Hospitalets Hemmeligheder: Bakterier svitses bort med damp

»Jeg plejer sådan lidt populært at sige, at jeg har ansvaret for alt det, der ikke kan gå selv.«

Sådan beskriver Henrik Als med et let smil sit job som logistikchef på Herlev Hospital – og han har indvilliget i at løfte sløret for én af de ting mange ting på hospitalet, der ikke kan gå selv, og som han derfor har ansvaret for.

Vi finder den måske for mange ukendte og lidt hemmelige ting i hospitalets kælder placeret i et stort rum, hvor der er højt til loftet. Øjnene søger straks mod det sorte bur med gule stolper, der udgør størstedelen af rummet. Inde i buret står hospitalssenge på rad og række stablet i to lag.

Men den hemmelige ting er ikke sengene, og heller ikke det sorte metalbur, der omkranser sengene. Det er derimod den maskine, som sengene står i kø for at komme ind i.

Det er hospitalets sengevask.

Skal stå ens – hver gang

»Der er så mange ting på Herlev Hospital, som man ikke tænker over er her. Og det skal man jo heller ikke tænke over, når man er patient eller pårørende,« fortæller Henrik Als, mens han viser vej ind i den del af sengevasken, som kaldes den urene side.

Det er her, hospitalets senge ender, når de er blevet benyttet af en patient, der senere er blevet udskrevet.

De urene senge køres af en portør fra stuen på hospitalet og ned i kælderen. Her skubber en medarbejder sengen ind i en scanner, der kontrollerer, at alt er indstillet korrekt. Står bare én ting forkert, så bliver sengen afvist af en blinkende lampe.

»Det er robotter, der rengør sengen, og det betyder også, at en seng skal stå på fuldkommen samme måde hver gang, så robotten kan rengøre den korrekt,« forklarer Henrik Als.

Slipper sengen gennem scanningen uden fejl, bliver den kørt ind på lagret af urene senge, der står stablet i to lag. Og herfra kan en robot plukke sengene og føre dem ind i en af de to store vaskemaskiner, som hospitalet altså er udstyret med.

Sparer 44 liter vand

Omkring 300 senge i døgnet bliver kørt gennem vaskemaskinen, og hver vask tager seks minutter. Derfor er lagersystemet en nødvendighed for at sikre, at der hele tiden er senge, der kan køres gennem vaskemaskinen.

Spørgsmålet er så bare, om man overhovedet kan kalde det, der foregår i maskinen for en ‘vask’. For sengene rengøres ikke med vand og sæbe, men derimod med damp, der på grund af sin meget høje temperatur desinficerer sengen.

»Før vi fik det her system for to år siden, så blev alle senge håndvasket med vand, sæbe og højtryksrensning. Men ved at gøre det på den her måde skal vi bruge meget færre personale og vi sparer enormt meget vand. Tidligere gik der 50 liter vand til vask af én seng. Nu bruger vi kun 6 liter pr. vask,« siger Henrik Als og fortsætter:

»Med det her system får man også den samme rengøringskvalitet hver gang, og det er i sidste ende med til at øge patientsikkerheden. Og så bruges der heller ingen rengøringsmidler – kun damp.«

Det hænder dog, at en seng ikke kan vaskes i maskinen, og så bliver den stadig rengjort i hånden. Det samme gør sig gældende for sengenes dropstativer.

Og så har sengevasken også en såkaldt fast track, så man kan få vaskes en seng med det samme, uden den først skal ind på lagret af urene senge. På den måde kan en seng hurtigt køres op på afdelingen, hvor den kom fra.

5 tons plastik mindre

Når en seng er blevet rengjort, køres den igen på lager – denne gang bare på den rene side af sengevasken. Og her står den så og venter på at blive redt op af en medarbejder.

»Det har vi ikke nogen maskine til endnu, desværre. Men det ville jeg da gerne have, at der var nogle, der opfandt,« siger Henrik Als med et grin, mens har fortæller, at nogle senge får plastik på, mens andre ikke gør.

»Vi er i gang med et projekt, hvor vi forsøger at spare på plastikken. Så de senge, der skal på akutafdelingen, bliver dækket ind i plastik, mens de resterende senge er uden plastik. Sengene til akutafdelingen har folk det tit med at sætte sig på, hvis den står fremme. Så der er det hygiejnemæssigt mest forsvarligt med plastik, som man kan fjerne, når sengen skal bruges,« siger Henrik Als.

Hospitalet har sparet 5 tons plastik på denne måde om året.

Der skal tre mennesker til at betjene sengevasken, og de ansatte skiftes til at være i sengevasken og til at hente sengene på afdelingerne – for som Henrik Als forklarer det, så kan man ikke stå i kælderen hele dagen. Man skal også have lidt dagslys.

»Men hele den her rejse er jo ikke noget, man som patient eller pårørende tænker over. Det er jo bare en seng,« afslutter Henrik Als med et smil.