Fjerner støjskærme langs Herlev Ringvej
For at gøre plads til HOFOR's ledningsomlægninger i forbindelse med letbanearbejdet bliver nogle af støjskærmene langs ringvejen taget midlertidigt ned. Det vil også påvirke trafikken.
LÆS OGSÅ: Letbanen vil aflaste trængslen omkring hospitalet
I løbet af 2020 bliver der også nedtaget støjskærme på modsatte side af Herlev Ringvej mellem Mileparken og Herlev Hovedgade, oplyses det.
Støjskærmene vil også være nede, mens CG Jensen udfører sit anlægsarbejde på strækningen, og alle skærme forventes først opsat igen i løbet af foråret 2021.
Fartgrænsen sænkes
For bilister på ringvejen vil man kunne mærke arbejdet. Dels fordi trafikken forud bliver omlagt, og dels fordi fartgrænsen som følge heraf bliver sænket. Man vurderer, at det samtidig vil betyde mindre larm.
‘Dog kan der være støj fra de ledningsomlægninger, som HOFOR skal udføre. HOFOR informerer selv om deres arbejde direkte til de nærmeste naboer’, fremgår det af pressemeddelelsen.
På HOFOR’s hjemmeside kan man læse mere om, hvorfor ledningerne skal omlægges. Det skyldes blandt andet, at vejafvandingen i ringvejen skal omlægges, så den vil kunne klare 10-års regn uden oversvømmelser hverken på vejen eller i regnvandskloakkerne, som modtager regnvandet fra ringvejen.
LÆS OGSÅ: Letbane-tog bliver grønne
HOFOR oplyser selv, at man forventer at være færdig i foråret 2021, hvor de sidste ledningsarbejder er mellem Herlev Bygade og Hjortespringvej.
Mens der arbejder vil antal vognbaner blive bevaret, men nogle af svingbanerne kan være midlertidig ændret, lyder det.
Der er lukket for kommentarer