Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

En lysende genbrugsgople er flyttet ind på Herlev Bibliotek

Som en del af dette forårs tema om lys har Herlev Bibliotek fået et nyt kunstværk, der er lavet af 500 stykker genbrugsplast, som Herlevborgerne har været med til at samle ind.

En stor, farverig og lysende gople er flyttet ind på Herlev Biblotek som en del af bibliotekets tema dette forår om lys.

Det er kunstneren Maj D, der har kreeret kunstværket ‘Diva’, der er to meter i diameter og er lavet af 500 stykker genbrugsplast, som Herlevborgerne blandt andet har været med til at samle ind.

Kunstværket blev præsenteret til dette års nytårskur for biblioteksklubben på Herlev Bibliotek tirsdag den 24. januar, hvor Maj D også fortalte om tankerne bag sit kunstværk og fik mulighed for at svare på spørgsmål fa de fremmødte.

»Kan den holde til, at man piller ved den?,« spurgte en nysgerrig biblioteksgæst kunstneren, da de stod ved siden af hinanden foran goplen.

»Ja. Den er lavet til, at små børn kan lege med den og hive i den. Det er det, den skal indbyde til,« fortalte  hun og hev selv i et af lysgoblens ben for at demonstrere dens fleksibilitet.

Og det er allerede blevet afprøvet. Mens de fremmødte til nytårskuren havde travlt med at hente champagne og kransekage, var to små piger meget interessede i det lysende kunstværk, der nøje blev undersøgt.

Læs også: Rådhus Hjortespring klar til indflytning i foråret

Maj D er kunstneren bag kunstværket ‘Diva’, der er lavet af 500 stykker genbrugsplast, som Herlevborgerne blandt andet har været med til at samle ind. Fotos: Line Egebjerg Knudsen.

Farvevalg ikke tilfældigt

Når man ser kunstværket på afstand, så er det de mange, klare farver og lyskæden af LED-pærer, man får øje på. Det er først, når man kigger nærmere, at man opdager, hvad goplen faktisk er lavet af.

Solbriller, plastikopper og legetøj er bare nogle af de ting, som hænger på goplens tentakler. Til nytårskuren fortalte Maj D også, at en del af plastikken faktisk også kommer fra andre kunstværker, hun har lavet.

»Plastik, der står udenfor kan godt blive ødelagt af UV-lys og solens stråler, og derfor tager jeg nogle gange tingene ned igen og bruger dem et andet sted,« sagde hun.

Men selvom lysgoplen er lavet af genbrugsplast, og man derfor måtte tænke, at kunsteren ikke har haft indflydelse på farvevalget, så er det ikke tilfældet.

»Jeg har arbejdet med kunstværket lidt ligesom, hvis det var et maleri. Hver eneste lille farveklat, har jeg tænkt meget over. Det er ikke tilfældigt, hvordan farverne er sat sammen,« fortalte kunstneren.

Lysgoblen ‘Diva’ er en del bibliotekets forårstema, som løber ind til juni 2023. Så der er altså god tid til at tage et smut forbi Herlev Bibliotek og opleve lysgoplen.

Læs også: Kommunen har sendt varsel til ulovlig massageklinik 

Lysgoplen er ifølge kunstneren Maj D lavet til, at børn kan lege med den, hive i den og gå på opdagelse i kunstværket. Fotos: Line Egebjerg Knudsen.

Lys som tema

Derudover har biblioteket også en masse aktiviteter i løbet af foråret, som knytter sig til temaet om lys.

Der bliver blandt andet fejret kyndelmisse i starten af februar med højtlæsning og fællesspisning,og til april afholdes en en lysfest for hele familie foran Herlev Bibliotek.

Og så kan man blive klogere på, hvordan man sparer på energien, når der kommer én fra Energistyrelsen og holder oplæg i midten af februar.

Du kan læse mere om Herlev Biblioteks aktiviteter dette forår på bibliotekets hjemmeside.

Læs også: Sådan ser den nye rundkørsel ud

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!