Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Centernyt: Fra i dag kun én vej til P-kælderen

Fra mandag lysreguleres al op- og nedkørsel til P-kælderen under Herlev Bymidte Butikscenter, og der vil fremover kun være én vej til kælderen - bag Herløv Kro. Det sker som led i centerets ombygning.

Infotavler med antal P-pladser og lyssignaler skal være med til at holde styr på trafikken, når der fra i dag kun vil være én adgang til P-kælderen. Nemlig den bag Herløv Kro.

NREP, der står bag ombygningen af Herlev Bymidte Butikscenter, oplyser, at man i forbindelse med opbygningen af den ny Føtex har nedlagt den adgangsvej til P-kælderen, der tidligere lå ved siden af Normal-butikken og det nu tidligere varelager.

Ifølge NREP har man undersøgt om rampen bag kroen kunne rumme både en op- og nedkørselsbane, men det ville blive for snævert.

Bilister der vil parkere på terræn ved siden af nedkørselsrampen skal ikke følge lyssignalet ned til kælderen. De har deres lyssignal, når de skal køre igen.

 

 

 

 

 

 

 

Infotavler i løbet af ugen  

Det skal understreges, at lyssignalet kun gælder for de bilister, der skal ned i kælderen og altså ikke dem, der vil parkere på terræn bagerst på pladsen. De har deres eget lyssignal.

Infotavlerne, der er placeret ved Herlev Bygade, fungerede endnu ikke mandag morgen, men det oplyses, at de vil komme op og køre en af de nærmeste dage.

NREP oplyser, at de ændrede parkeringsvilkår vil vare i cirka otte måneder.

Udover dem er der i øvrigt også indført tre timers parkering for at sikre en plads til centrets kunder og forhindre dagsparkering.

Infotavlerne med antal P-pladser virkede endnu ikke mandag morgen, men vil blive sat i funktion i løbet af ugen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!