Flere partier vil kæmpe for lavere bygninger og bebyggelsesprocenter og går dermed imod Bangs Torv-projekt

Bebyggelsesprocenter på maksimalt 140 procent i stedet for 255 og byggehøjder på maksimalt seks etager i stedet for 13 er nogle af kardinalpunkterne i det ændringsforslag, som SF fornyligt stillede til forvaltningens foreslåede kommuneplan for 2023 til 2035 og udviklingsplanen for Erhvervskvarteret. To planer, der netop er sendt i 10 ugers høring.

Ændringsforslaget, der blandt andet betyder, at visionen for det nye Bangs Torv ikke ville kunne gennemføres, blev nedstemt ved det seneste kommunalbestyrelsesmøde med 10 stemmer imod (S og RV), to for (SF) og syv uden afklaring (C og EL). Hvorfor sidstnævnte valgte ikke at stemme (Enhedslisten var blandt andet medforslagsstiller på udvalgsmøderne), kommer vi tilbage til.

LÆS Forslag til kommuneplan her.

Hvor socialdemokraterne tidligere har forklaret, at der er brug for nybyggerier med plads til mange (skatte)borgere for at kunne opretholde et godt serviceniveu i kommunen, mener Arly Eskildsen som en af afsenderne på ændringsforslaget, noget andet.

Ok med en langsommere byudvikling

»Herlevs overlevelse som kommune skal ikke være afhængig af et stigende indbyggertal. Hvis vi ikke kan få kommunens serviceniveau til at hænge sammen på det grundlag, så har vi et større problem. Det er rigtigt, at vi kan vinde lidt ved at få flere borgere, men der følger også mange udgifter med som for eksempel sociale tilbud, og dem har man glemt at regne ind i businesscasen,« vurderer han og understreger, at det mere vigtigt, at Herlev får en byudvikling, som giver folk lyst til at blive.

»Så ved jeg godt, at diskussionen om, hvorvidt man kan få nogen til at investere, den må vi tage, og så kan det godt være, at byudviklingen vil gå langsommere, men så hellere det, end at lade bygherren få en højere profit. SF vil ikke lade byggekapitalen bestemme, hvordan byudviklingen skal være. Vi skal have en udvikling, som vi kan se os selv i, og som vi kan være stolte af,« påpeger Arly Eskildsen og tilføjer, at mange af de visioner faktisk er tilstede i kommuneplanforslaget og i udviklingsplanen for Erhvervskvarteret:

Herlevs overlevelse som kommune skal ikke være afhængig af et stigende indbyggertal

»Kommuneplanforslaget er ret opløftende og meget visionært, og man kan sige, at der er både en klar målsætning om en grøn udvikling af Herlev Kommune både på klimapolitik og i forhold til bolignære grønne områder og oplevelser, og så er planen også meget orienteret mod, at byudviklingen skal fremme byrum og fællesskabsunderstøttende faciliteter og muligheder,« siger han, MEN:

SF: Nybyggerier holder ikke, hvad de lover

»Når vi så har alle de gode visioner i forhold til fælleskaber og grønne områder, så er det også vigtigt, at det bliver sådan, når det bliver realiseret. Jeg har set et hav af oplæg på visionær arkitektur og flotte plancher, og når man så ser det færdige resultat, så er det milevidt fra den første skitse,« forklarer han med tanke på flere af Herlevs nybyggerier.

»Glødelampen, Den Grønne Fatning og Frimærket er en skændsel for byen,« lyder det fra SF’eren, der blandt andet understreger, at netop de høje bebyggelsesprocenter og højder ikke giver tilstrækkelig med plads til lys, luft og grønne områder.

»Alle kan se, at de byggerier er håbløse. De er udmærket at bo i, men omgivelserne er uden lys og luft og uden bolignære grønne områder og det gør, at der sker en langsom social udtømning af sådanne områder. Mange vælger at flytte videre, og det skal vi undgå i forhold til den byudvikling, vi gerne vil have fremmet. Vi har jo vedtaget bare i Erhvervsområdet omkring seks lokalplaner med alt for høje byggehøjder og byggeprocenter, så allerede nu er katastrofen til at forudse,« spår han, der helle vil vente 10 og 20 år på at få visionerne gennemført end at haste en masse byggerier igennem på fem år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Enhedslisten står ved ændringsforslag, men stemte ikke for

Enhedslisten, der har været medforslagsstiller på ændringsforslaget til både kommuneplanforslaget og udviklingsplanen for Erhvervskvarteret, er i sagens natur enig, men valgte alligevel på det seneste kommunalbestyrelsesmøde ikke at stemme. I et skriftligt svar til Herlev Bladet fortæller Marianne Dithmer (EL), der også er formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, hvorfor:

‘Enhedslisten valgte at undlade at genfremsætte ændringsforslag i forhold til kommuneplanen ved kommunalbestyrelsesmødet d. 9/11-22. Det gjorde vi, fordi vi på baggrund af de fremsatte ændringsforslag oplevede gode konstruktive diskussioner på mødet i både Miljø-, Klima- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, som viste villighed i forhold til at imødekomme os på en række områder. Vi anser stadig ændringsforslagene for udgangspunktet i den videre dialog, efter at planen har  været i høring blandt byens borgere,’ lyder det.

Glødelampen, Den Grønne Fatning og Frimærket er en skændsel for byen

Også de konservative, som tidligere har udtrykt kritik af de høje nybyggerier i centrum, valgte ikke at stemme. Det skyldes dog mere lavpraktiske grunde:

»På en række strækninger er vi meget enige med Enhedslisten og SF i måden, Herlev skal bygges ud på i forhold til procenter og højder. Deres forslag er meget omfattende, og det har ikke været muligt at nå at dykke ned i det hele, så derfor har vi undladt at stemme,« forklarer Henrik Hilleberg, der understreger, at det dog umiddelbart ikke er det hele, man kan støtte.

Konservative er bekymret for højden

Hvad kan I, og hvad kan I ikke støtte op omkring?

»De (SF og EL, red.) siger fire etager, og det kan godt være, at det nogen steder skal være højere, men helt generelt mener vi, at det ikke skal være lige så intensivt som socialdemokraterne vil have det. Altså både ekstremt højt og meget tæt. Der er vi meget tættere på SF og Enhedslisten,« fastslår Henrik Hilleberg.

Han har tidligere udtrykt, at de konservative foretrækker, at man nybygger i Erhvervskvarteret og kun dér.

»Man skal primært isolere udbygningen af Herlev til industrikvarteret (Erhvervskvarteret, red.). Men det betyder ikke bare, at der er frit slag. Vi skal ikke have en hulens masse høje bygninger, der ligger tæt dér. Vi kommer til at lave en ny bydel, men vi mener, der skal være plads til luft og grønne arealer,« forklarer den konservative lokalpolitiker, der uddyber, at man altså har stemt for at sende de nævnte planer i høring.

Vi skal ikke have en hulens masse høje bygninger, der ligger tæt dér.

»Men det er ikke ensbetydende med, at vi stemmer ja til dem, som de foreligger,« påpeger han, der fortæller, at den konservative gruppe kommer med sit eget indspark i løbet af den 10 uger lange høringsproces.

»Vi har for eksempel også en væsentlig bekymring omkring højden på det, der skal bygges på Bangs Torv, men vi har ikke taget stilling til, om det er på linje med SF og Enhedslisten, men vi har en klar bekymring for, at man bygger op i den højde, man gerne vil. Så vi har sagt ja til at sætte startredegørelsen i gang, men det er ikke det samme som, at vi siger ja til projektet,« lyder det.

Ændringsforslag vil umuliggøre Bangs Torv-planer

I forbindelse med behandling af kommuneplanforslaget på Miljø-, Klima- og Teknikudvalgsmødet i oktober bad man forvaltningen kommentere på konsekvenserne af SF’s og Enhedslistens ændringsforslag. Heraf fremgår blandt andet i et svar fra udviklingsdirektør Kim Freilev fra C.W. Obel Ejendomme (ejeren af Bangs Torv, red.), at deres planer for et nyt Bangs Torv på ingen måde vil kunne lade sig gøre, hvis nye rammer i kommuneplanen betyder, at bebyggelsesprocenten skal nedjusteres fra 255 til 140 procent, som SF og Enhedslisten har foreslået.

Forslag til kommuneplan og udviklingsplanen er nu sendt i 10 ugers høring, hvor der i den forbindelse også skal holdes et borgermøde, hvor borgerne også kan komme til orde. Efter de 10 uger skal kommunalbestyrelsen så tage endeligt stilling ud fra de indkomne høringssvar.

Hvad er en kommuneplan?

Kommunalbestyrelsens mål for kommunens fysiske udvikling af Herlev Kommune for en 12-årig periode. Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen sætter rammerne for kommunens fremtidige udvikling gennem retningslinjer for arealanvendelsen og skaber dermed grundlaget for den lokale planlægning.