Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Forsamlingsforbud på 50 i Herlev

Herlev er på listen over de 18 kommuner, hvor forsamlingsforbuddet justeres fra 100 til 50 personer.

Som følge af stigende smittetal justeres forsamlingsbuddet til 50 i 18 kommuner – Herlev er én af dem. Justeringen gælder fra i dag og foreløbig 14 dage frem.

De andre kommuner, som er omfattet af forsamlingsforbuddet på 50, er flere af Herlevs nabokommuner. Det fremgik af mandagens pressemøde.

Slut med festlige nætter

Det er ikke kun forsamlingsforbuddet, som kommer til at have betydning for herlevborgerne. Barerne og restauranter skal nemlig igen lukke ved midnat i Københavnsområdet. De seneste uger har barer og restauranter ellers måtte have åbent helt til klokken 02.00, men kun lukke nye gæster ind til klokken 23.00.

Sundheds-og Ældreministeren, Magnus Heunicke (S), opfordrer desuden til, at man overvejer at udskyde private fester.

»Jeg vil endnu engang bede jer om at overveje, om den fest, som I skal holde nu, kan udskydes,« siger han. Han påpeger, at der er set eksempel på, at én smittet ved private sammenkomster har smittet andre.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var også tilstede ved dagens pressemøde, og har har samme opfordring, men påpeger, at hvis man vælger at holde arrangementer, så skal man tage sine forholdsregler.

»Hvis man serverer chips eller slik, skal man nok ikke gøre det i én enkelt skål, som vi alle stikker hænderne ned i løbet af aftenen,« siger Søren Brostrøm.

LÆS OGSÅ: Flere nysmittede i Herlev 

Status i Herlev 

De seneste syv dage er 15 herlevborgere registeret smittet. På blot ét døgn er det tal steget med fire smittede. I går var tallet på 11. Det betyder, at der i skrivende stund er 51,8 sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere.

På grund af den stigende smitte i kommunen intensiverer Herlev Kommune testningen af ansatte på Sundheds-og Ældreområdet, så de skal testes for Covid-19 hver 14. dag indtil tallet for kommunen er under 20 pr. 100.000 indbyggere.

På Lindehøjskolen og Herlev Byskole er to ansatte og to skoleelever testet positive for COVID-19, og det har betydet, at 116 skolebørn fra de to skoler er blevet sendt hjem.

Opdateres…

 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!