Færdselsuheld i Herlev: Bil kørte ind i cyklist
Onsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld i krydset ved Herlev Hovedgade og Vindebyvej. I forbindelse med uheldet havde politiet en drone i luften.
I krydset ved Herlev Hovedgade og Vindebyvej er der onsdag eftermiddag sket et færdselsuheld mellem en bil og en cyklist.
Cyklisten er i forbindelse med uheldet blevet kørt med ambulance til akutmodtagelsen på Herlev Hospital.
Det fortæller Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Herlev Bladet.
»Vi får en anmeldelse om et færdselsuheld klokken 15:27. For at klarlægge hændelsesforløbet og dokumentere uheldet, har vi på et tidspunkt haft en drone i luften,« oplyser vagtchefen.
Politiet er stadig på stedet og venter lige nu på, at en bilinspektør ankommer.
Vagtchefen kan ikke oplyse om cyklistens tilstand efter uheldet, men fortæller, at det altid er alvorligt, når cyklister er involverede i færdselsuheld.
Der er lukket for kommentarer