Formand: Kommunen gør ikke nok for at lovliggøre kolonihaver
Ifølge formanden for H/F Islegaard har det lange udsigter at få lovliggjort de mange kolonihaver, som pt. er ulovlige blandt andet, fordi de er for store. Kommunen oplyser, at det er en ressourcekrævende proces, og at man har brug for bedre værktøjer til at håndhæve reglerne.
»Jeg tror ikke, det bliver i den tid, jeg har have. Der kan gå mange år med det her, og det bliver ikke de næste fem 10 år,« vurderer Majbritt Kronbøl, der er formand for H/F Islegaard i det sydlige Herlev, hvor hun har nydt somrene siden 2007.
Det, hun taler om, er Herlev Kommunes arbejde med at lovliggøre de mange, har det vist sig, kolonihaver, der pt. ikke overholder reglerne. Som oftest drejer det sig om haver, der ikke overholder lokalplanens bestemmelser, der siger, at man højst må bebygge 50 kvadratmeter af sin have. Derudover drejer det sig også om beboere, der ulovligt bor i deres kolonihavehus hele året.
»Det er op ad bakke, og nu har det i hvert fald taget tre år,« siger formanden og henviser til, at kommunalbestyrelsen i 2018 for at komme de mange ulovlige forhold til livs, som igennem mange år har præget flere af Herlev Kommunes kolonihaveforeninger, vedtog nye lokalplaner for haveforeningerne H/F Islegaard og H/F Syvendehus. De skulle blandt andet ensrette og fastlægge rammer for, hvor meget man må bygge på sin grund.
Få beboere har svaret tilbage
Efterfølgende har kommunen forsøgt at måle de forskellige haver op blandt andet med hjælp fra en drone og en professionel landmåler. Det har ifølge Majbrit Kronbøl medført, at der måske kan være tale om 212 grunde med ulovlige forhold ud af 348. Måske, fordi kommunen ikke har kunnet påvise noget konkret, da man ikke har kunnet få adgang til de enkelte haver. Det skyldes ifølge kommunen, at man i sine systemer ikke kan indhente ejeroplysninger, og derfor er afhængig af, at haveforeningen selv udleverer oplysningerne eller kontakter ejerne.
Hos H/F Islegaard har formanden sendt kommunens forespørgsel videre til ejerne og bedt dem kontakte kommunen, og det har ifølge hende resulteret i, at omkring 60 beboere frivilligt er vendt tilbage ud af de 212, som kommunen havde i sit søgelys. Med andre ord er der altså lang vej endnu.
det er skide irriterende, at de få ødelægger det for de mange
»Der er endnu ikke sket noget som helst andet end, at vi i vores forening selv sørger for lovliggørelse i forbindelse med salg,« vurderer Majbrit Kronbøl.
Hun oplyser, at også det kan være en langsommelig proces, da forvaltningen skal involveres hver gang, der skal sælges et hus, som ikke lever op til lokalplanen. Det skyldes blandt andet ifølge hende, at kommunen ikke har afsat ekstra midler til det formål. Noget man dog påtænker at gøre i fremtiden, forlyder det.
Derudover kan man søge dispensation om at få lovliggjort sine forhold, men også det tager tid. For øjeblikket fire måneder, anslår formanden.
Ikke noget kolonihaveejerne går op i
Hun understreger, at hun støtter en lovliggørelse, både i forhold til bebyggelsesprocent og i forhold til spørgsmålet om ulovlig helårsbeboelse, som også er et problem. Men hun mener ikke, det er hendes opgave at lege politimand.
»Jeg synes, det er super fint, og min holdning er, at de kolonihaver skal bevares som kolonihaver. Det er dét, de er bygget som, og det skal de også skal være. Du kan ikke bo for så billige penge og tro, du må bo der hele året. Så det har jeg ikke noget problem med overhovedet og heller med, at der bliver strammet op, men det er skide irriterende, at de få ødelægger det for de mange,« påpeger hun, der er sikker på, at folk godt ved, hvis og om de bryder reglerne men alligevel er det ikke noget, der fylder hos kolonihaveejerne.
»Der er ingen dårlig stemning eller noget, og jeg tror ikke, det fylder meget. Jeg tror heller ikke på, at folk tror, der kommer til at ske noget,« vurderer hun.
Herlev Kommune oplyste i oktober sidste år, at såfremt man modtager oplysninger på alle ejerne, vil der blive sendt et varsel om påbud ud i perioden fra 15. oktober 2022 til april 2023.
I varslet opfordres de enkelte ejere af kolonihavehusene til frivilligt at tage initiativ til at sikre en lovliggørelse af deres kolonihaver. I modsat fald vil det efterfølgende skridt være et påbud med en konkret frist for lovliggørelse. Ved manglende overholdelse af fristen vil sagerne blive overdraget til politiet.
Kommunens svar
Herlev Bladet har forespurgt Herlev Kommune om et mundtligt interview for at få svar på en række spørgsmå om ovenstående problematik. Men det kan ifølge kommunen på nuværende tidspunkt ikke lade sig gøre. I stedet henviser man til en række svar, som man har sendt i forbindelse med en anden forespørgsel, idet nogle af spørgsmålene er de samme. De følger af nedenstående:
Hvor mange ulovlige haver er der pt. i Herlev?
Forvaltningen har undersøgt 2 ud af de 7 foreninger, som er beliggende i kommunen. De to foreninger indeholder ca. 430 lodder med tilsvarende kolonihavehuse, og heraf har vi fundet ulovlige bygningsmæssige forhold i 289 af disse.
Hvad er planen for de resterende kolonihaveforeninger?
Forvaltningen er startet med at undersøge 2 foreninger, som repræsenterer ca. 1/3 af alle kolonihavehuse i kommunen. Det er en ressourcekrævende proces, og derfor har vi vurderet, at det er nødvendigt at dele arbejdet op. Samtidig har vi behov for at evaluere processen, inden vi igangsætter arbejdet med de næste 5 lokalplaner.
Er der brug for bedre lovgivningsmæssige værktøjer, der kan understøtte indsatsen omkring lovliggørelse?
Vi har generelt brug for bedre værktøjer til at håndhæve reglerne. På nuværende tidspunkt kan vi f.eks. ikke trække kolonihavernes ejeroplysninger fra offentlige registre, som vi ellers kan for huse og lejligheder. Det er en afgørende forudsætning for lovliggørelsesprocessen, at vi har adgang til de oplysninger. Vi har også behov for klare regler for, hvornår man må benytte kolonihavehusene, og hvornår der er tale om ulovlig helårsbeboelse.
Hvad vil det betyde for arbejdet, hvis kommunen jf. lovforslaget skal til at være opsøgende?
Hvis loven ændres, så kommunerne skal føre tilsyn med kolonihavehusene, vil det kræve en del flere ressourcer i kommunerne. Samtidig vil en ændring kunne lette lovliggørelsen, særligt i forhold til indhentelse af oplysninger om ejerforhold. Med de nuværende regler har vi ikke mulighed for at sikre en effektiv håndhævelse af loven.
Hvorfor er man ikke nået længere fra 2018 og til nu?
I Herlev tog vi fat på arbejdet omkring lovliggørelse for ca. fem år siden. Vi kunne konstatere, at der var forhold, som ikke levede op til de gældende regler, og det var et voksende problem. Derfor startede vi med at udarbejde lokalplaner, som blev endeligt vedtaget i slutningen af 2018. Derefter gik vi i gang med opmålinger og beskrivelser af ulovlige forhold. Siden har vi været i gang med lovliggørelse af de kolonihaver, som frivilligt har leveret ejeroplysninger. Vi mangler fortsat de endelige lister med resten, som kolonihaveforeningerne har indvilliget i at dele med os.
Samarbejder I med andre kommuner?
Ja. Vi deltager i erfagrupper og har arrangeret møder med flere af vores nabokommuner. Vi har også deltaget i workshops arrangeret af Bolig- og Planstyrelsen sammen med flere andre kommuner.
Nyt om lovforslag til efteråret
Derudover ville Herlev Bladet gerne have spurgt ind til antallet af dispensationer, der er givet, hvad det kræver, og hvorfor ventetiden på dem også er lang. Desuden ønskes et overblik over, hvor mange ressourcer, der er brugt/bruges på området, og hvor meget mere, man vil afsætte for at komme i mål. Har Majbrit Kronbøl mon ret i, at der kan gå fem og 10 år, før det sker?
Herlev Bladet har også spurgt Kirkeministeriet, som har overtaget ressortområdet efter Boligministeriet, om, hvornår regeringen går videre med det varslede lovforslag, som skal forbyde helårsbeboelse i kolonihaver og sikre, at kommuner kan smide folk ud, hvis de ikke overholder loven. Det har nemlig tidligere være fremme, at regeringen selv vil fremsætte et forslag til ændring af kolonihaveloven i folketingsåret 2022-23, men intet er endnu sket.
Vi har modtaget et skriftligt svar:
‘Kirkeministeriet er opmærksom på forholdet om ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Det er korrekt, at der i efteråret 2022 pågik et arbejde med et lovforslag om klare og ensartede håndhævelsesregler mod helårsbeboelse i kolonihaver på baggrund af Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver af 2. juni 2022. Der skal tages stilling til det videre arbejde, og det er ministeriets forventning, at der i efteråret 2023 vil foreligge en endelig afklaring heraf.’
Der er lukket for kommentarer