Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Har ansat ny rektor på Herlev Gymnasium og HF

Ny rektor på gymnasiet og HF bliver den 45-årige Mads Glendorf fra H.C. Ørsted Gymnasiet. Han tager over efter Jan Vistisen, som har siddet 13 år på posten.

Fra 1. november får Herlev Gymnasium og HF ny rektor, efter at Jan Vistisen efter 13 år stoppede før sommerferien.

Det bliver den nuværende rektor på H.C. Ørsted Gymnasiets afdelinger i Ballerup og på Frederiksberg, Mads Glendorf, der tiltræder stillingen, fremgår det af en pressemeddelelse fra gymnasiet.

LÆS OGSÅ: Derfor stopper rektor

Mads Glendorf er 45 år, cand.mag. i tysk og filosofi og er ved at færdiggøre en master i Public Governance på CBS. Og han glæder sig til at komme til Herlev:

»Jeg ser frem til at tiltræde som rektor på et gymnasium, der både har dybe rødder i lokalmiljøet og globalt udsyn. Herlev Gymnasium og HF står på én gang i en rivende udvikling og på et stærkt fundament af traditioner og værdier drevet af engagerede undervisere,« siger han i pressemeddelelsen.

En visionær leder

Tove Hvid Persson, der er formand for bestyrelsen for Herlev Gymnasium & HF, der har ansat den nye rektor, glæder sig også:

»Med valget af Mads Glendorf bliver det ikke blot en leder med visionær kraft, men også en særdeles erfaren leder, der har blik for gymnasiets store potentialer og stærke relation til lokalområdet, der skal stå i spidsen for Herlev Gymnasium og HF’s fortsatte udvikling,« udtaler hun.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!