Hospitalets Hemmeligheder: Lægens forlængede robotarme

To sygeplejersker og en kirurg står bøjet over en bedøvet patient. De er i gang med at klargøre til operation. Robotoperation nærmere betegnet. De sætter metalrør – en slags porte, som robottens arme kan komme igennem, ind i maven på patienten. Så føres robotten, der kører på hjul, ind over patienten: Armene er pakket ind i plastik, fordi de skal være sterile. De pakkes ud. Kirurgen sætter sig til rette ved noget, der minder om en 3D-spillesimulator med joysticks og fodpedaler. Forude venter en to timer lang kræftoperation, hvor prostata skal fjernes.

Robotstøvsugere og robotplæneklippere kan være fredelige nok, dem kender vi efterhånden, men at have en robot til at stå og operere i sig, vil de fleste nok være skeptiske overfor. Ikke desto mindre er det hverdag på Herlev Hospital, hvor der pt. findes over 30 certificerede robotkirurger. En af dem er Henrik Loft, der er overlæge og kirurg på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme. Ifølge ham er der ingen grund til at være bange for robotkirurgi. Faktisk er der mange fordele ved den form for operation, siger han, der var med til at starte Center for Robotkirurgi op i Herlev. Landets første inden for mave-tarm-kirurgi, som han har ansvaret for.

LÆS OGSÅ: Hospitalets Hemmeligheder – bakterier svitses bort med damp

»Alle patienter er faktisk begejstret for det, når de hører om det. Vi forklarer altid, hvad der er af muligheder, og noget laver vi med robotten, fordi det giver det bedste resultat. En stor brok for eksempel. Den kan man nu operere med en robot. Før skulle man have et stort snit i bugvæggen og være indlagt i fire-seks dage, men nu med robotten kan man operere nemmere og sy meget bedre, og det betyder, at patienterne kan udskrives dagen efter. Det er godt for patienten og for hospitalet,« påpeger robotkirurgen, der altså både udfører ‘almindelig manuel’ kirurgi og robotkirurgi.

Men på mange områder er robotten at foretrække, lyder det. Den er mere præcis, fordi man kan indkode sine bevægelser i den, så de bliver nøjagtig de samme hver gang.

»Hvis du ryster lidt med de lange instrumenter i kikkertkirurgien, så bliver det forstærket med 100 gange ude i spidsen af instrumenterne. Det sker ikke med robotten,« påpeger han, der har oplevet meget få fejl med robotten, som også smitter positivt af på arbejdsmiljøet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Giver bedre arbejdsmiljø

Robotkirurgerne sidder nemlig ned og kigger ind på en 3D-skærm, samtidig med at de styrer de tre robotarme plus et kamera med joysticks og fodpedaler. I en almindelig kikkertoperation, som er den mest udbredte måde at operere på, kan man ifølge Henrik Loft snildt komme til at skulle stå op i fire timer og operere, og det er slidsomt for kroppen. Desuden skal man have hele tiden have en til at assistere med kameraet, hvilket er mere bøvlet.

»Du får minimum fem års ekstra karrieretid som robotkirurg. Ved almindelige operationer bliver man hurtigere træt og udslidt, idet det er hårdt at stå op til lange operationer. Med robotkirurgien kan man holde til at blive i længere tid på arbejdsmarkedet. Jeg kender nogen, der er blevet ved med at operere til de er blevet 70 år, fordi man kan sidde afslappet. Og man opererer bedre, hvis man er afslappet,« pointerer han, der hverken er bekymret for etikken eller sikkerheden ved brug af robotarmene.

Før skulle man have et stort snit i bugvæggen og være indlagt i fire-seks dage, men nu med robotten kan man operere nemmere og sy meget bedre, og det betyder, at patienterne kan udskrives dagen efter

»Hvis det er til gavn for patienten, så skal man gøre det. Man kan lave mere præcise operationer og kan i mange tilfælde udskrive patienten hurtigere. Med bedre overblik ved robotkirurgien kan man bevare nerver og blodkar hos patienterne, som man tidligere kunne komme til at beskadige. Det er til stor gavn for patienterne. Så jeg ser ikke noget etisk problem i at bruge robotkirurgi. Det er jo stadig en menneskestyret robot, og der er super meget fokus på sikkerhed i kirurgi,« understreger han og tilføjer, at der både er en sygeplejerske og en læge tilstede i operationsrummet, selvom det er ham, der ‘styrer showet’.

De andre er der både for at hjælpe med at sætte udstyret op før operationen, men også for at hjælpe undervejs i operationen samt med at flytte robotten igen, hvis noget skulle gå galt.

Kan ikke overtage alt

Henrik Loft understreger, at robotten ikke kan bruges til alt, og at man stadig skal operere ‘manuelt’ også. Det er for det meste kræftoperationer som livmoderhalskræft, tarmkræft, kræft i blæren eller prostatakræft, man benytter robotterne til på Herlev Hospital. Derfor skal de, som verden ser ud nu, også ses som et supplement til kikkertkirurgien. Men ifølge overlægen et supplement, der er i stadig udvikling, og som der kun kommer mere af.

For øjeblikket er der på Herlev Hospital i alt tre operationsrobotter fordelt på tre afdelinger. Udover mave-tarm er det Afdeling for Urinvejssygdomme og Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler. De står tilsammen for omkring 900 robotkirurgiske operationer om året. Men der er kæmpe udviklingsmuligheder i robotterne i forhold til at kunne tilbyde skånsom kirurgi, så man undgår komplikationer efter en operation, mener overlægen.

»Det bliver sådan, tror jeg, at man på et tidspunkt kan lave en CT- eller MR-scanning, som er så præcis, at hvis du for eksempel skal opereres i svælget, så kan man formentlig tegne det ind i robotten og få så meget hjælp, at du kan se præcis, hvor kræftvævet ligger, så du ved, hvor du skal operere,« forklarer han, der har været læge i 30 år og ansat på Herlev siden 2009.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Også fjernoperationer

Du har jo prøvet begge verdener – hvad er det, du synes, der er så fantastisk ved at bruge robotkirurgi?

»Skånsom kirurgi på et højt niveau. Man får mere dybdefornemmelse, når man opererer tredimensionelt med en robot. Dit syn er helt fantastisk. Du kan fornemme det hele, og man ser alle strukturer bedre end ved almindelig kikkertkirurgi. Ikke mindst i forhold til at skulle stå og skulle kigge på en skærm og bedømme afstande,« pointerer han, der også nævner de mange arme.

Robotten har nemlig fire: To aktive til brug ved operationen, en til at løfte/holde og en til kameraet. Dog skal man hele tiden huske på, at robotten er enormt stærk, så man skal være varsom. Det er også derfor, at indlæringsprocessen, som også foregår på Herlev, er grundig. For eksempel ‘tørtræner’ man først, herefter opererer man på grise og så opererer man sammen med en øvet. Der kan nemlig sidde to ved robotsystemet. Der er også en træningssimulator på robotcentret til at øve sig på.

Hvis det er til gavn for patienten, så skal man gøre det. Man kan lave mere præcise operationer og kan i mange tilfælde udskrive hurtigere

Spørgsmålet er så: Kommer robotterne til at overtage sundhedspersonalets funktioner? Det tror overlægen ikke.

»Jeg tvivler på, at vi får selvkørende robotter. Men det bliver mere almindeligt at bruge robotteknikken fjernstyret,« vurderer Henrik Loft, der kender til et eksempel, hvor en patient i Frankrig blev fjernopereret af en kirurg, der sad i USA.

»Det kommer der helt sikkert mere af,« lyder det fra robotkirurgen, der nogle gange godt kan føle sig lidt som en pilot i et cockpit, når han sidder og styrer robotten mod det, der forhåbentlig bliver en blød landing.

​Herlev Hosp​ital har tre operationsrobotter:

Læs mere om hvilke operationer de tilbyder​