Cecilie Uttrup Ludwig vandt bjergkonkurrencen ved kvindernes Tour de France
Cecilie Uttrup Ludwig fra Herlev strøg til tops i bjergkonkurrencen og kom på en samlet fjerdeplads ved dette års La Course by le Tour de France.
Verdens bedste kvindelige cykelryttere kørte tirsdag deres svar på Tour de France, nemlig La Course by le Tour de France. Her var Cecilie Uttrup Ludwig fra Herlev en af de allermest toneangivende ryttere.
Læs også: Tredje mesterskab i enkeltstart er noget særligt
Den 22-årige leverede en imponerende indsats på de 112,5 kilometer, hvor hun endte med at vinde bjergkonkurrencen og komme i mål som nummer fire. Det fremgår af løbets egen twitterprofil, hvor man i øvrigt også kan se et særdeles følelsesladet interview med den succesfulde cykelrytter.
En stor præstation af Cecilie Uttrup Ludwig, som tidligere i år vandt DM i enkeltstart for tredje år i streg.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks