Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Han fandt Louise: Nu starter retssagen snart

På tirsdag starter retssagen mod en 29-årige mand, som er tiltalt for at have slået 32-årige Louise Borglit ihjel i Elverparken. Herlevborgeren, der fandt hende, ser frem til at kunne sætte et punktum.

Det gipper lidt i Michael Hudlebusch, selvom han ikke selv er blevet indkaldt som vidne i retssagen mod den 29-årige mand, som er tiltalt for at have slået 32-årige Louise Borglit ihjel i Elverparken 4. november 2016. En retssag, der begynder nu på tirsdag 2. maj.

Det var nemlig Michael Hudlebusch, der fandt Louise Borglit umiddelbart efter knivdrabet, og det har sat sine spor.

LÆS hele serien om Michael Hudlebusch, som fandt den knivdræbte Louise Borglit her.

»Da de finder ud af, at det er ham, der sidder inde, der kom det hele op i mig igen, men jeg fortrængte det rimelig hurigt, og nu kommer det så igen, så man bliver lidt tynget af det igen. Nu har man brugt så mange år på at finde manden, så nu er spørgsmålet: Hvad har han så af muligheder,« lyder det fra herlevborgeren med tanke på, at den tiltalte måske går fri.

Et punktum

Det håber han dog ikke, han håber på, at politiet har fundet den rigtige gerningsmand.

»Hvis han bliver dømt, så vil det give en fornemmelse af at kunne lægge låg på. Det vil nok også være en lettelse også for andre piger, der færdes i Elverparken og andre steder, og så kan vi få sat punktum i sagen,« lyder det fra Michael Hudlebusch, der understreger, at han efter diverse psykologsamtaler og snak med sit bagland er kommet videre.

der kom det hele op i mig igen, men jeg fortrængte det rimelig hurigt, og nu kommer det så igen

Derfor har han heller ikke noget behov for at møde op i retten og se den tiltalte.

‘Hold kæft, hvor dårligt’

»Jeg tænker ikke så meget over, hvem han er,« påpeger han, men understreger:

»Det jeg vil mest frem til er, at de har så meget på ham, at han ikke kan slippe med for eksempel at blive erklæret for utilregnelig i gerningsøjeblikket,« siger herlevborgeren, der omvendt vil tænke ‘hold kæft, hvor er det dårligt, om igen’, hvis den 29-årige går fri.

Uanset vil herlevborgeren, der fandt Louise Borglit og alarmerede politiet, følge sagen fra sidelinjen.

Der er afsat 11 retsmøder ved Retten i Glostrup, og sagen forventes afsluttet 23. juni.

Den 29-årige blev tiltalt for manddrab jf. Straffelovens paragraf 237 6. maj 2022. Dengang sad han i fængsel og afsonede en tidligere dom for grov vold og drabsforsøg begået i 2019.

LÆS MERE om sagen

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!