså folk som man vil betegne som rigtig ‘sære’ eller personlighedsforstyrrede. De får oftest almindelige fængselsstraffe. Der skal være en god behandlingsmåde, før de kan få en behandlingsdom, men den findes kun sjældent. Dem ser man måske ikke så mange af i psykiatrien, men det er dem, der fylder i fængselssystemet. Man kan klø sig i nakken over, at det kan falde så forskelligt ud, men omvendt kan det samme siges om mange legemlige sygdomme, hvor tilstanden også kan veksle meget i løbet af livet.«

Kan man snyde med mentalerklæringen?

»Alle erfarne psykiatere, der laver mentalerklæringer, er bekendte med, at man kan forsøge at snyde. Derfor har vi udviklet en række metoder, der på systematisk vis kan håndtere risikoen for at snyde. Jeg har selv været ude for psykisk syge, som har prøvet at snyde sig raske og omvendt raske, som har forsøgt at snyde sig syge, og sågar syge, der har forsøgt at snyde sig syge, fordi de ikke mente, de var syge og gerne ville blive ved med at være fængslet på den psykiatriske afdeling. Dem kalder man for dobbelt simulanter.«

Ikke afhørt endnu

Den sigtede, der fortsat nægter sig skyldig, er ifølge Bo Bjerregaard gået med til at forlænge sin varetægtsfængsling yderligere fire uger frem til 30. juni. I mellemtiden fortsætter efterforskningen og forsøget på at afhøre den 28-årige i forhold til hans sigtelse.

»Han har ikke afslået det endnu,« fortæller anklageren.

Hvad betyder det for sagen, hvis det ikke lykkes at afhøre ham?

»Så må vi tage bestik af sagen ud fra det, så det kan jeg ikke sige noget om,« lyder det.

Hvor lang tid kan I fortsætte med at bede om forlængelse af varetægtsfængslingen?

»Der skal være forholdsmæssighed i det. Man kan forlænge i op til fire uger ad gangen. Der er selvfølgelig hele tiden en dommer, der tager stilling til, om der fortsat er grundlag for at fængsle. En eventuel varetægt skal stå i mål med den forventede straf i en konkret sag. Det vil sige, at hvis straffen er ét år, så kan man ikke have en person varetægtsfængslet i to år. Der er en bagkant, men jeg kan sige, at i en drabssag, der ligger bagkanten et stykke ude i fremtiden, men der skal hele tiden ske noget. Og det er også kun ret og rimeligt,« vurderer Bo Bjerregaard.

Den 28-årige mand blev sigtet og varetægtsfængslet 5. maj i år.