Nye tal: Få whistleblowere i Danmark, og det overrasker ikke juraprofessor

Godt et år efter whistleblowerordningen trådte i kraft i kommunerne og på landsplan har få danskere benyttet sig af den. I Herlev har ingen, mens alt fra to til 15 har brugt ordningen i nabokommunerne. På landsplan har man på et år fået 116 indberetninger ind, så det er ikke noget, der imponerer professor emeritus i medieret ved DMJX, Oluf Jørgensen, der før har forsket i whistleblowing.

LÆS OGSÅ: Ingen whistleblowere i Herlev

»Ordningen er lavet på en dårlig måde, og den beskedne brug, som de lokale og de centrale tal tyder på, vidner om, at den ikke får nogen særlig virkning. Det er en udgift for myndigheder og virksomheder, som ikke bliver bedre til whistleblowing, som der er brug for. Det er jo vigtig, at væsentlige problemer kommer frem, men det sker ikke på den her måde,« vurderer han.

For bureaukratisk

Han påpeger, at ordningen blev til som følge af et EU-direktiv i kølvandet på blandt andet flere store hvidvasksager og økonomisk kriminalitet.

»Når store bureaukratier vil lave noget, så bliver det til nye bureaukratiske ordninger, og de første tal tyder på, at det ikke er måden at gøre det på. En afvejning ved loven er jo, synes jeg, at man skal lave nogle særlige whistleblowerordninger som ledelse og en særlig central ordning ved Datatilsynet i stedet for at give beskyttelse til folk, der siger fra eller bringer kritiske ting frem enten direkte til ledelsen eller til de almindelige tilsynsmyndigheder,« fastslår Oluf Jørgensen.

Det er besværlige ordninger, som jeg tror, mange folk vil fravælge

Besværlige ordninger

Han mener altså, det giver langt mere mening at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor folk kan tale åbent om tingene uden at frygte for at blive fyret.

»Jeg er stor tilhænger af, at man skaber sikkerhed for folk i ansættelsen, der siger fra. For eksempel når de kritiserer forhold uanset internt – eller eksternt til offentligheden, så skal der være et lovsikret forbud mod repressalier fra ledelsen,« understreger han, der godt er klar over, at man med whistleblowerordningen også er sikret.

»Men den sikkerhed har man kun, hvis man indberetter til ordningen,« påpeger han og fortsætter:

»Det er besværlige ordninger, som jeg tror, mange folk vil fravælge. Ja, der er skabt en høj grad af sikkerhed omkring dem, men jeg tror egentlig, at mange, som finder kritisable forhold i en kommune, foretrækker at sige fra åbent, tale med kollegaer om det og gå direkte til ledelsen eller melde ind til en tilsynsmyndighed. Jeg tror, det er mere naturligt for folk end at indberette anonymt, hvor der også er tavshedspligt, som betyder, at der bliver lukket helt ned for sagerne,« siger han og henviser til, at mange af kommunerne deriblandt Herlev også har et advokatfirma til at behandle indberetningerne.