Budgetaftalen 2024: Sådan undgår man besparelser i Herlev

Efter 27 timers forhandlinger er samtlige partier, som nu også tæller Liberal Alliance, i kommunalbestyrelsen blevet enige om en budgetaftale for næste år, og på trods af stigende udgifter på ældre- og sundhedsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde (udsatte børn og unge med særlige behov, red.) er man kommet i mål uden at skulle spare på kommunens nuværende serviceydelser. Noget der har været en topprioritet for alle partierne, og som alle er glade for især, hvis man sammenligner med flere andre nabokommuner, hvor der er lagt op til massive besparelser.

LÆS budgetaftalen her.

»Vi har over en lang årrække haft en udvikling mod flere borgere, hvilket har givet en styrket økonomi i Herlev. Faktisk har vi 170 millioner kroner mere at lægge budget for i 2024, og det havde vi ikke haft, hvis vi ikke havde oplevet en befolkningsvækst,« fortæller borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), men tilføjer, at en stor del af de øgede indtægter også går til de flere nye borgere.

Derudover har man i kommunen arbejdet på en ny og mere effektiv indkøbstrategi, der på sigt skal give en besparelse på 14 millioner kroner om året ud af en samlet indkøbssum på op mod én milliard kroner. Planen er at sikre, at man over en bred kam i de kommunale institutioner kun køber de varer, som er nødvendige og mest rentable. Desuden skal man tænke mere grønt i sine indkøb.

det har været noget, som vi allerhelst ville finde penge til uden, at det skulle gå ud over de bløde velfærdsområder, som ofte står for skud

Af budgetforslaget fremgår, at forvaltningen i 2024 forventer merudgifter på cirka 13 millioner kroner på det specialiserede børne- og ungeområde og 20 millioner kroner på ældre- og sundhedsområdet – både for i år og næste år. Derfor er partierne blevet enige om at tilføre 13 millioner til førstnævnte område samt udarbejde en handleplan, der skal komme med løsningsforslag til at nedbringe og forebygge den øgede mistrivsel og eksklusion, som nogle børn oplever samt sikre, at de får de rigtige tilbud. Derudover har man også besluttet at afsætte 17 millioner kroner årligt til de ældre og fokusere mere på rehabilitering. Dertil kommer krav om en strammere økonomistyring på området.

»Det har været en opgave, som skulle løses, at prioritere midler til de her områder, og det har været noget, som vi allerhelst ville finde penge til uden, at det skulle gå ud over de bløde velfærdsområder, som ofte står for skud,« påpeger borgmesteren, der understreger, at alle partier var enige om prioriteringen, så der ikke skulle spares.

Han tilføjer, at politikerne på trods af de store poster alligevel havde lidt at forhandle om til opfyldelse af nogle af deres andre ønsker. Nærmere betegnet var der som følge af kommunens overskud lagt 28 millioner kroner på bordet, som parterne skulle forsøge at blive enige om at fordele. 20 millioner på service og otte på anlæg. Mens der var enighed om at afsætte de 20 millioner kroner til ældreområdet, går tre af de otte millioner til klimaindsatsen, tre til folkeskolen og to til idræts- og kulturområdet (se mere nederst).

Mere til skolerne

Alle partierne udtrykker tilfredshed med budgetaftalen

»Hele udgangspunktet har været, at vi ikke skulle ud i en sparerunde, så vi er rigtig godt tilfredse. Vi holder hånden under en række af vigtiste områder som ældreområde, og derudover er vi glade for at kunne tilføre flere penge til skoleområdet både indholdsmæssigt og til renovering af skolerne. Det er vigtigt med en velfungerende folkeskole, og især nu hvor den skal rumme flere børn med forskellige udfordringer end tidligere,« siger konservative Henrik Hilleberg, der gerne ville have brugt flere penge på folkeskolen, men det blev der ikke råd til i denne omgang.

Til gengæld er han glad for, at der er fundet penge til at støtte idrætten – blandt med et nyt gulv i Herlev Hallen.

Det er Deniz Kücükavci fra De Radikale også.

»Det er fantastisk, at vi både kan give et løft til skoleområdet på service og på det kulturelle og til unge udsatte, så vi sørger for en forebyggende og tidlig indsats,« siger han, der selv har oplevet, at flere skoler i Herlev er slidte og trænger til en kærlig hånd.

Hele udgangspunktet har været, at vi ikke skulle ud i en sparerunde, så vi er rigtig godt tilfredse

At skoleområdet trænger til et løft har Hanne Bjørn, tidligere konservativ og nu medlem af Liberal Alliance, også erfaret.

»Jeg er glad for, at vi har fundet ekstra midler, så vi kan give noget mere til skolerne i og med, at det specialiserede område er blevet så stort, fordi vi ikke har gjort det godt nok. Vi skal blive bedre til at den tidligere indsats, så vi ikke skubber nogen ud,« understreger hun, der også nævner de fysiske rammer.

»Nogle skoler ligner jo bombekratre, så når vi taler om en tidlig indsats, kan jeg godt forstå, hvis nogle børn ikke trives de steder,« siger hun, der godt ville have givet flere penge til det område, hvis der var mere på bordet.

Når det er sagt, er det ikke alt, der koster penge. Hun glæder sig nemlig over, at de er blevet enige om at sikre, at Den kommunale tandpleje (for børn og unge til 21 år, red.) én gang ugentligt holder åbent til klokken 18, hvilket skal tilgodese børnefamilierne. Til gengæld bakker hun ikke op om en udgift på 270.000 kroner årligt til morgenmad til udskolingseleverne. Noget hun ikke mener er kommunens opgave, men den enkelte families.

Morgenmad, grønne cykelstier, sol og sundhedspleje

Det er Betina Skovby fra SF uenig i.

»Vi ville rigtig gerne have haft mere skolemad, men vi er glade for, at vi får morgenmad på budgettet, fordi det er vigtigt, da vi ved, at børn trives bedre, er mere opmærksomme og har mere energi, når de har spist,« forklarer hun, der er bekendt med gode erfaringer fra en lignende ordning på Herlev Byskole.

Desuden nævner hun, at store børn ikke altid har de sundeste madvaner, hvorfor der også er et sundhedsperspektiv i det.

Når det er sagt, er hun som formand for Familie- og Forebyggelsesudvalget selvsagt også glad for enigheden om at tilgode det specialiserede socialområde. Men også klimadelen i budgettet er et skridt i den rigtige retning, synes hun.

»Vi kunne godt have tænkt os flere penge til klimaindsatser, fordi vi har nølet for længe. Særligt solcelleanlæg har vi haft på ønskesedlen i flere år,« påpeger hun, der er glad for, at man nu har afsat omkring tre millioner kroner til blandt andet at oprette et kommunalt solcelleselskab, som skal sikre, at man kan få solcelleanlæg på kommunale institutioner.

Vi kunne godt have tænkt os flere penge til klimaindsatser, fordi vi har nølet for længe. Særligt solcelleanlæg har vi haft på ønskesedlen i flere år

Klima fylder også meget hos Marianne Dithmer fra Enhedslisten. Udover solcellerne er hun tilfreds med, at budgetaftalen nu rummer en mulighed for at få etableret grønne cykelstier blandt andet i Herlev Nord. De skal finansieres via salg af mindre kommunale grunde.

Derudover nævner hun beslutningen om at afsætte penge, så børnefamilier fremover vil få et ekstra besøg af sundhedsplejersken, når børnene fylder tre år.

»Derudover vil vi prøve at arbejde med, at udsatte børn og unge får kontakt til kulturområdet. Det skal ske ved at sikre, at skolerne i højere grad samarbejder med de kommunale kulturinstitutioner,« forklarer hun og tilføjer, at foreningslivet også kan byde ind.

Forvaltningens budgetforslag for 2024 plus overslagsår blev førstebehandlet på kommunalbestyrelsesmødet 13. september. Budgettet vedtages endelig ved andenbehandlingen 11. oktober.

De enkelte poster

Herlev Bladet har tidligere omtalt Kultur- og fritidsudvalgets og Idrætsforums arbejde med at undersøge, hvilke idrætsfaciliteter, som foreningerne ønsker at prioritere. Efter en afstemning lavede man en prioriteret liste over, hvad der skal stå først for. Ud fra den har kommunalbestyrelsen besluttet af afsætte 600.000 kroner i budgetaftalen til:

• Udskiftning af startskamler i Hjortespringbadet og Herlevbladet – 250.0000 kroner.
• Opsætning af mobile tværnet i Herlev Hallen og Annekshallen – 100.000 kroner.
• Etablering af kasteanlæg på grusbanen ved Lindehøjskolen (syd for Herlev Stadion) – 250.000 kroner.

Derudover har man besluttet at sætte 150.000 kroner af til en pylon i bymidten – et lysskilt a la det, der står ved Annekshallen, hvor man vil informere om kommunens kultur- og fritidstilbud.