Herlev Bladet

Flere voksenstyrede aktiviteter i frikvartererne skal forebygge mobning

I det kommende skoleår indføres en ny pausekultur i Herlevs folkeskoler. Den skal ved hjælp af flere voksne og flere aktiviteter understøtte elevernes trivsel i frikvartererne. Men det er vigtigt, at det kun er et supplement, nævner flere organisationer.

Fra august, når det nye skoleår går i gang, kan eleverne på Herlevs folkeskoler se frem til flere voksne og flere aktiviteter i frikvartererne. Det er i al fald intentionen med et initiativ fra kommunalbestyrelsen, som går ud på at forbedre ‘pausekulturen’, som man kalder den, for at understøtte elevernes trivsel, det vil sige blandt andet at forebygge mobning.

Netop en tragisk mobbesag fra 2020 i Herlev, hvor en 11-årig dreng i spisefrikvarteret forsøgte at gøre skade på sig selv, var årsag til, at pausekulturen sidste år blev sat på budgettet for 2022. Af det seneste referat fra Børne- og Uddannelsesudvalget fremgår, at man årligt frem til og med 2025 har afsat 1,1 millioner kroner til initiativet. Det understreges, at det handler om at udnytte pausernes pædagogiske potentiale som et supplement til den frie leg.

Læser man initiativet ses det, at der arbejdes med et til to pausetilbud pr. afdeling (indskoling, mellemtrin, udskoling) pr. dag. Det kan være skak, fællesspisning i 10-pauserne og leg på tværs af børnegrupper. Fælles for tilbuddene er, at det er de voksne, lærere som pædagoger, der skal sætte dem i gang, og det er op til eleverne at vælge dem til.

Ifølge referatet fra udvalgsmødet bliver eleverne inddraget via fokusgruppeinterviews med elevrådsrepræsentanter. Man har også inddraget faglige organisationer som BUPL (pædagogerne, red.) og Herlev Lærerforening i arbejdet. De hilser initiativet velkomment, men med forbehold.

Skal være et supplement

»Det er rigtig fornuftigt at sætte fokus på at understøtte børnenes trivsel i pauserne. Men det skal være med et fokus på fællesskab og leg. Det er også lige her, vi pædagoger kommer til vores ret, det er blandt andet dét, vi er uddannet til. Men det er vigtigt, at tiltaget er et supplement til børnenes frie leg. Børn har i disse tider med stigende mistrivsel ekstra brug for ‘rigtige’ pauser og mellemrum, hvor der ikke forventes præstation, og hvor det er muligt at restituere,« lyder det fra Jon Olufson, formand BUPL Storkøbenhavn.

Jens Lunden, formand for Herlev Lærerforening, advarer også mod at sætte for mange rammer op.

LÆS OGSÅ: Herlevs skoler skal have ny leverandør af skolemad

»For os er det også vigtigt, at der skal være voksenfri tid. Det der med at styre børn gennem en hel skoledag, der er ikke det bedste. Der skal også være noget frikvarter over det, så ikke bliver en forlængelse af en time,« siger han og tilføjer, at initiativet skal formes af den enkelte skole og ikke være på bekostning af andre igangværende trivsels-projekter såsom legepatruljer og elevmæglere, der hjælper de mindre børn i frikvartererne med at løse problemer.

»Der er andre måder at arbejde med trivsel på i skolerne: Holddeling, co-teaching og andre former for ting, der støtter trivslen på skolerne. Dem skal man fortsætte med, man skal ikke flytte sig væk fra det for at kunne arbejde med pausekulturen,« mener han og fortsætter:

»Så det afhænger fuldstændig af, om det kan arrangeres og gøres på en måde, så det giver mening for børnene og for dem, som skal gøre det, og så må man finde ud af lokalt, hvordan det skal tilrettelægges,« lyder vurderingen.

Utryghed i frikvartererne

Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, er enig i, at en opgradering af pausekulturen ikke kan stå alene i kampen mod mobning. Hun er også en del af Skolestyrken, som netop arbejder med skoletrivsel, og som også samarbejdede med Herlev Kommune efter den tragiske mobbesag som nævnt indledningsvist.

»For at skabe trivsel på en skole og for at forebygge og håndtere mobning sættes ind mange steder. Det er ikke gjort med tiltag i frikvartererne. Når det er sagt, er det også oplagt at kigge på frikvartererne. Der er rigtig mange børn, som føler sig utrygge i frikvartererne, og hvis det her er et ud af mange tiltag, så er det rigtig fint at gøre frikvartererne mere strukturerede og mere styrede,« vurderer hun.

Hun nævner, at man ved fra blandt andet case studies i Sverige, at noget af det, der gør frikvartererne trygge er synlige voksne.

»Men for mange skoler er det med at have gårdvagter og synlige voksne i frikvartererne en udfordring,« tilføjer Sanne Lind, der dog nævner, at corona-krisen har vist, at flere skoler høstede gode erfaringer med at inddele elever og voksne i mindre grupper.

Bør inddrage børnene

»Så det er vigtigt, at hver enkelt skole får afdækket, hvilke steder børnene kan lege og være trygge, og hvor de føler sig utrygge. Man kunne med fordel inddrage børnene og spørge ind til: ‘Hvad kunne I tænke jer at lave af aktiviteter?’ Det handler ikke om overvågning, men om at inddrage børnene. Målet er trygge frikvarterer, hvor de kan vide sig sikre i, at der altid er tilgængelige voksne. At der så er lavet et initiativ som det her er et godt udgangspunkt,« vurderer den børnefaglige konsulent.

Hun opfordrer skolerne til både at inddrage eleverne før og efter initiativet er sat i gang.

 

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....