Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Han fandt Louise: Første del – kvinden i græsset

FUNDET. 55-årige Michael Hudlebusch skulle have set ’Vild med dans’, men en tur med hunden ændrede alt. 4. november 2016 fandt han og en veninde den 32-årige Louise Borglit dræbt i Elverparken.

Kl. 19.14

Michael:

Hold kæft man, jeg bliver smurt ind i blod, nå fuck det, der er ikke noget at gøre ved det.

Sygeplejerske:

Du giver hende alle chancer, det er så flot. (alarmopkald fra Region Hovedstadens Akutberedskab, DR)

Kl. 17.30

4. november 2016 er en speciel fredag. Det er Gitte og Michaels tur til at holde Vild med dans-aften, og så er det dagen, hvor juleøllen frigives. De har inviteret et vennepar over til god mad og drikke, og snakken går lystigt om, hvem der mon vinder aftenens dansedyster. Måske er det Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard, eller måske det bliver Mads Vad og Mille Dinesen.

Efter maden og inden det hele går løs, skal hundene luftes. Egentlig er det kvinderne i selskabet, der står for det, mens mændene rydder af bordet, men Gitte har ondt i benet, så Michael tager tjansen.

Kl. 18.55

Michael og veninden fra venneparret begiver sig fra bopælen på Snedronningevej og over mod Elverparken. Michael går med deres chihauhau Marley, som er fire år, mens veninden holder en forholdsvis stor jagthund kaldet Jack i snor.

Det er mørkt, og det støvregner, da de går ned mod Herlev Byskole afdeling Elverhøjen og drejer til venstre mod Ederlandsvej, den sti, der løber tværs gennem Elverparken.

Før de når frem til bommen ind mod stien, aner Michael et lys forude, der ligesom flakker fra side til side. Det ser underligt ud, tænker han, indtil de når forbi bommen og ser, at det er en anden hund med et lysende hundehalsbånd. Den kommer dem imøde. Han tager Marley op. Den fremmed hund, en golden retriver,  virker rolig, men ser ud som om, den vil fortælle noget. På dens navneskilt står ’Maggie’ og et telefonnummer.

Hold kæft man, jeg bliver smurt ind i blod, nå fuck det, der er ikke noget at gøre ved det

Michael spejder efter dens ejer. Øjnene skal lige vænne sig til mørket og de gule lamper langs stien. På den anden side af stien i græsset spotter han et par gummistøvler, der ligger med fødderne opad.

Han skynder sig derhen. Der ligger en person i olivengrønt regntøj i græsset med armene spredt ud til siden. Lidt ligesom et kors. Ansigtet er delvist dækket af langt hår. Det er en kvinde. Han sætter sig på hug og tager fat i den højre arm. Den føles slatten. Han bemærker, at det ene øje står lidt åbent. Han bemærker også, at der et stykke fra hendes hånd ligger en mobiltelefon, som lyser. Han kan se displayet. Nogen forsøger at ringe til kvinden. Michael lader telefonen være og forsøger igen at komme i kontakt med kvinden på græsset.

»Hallooo,« siger han flere gange, men ingen reaktion.

Han fornemmer hurtigt, at der er noget gruelig galt og råber til veninden, at hun skal ringe 1-1-2. Hun får fat i alarmcentralen, som spørger til et husnummer. Michael overtager mobilen og løber over mod Tornerosevej for at finde et nummer. Forpustet får han en sygeplejerske i røret.

 

Politi og teknikere arbejder på gerningsstedet på Ederlandsvej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kl. 19.14

Michael:

Hallo.

Sygeplejerske:

Hvad sker der ude hos jer?

Michael:

Vi er ude sammen med en eller anden kvinde, hun ligger i parken, og hendes hund sidder ved siden af, hun har været ude og lufte hunden.

Sygeplejerske:

Trækker hun vejret?

Michael:

Nej, det gør hun ikke.

Sygeplejerske:

Så vil jeg gerne bede dig om at gå i gang med hjertemassage. Er du klar til at lave hjertemassage?

Michael:

Ja, vi kører på.

Sygeplejerske:

Jeg tæller og du trykker ned i brystkassen og det er et tempo der hedder 100 gange i minuttet, og så tæller du lige højt for mig, indtil jeg er sikker på, at ambulancen er hos dig.

Michael:

1-2-3-4-5-6-7.

Kl. 19.20-30

Redderne ankommer. De beder Michael fortsætte hjertemassagen, mens de klipper regnfrakken op uden om hans hænder. Den ene redder konstaterer, at der er et stikmærke i den ene brystvorte og ét under lungen i den modsatte side.

Michael stopper med at pumpe og bliver bedt om ikke at vaske sine hænder. Han går over mod Tornerosevej med sin hund og venter. Han tager hunden op og holder den ind til sig, så den ikke skal fryse.

Veninden er der også. Hun bliver afhørt af en politimand ved ejendomskontoret ud for Tornerosevej 65.

Kl. 19.45

Parken er i gang med at blive lukket af. Der er mange blå blink, og mange nysgerrige forbipasserende.

Michael bliver bedt om at gå med betjenten, der er færdig med at afhøre veninden. Nu er det hans tur. De stiller sig også ved ejendomskontoret. Betjenten bemærker, at Michael lugter af alkohol og spørger ind til det. Michael fortæller, at de har et vennepar til middag og har drukket nogle øl.

En kvinde skriger. Det er søsteren til den person, som han har fundet i parken, finder Michael senere ud af. Hun bor vist ret tæt på. De næste timer går med at ringe hjem og berolige familien. De må ikke hente hundene, siger politiet. Michael og veninden får også taget prøver til politiets efterforskning. Han har en varm frakke på, så det er ikke koldt. Han tænker mere på sin hund. Desuden pumper adrenalinet stadig i kroppen. Han møder en reporter fra TV2, Lisbeth Davidsen, som spørger ind til hændelsen, men han vil helst ikke medvirke på tv. Ikke mindst på grund af sit specielle efternavn ’Hudlebusch’. Hun interviewer i stedet efterforskningsleder Hans Christian Tonnesen på stedet.

 

Michael og hunden Marley i gang med at få taget DNA-prøver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kl. 22.15-30

Michael og veninden får lov at gå. De kan ikke gå gennem parken længere, så de går tilbage ad Tornerosevej, ind på Rødhættevej og så til venstre ned ad Snedronningevej.

De taler kort om aftenens tragiske oplevelse, før venneparret tager hjem. Alle er chokerede. Michael går ud på badeværelset for at vaske sine hænder. Her går det op for ham, at han udover hænderne også har blod på det meste af sit tøj.

 

Reporter fra TV2 i gang med at interviewe efterforskningslederen fra Københavns Vestegns Politi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kl. 23.15

Michael og Gitte står i stuen, hvor TV2 News kører over skærmen. De siger, at den dræbte kvinde var gravid. Michael synker en ekstra gang. Det rumler i maven. Han ryster. Gravid. Det havde han slet ikke lagt mærke til. Han begynder at græde. Gitte græder også. Han kan ikke være i sig selv. Han skal ud. Ud og have noget luft.

Han går tilbage mod Elverparken. Her møder han en militærmand, der ikke vil lade ham komme ind i parken.

»Jeg har brug for hjælp, det var mig, der fandt hende,« siger han.

Jeg har brug for hjælp, det var mig, der fandt hende

Manden kontakter en kollega og råder derefter Michael til at ringe til KAS Ballerup (det psykiatriske center).

Det gør han og kommer til at snakke med en sygeplejerske. Hun opfordrer ham til at komme ind.

»Jamen, jeg har jo drukket, jeg kan ikke køre,« siger Michael.

»Du er i chok og kører på adrenalin,« husker han, at sygeplejersken siger.

Desuden er det flere timer siden, han drak alkohol, så sygeplejersken synes stadig han skal komme til Ballerup. Så vil hun give ham nogle beroligende piller.

Det har han også brug for.  Tankerne kører rundt. ’Var vi nu gået fem minutter før, så kunne vi måske have afværget det’.

Michael tager til Ballerup og er hjemme på bopælen i Herlev igen ved 3-4-tiden om natten.

Læs andet afsnit her

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!