Herlev Bladet

Byudvikling: Politikere enige i at der mangler en rød tråd

Tre forskellige partipolitikere fra Herlev mener, man skal passe på det eksisterende Herlev, når man bygger nyt og undgå flere af de 'øjebæer i stål og beton', som allerede ses flere steder og ifølge dem ikke gør noget godt for byen. Spørgsmålet er bare, hvordan gør man lige det.

Herlev Bladets tema i sidste uges avis om byudvikling herunder nybyggeri over for eksisterende byggeri har fået mange borgere til tasterne, og skimmer man Herlev Bladets Facebook, har over 200 kommenteret, hvoraf mange ikke bryder sig om den nye bygningskultur.

En holdning, som flere politikere fra kommunalbestyrelsen, som Herlev Bladet har talt med, også kan tilslutte sig.

Egentlig var det to lokale arkitekter, som medvirker i temaet, der satte det hele igang med budskabet om, at man bør gøre med ud af kommunens bevaringsværdige bygninger frem for at rive ned og bygge nyt.

Byggestop – men ikke i Erhvervskvarteret

»Det er jeg enig i. Det er vigtigt, at vi renoverer og bevarer de kommunale bygninger, vi har, men det ændrer ikke ved, at hvis vi skal have flere tilflyttere til Herlev, så der skal også bygges nyt, især i Erhvervskvarteret. Der synes jeg til gengæld, vi skal være ekstremt opmærksomme på, hvad det er for en arkitektur, der skal bygges i. Vi skal undgå et klondyke af forskellige byggearter, der skaber forvirring,« vurderer Henrik Hilleberg fra de konservative.

Han er for eksempel ikke ovenud begejstret for nybyggerierne Frimærket og det nye bymidtecenter med det høje erhvervstårn. Til gengæld roser han Den Grønne Fatning.

»Det er en mere moderne stil, så den kan jeg egentlig godt li’. Den ligger også i et andet kvarter. Vi skal ikke nødvendigvis bare bygge i røde mursten og tegl som for mange år siden. En ny bydel må gerne afspejle en anden tid, det er ikke et Korsbæk vi skal leve i, nybyggerierne må bare ikke blive for divergerende fra hinanden inden for det samme område,« synes han.

Den konservative gruppe meldte for nylig ud, at man nu går ind for noget, der kunne minde om et byggestop i Herlev undtaget i Erhvervskvarteret, og det er ifølge Henrik Hilleberg, netop fordi man vil bevare det eksisterende Herlev.

»Det vi gerne vil er at sige, at det Herlev, vi kender, der synes vi ikke, at man skal bygge meget mere, for det kender vi, så der skal man ikke bare lave pludselige byggerier på alle mulige grønne pletter og dermed ændre karakteren markant. Der, hvor vi skal bygge nyt, er overvejende i Erhvervskvarteret, men også med tanke på, at det nye skal stå der i 100 år, så der må godt være en rød tråd med tingene, en gennemgående arkitektonisk plan, så det ikke ender som et virvar af 700 forskellige stilarter. Så lad os nu koncentrere det i Erhvervskvarteret. Der er rigelig plads dernede,« påpeger han og tilføjer, at det ikke skal være et mål i sig selv at tiltrække så mange nye indbyggere til Herlev som muligt.

Vil gerne arbejde for en politik

Arkitekterne taler om, at der mangler en holdning til, hvad man vil bevare og hvordan – hvad mener du?

»Jeg synes, at vi som kommune skal gøre det her emne så vigtig som muligt for at skabe en dialog. Kan man for eksempel gøre noget ved det eksisterende for at bevare de byggerier, der er i Herlev i dag. Det tror jeg godt man kan. Der er gode eksempler fra Danmark, men også fra for eksempel New York i Meatpacking District, hvor man har bevaret skallen og dermed følelsen, kulturen og historen, men omdannet det til lejligheder. (…) Jeg  tror sagtens, vi kan lave noget politik omkring det her, men det skal ikke kun være op til kommunalbestyrelsen. Lad os nu få noget fagkundskab indenover, som kan rådgive os, så tror jeg godt, vi kan få lovet nogle politikker på området,« vurderer Henrik Hilleberg, men stikker også en finger i jorden.

Jeg kan godt li’ tanken, selvom jeg kan være i tvivl om, hvorvidt det kan realiseres. Men vi skal prøve at forfølge muligheden for, hvad der kan lade sig gøre, netop for at bibeholde noget af det Herlev

For det gælder også om at udstikke nogle rammer, som udviklerne vil byde ind på. Det skal ikke være for dyrt, for der skal også være nogen, der gider og kan flytte ind i det, påpeger han.

»Men jeg kan godt li’ tanken, selvom jeg kan være i tvivl om, hvorvidt det kan realiseres. Men vi skal prøve at forfølge muligheden for, hvad der kan lade sig gøre, netop for at bibeholde noget af det Herlev, men det kræver også, at der er nogen, som har lyst til at kaste sig over projektet, og at det er økonomisk muligt,« siger Henrik Hilleberg.

Ikke alt bør bevares

Marianne Dithmer fra Enhedslisten, som også er formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, kan også følge arkitekternes budskab langt hen ad vejen. Hun henviser til, at Enhedslisten de sidste mange år stort set altid har stemt imod for høje byggeprocenter og for mange etager – sammen med SF i øvrigt.

»Mit udgangspunkt er, at jeg er enig med dem i, at vi skal bevare frem for at rive ned, men der kan være situationer indimellem, hvor man skal tænke sig godt om. For eksempel hvis byggeriet er i en sådan kvalitet, at der er for mange arbejdmiljøproblemer. Derfor vil der være nogle situationer, hvor det er oplagt og andre, hvor man skal tænke sig om. Fordi noget er gammelt, er det ikke nødvendigvis bevaringsværdigt, men jeg er enig i, at man skulle have bevaret posthuset,« mener hun.

Hun er også enig i, at der mangler en rød tråd i forhold til nybyggerierne, men bemærker, at visions- og udviklingsplanen for Erhvervskvarteret er et skridt i den rigtige retning. Den er i øvrigt på hendes udvalgsmøde i denne uge under overskriften ‘Marielund – fra erhvervsområde til blandet bydel’. Af planen fremgår ifølge hende blandt andet lavere byggeprocenter og mere fokus på grønne friarealer. Også bevaringsværdige bebyggelser er skrevet ind. Alt sammen noget som hun og Enhedslisten er fortalere for. Omvendt påpeger hun også faren for, at sådanne visioner kan skræmme nogen væk, hvilket kan være en udfordring for en lille kommune som Herlev.

Artiklen fortsætter under billedet.

Herlev Kommunes Visionsplan for Erhvervskvarteret syd og S-togsbanen, hvor man vil bygge boliger blandet med erhverv og grønne områder. Illustration: Herlev Kommune.

Mere grønt

»For hvis vi ikke tænkte i at bygge noget nyt, så ville vi blive færre,« siger hun og bemærker, at det ikke er bare sådan lige. Derfor går hun heller ikke ind for et decideret byggestop, som de konservative.

For eksempel stemte Enhedslisten ifølge hende ikke for ekstra seniorboliger ved Frimærket, men for de nye boliger ved Engløbet, fordi de passede til omgivelserne.

»Enhedslistens vision er, at der skal være nogle friarealer og noget rum, og så er dilemmaet, om man skal op i højderne. I det omfang man kan genbruge bygninger, så er det vores holdning, at så prøver vi at spille det ind også, men jeg synes, det er vovet at sige byggestop. Hvis det viser sig, at man i boligforeningen har brug for at renovere store dele af sin bygningsmasse, så er man nødt til at gøre noget for at få flere ind. Det er svært at sige til folk, at de skal bare blive boende i det samme, fordi udtrykket skal være det samme, hvis det koster kassen. Det er almene boligforeninger, hvor man selv skal betale, så det er en balance. Men jeg vil sige, at man skal have in mente at bevare kulturværdierne i Herlev, og så er diskussionen: Hvad er kulturværdierne?,« spørger Marianne Dithmer, der også nævner den grønne omstilling som et parameter.

Så vi bevarer alt det vi kan af kulturværdierne, og så tænker vi klogt, når vi bygger. Er det noget pænt, som passer til omgivelserne

»Vi skal tænke i at bruge grønne materialer og på en måde, som måske kan forskønne byen. (…) Så vi bevarer alt det vi kan af kulturværdierne, og så tænker vi klogt, når vi bygger. Er det noget pænt, som passer til omgivelserne,« opsummerer hun.

Hvad vil og kan du selv gøre for at skubbe på, så der kommer en mere klar retning på området?

»Det jeg kan gøre er at adressere de bevaringsværdige bygninger i byen. Jeg tænker i helheder, jeg er jo heller ikke interesseret i øjebæer. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at der er dele af nybyggerierne, hvor der mangler noget grønt, der er parkeringspladser og byggeri, hvor det er tæt, men hvis dem der bor her er glade for at bo der, så er det selvfølgelig godt, men jeg kunne godt tænke mig noget mere grønt,« vurderer hun.

Op til politikerne selv

Arly Eskildsen fra SF, der som tidligere nævnt traditionelt set har stemt imod høje bygninger og byggeprocenter, er enig, men hvor Marianne Dithmer og Henrik Hilleberg taler om det svære i både at skulle tiltrække udviklere og værne om det bevaringværdige, er han mere klar i spyttet.

»Jeg har stemt imod byggeprocenter og byggehøjder i 11 12 etager hver gang. Det er vigtigt at bevare bymiljøet. Jeg er ikke modstander af at bygge nyt, men jeg vil også bevare noget af byens sjæl. Jeg synes, man kan se rundt i landet, at de byer, hvor der er bevaret nogle af de gamle huse, som er blevet renoveret, der virker det dødhyggeligt i modsætning til den beton og stål, vi breder os med i Herlev. Da vi lavede lokalplanen for Eventyrkvarteret, var det også et tema, at mange huse i bestemte stilarter skulle have bevaret deres særlige præg, og det mener jeg gælder for hele byen. Stål og beton pynter ikke. Slet ikke i byggehøjder,« påpeger han, der heller ikke mener, at man i Herlev burde give dispensation til at bygge en ekstra etage ovenpå i parcelhusområder og villakvarterer, hvis det er imod lokalplanen.

Det er en bevidst politik, man har kørt. Bygherre bestemmer, så hvis nogen vil bygge, så lægger vi os ned. Det er desværre en bevidst byudviklingsstrategi

Hvad skal man så gøre, og hvorfor har man ikke gjort det før?

»Det er en bevidst politik, man har kørt. Bygherre bestemmer, så hvis nogen vil bygge, så lægger vi os ned. Det er desværre en bevidst byudviklingsstrategi,« vurderer Arly Eskildsen, der i stedet mener, man burde gøre mere ud af planarbejdet.

»Jeg synes, man skal være opmærksom på det, når man laver lokalplaner og tillæg til kommuneplaner. Der laver man retningslinjer for, hvordan der skal bygges, men der har hidtil været flertal for sindssygt høje byggeprocenter og høje bygninger i kommunalbestyrelsen. I stedet burde man have tænkt mere i, at der blev bygget i forhold til, hvordan der ser ud, så det er et politisk spørgsmål, og jeg synes, det bør indgå i den politiske behandling,« lyder det fra SF’eren, der tilføjer, at partiet på det seneste kommunalbestyrelsesmøde fik indført, at man bevarede det grønne område Gryderne i forbindelse med udvikling af boliger på Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424.

Hvad med et byggestop som de konservative er fortalere for?

»Det vurderer vi konkret fra sag til sag,« siger Arly Eskildsen.

 

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....