Eagles henter fem i Gentofte
Herlev Eagles fortsætter med at bygge truppen op til næste sæson. Nu har klubben hentet fem spillere i Gentofte Stars.
Herlev Eagles ligger ikke på den lade side for tiden. Nu har klubben hentet fem nye spillere til. Alle sammen i Gentofte Stars.
Den nordsjællandske klub har ikke fået licens til at spille med i Metalligaen i næste sæson, og derfor er mange af deres spillere nødsaget til at søge væk, hvilket altså nu er kommet ørnene fra Herlev til gode.
Læs også: Udenlandsk arbejdskraft til Eagles
Fem nye navne
Blandt de fem nye Eagles-spillere, er den 31-årige canadier Jeff Terminesi, som tidligere har spillet i Rødovre. Han har i sin tid i Gentofte været plaget af mange skader, men skulle altså nu være klar til at tørne ud for Herlev i næste sæson af Metalligaen.
Læs også: Ny keeper og fem forlængelser hos Eagles
Udover den rutinerede canadiske back har Eagles hentet Mads Carlsen, Ulrich Linnet, Emil Møller Rasmussen og Luis Bak Olsen.
Altså i alt fem nye navne til et Eagles-hold, som i forvejen er blevet styrket godt og grundigt i sommerpausen med nye kræfter fra både ind- og udland.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks