Herlev Gymnasium: Mange elever har prioriteret Herlev først

I disse dage vælter omkring 230 nye glade elever ind over dørtærsklen til Herlev Gymnasium og HF. Det er faktisk så mange, at konstitueret rektor, Mads Strarup, er mindst lige så glad efter nogle turbulente år med coronakrise og diverse politiske dagsordener.

»Med tanke på alt, hvad der er løbet politisk gennem åen, er vi meget stolte over, at vi nu ligger på niveau i forhold til 2021,« siger han, der sammenligner med skoleåret 2021-2022, fordi man i sidste skoleår (2022-2023) havde nuloptag og derfor ikke modtog nye 1.g’ere.

ANDRE HISTORIER: Herlev Ringvej åbnes delvist

»I forhold til 2021 ligger vi på HF bedre med fire klasser med fuldt optag, og på STX-siden, hvis man kigger på antal førsteprioriteter ligger vi på niveau og en lille smule over,« siger han og oplyser, at man i år har kunne oprette fem ikke helt fyldte klasser, hvoraf 66 elever har valgt Herlev Gymnasium som deres førsteprioritet.

På landsplan er det 94 procent af alle, der har søgt om optagelse på et gymnasium, som har fået opfyldt deres førsteprioritet.

Alle er velkomne

Som nævnt har Herlev Gymnasium og HF i de forgange år været en del af den politiske debat med udgangspunkt i et ønske om at gøre op med en skæv elevfordeling, fordi størstedelen af gymnasiets elever havde en anden etnisk baggrund af dansk. Noget som flere andre gymnasier landet over også så som en udfordring. Derfor søsatte den tidligere regering en elevfordelingsaftale med start i skoleåret 2023/2024. Den skulle både gøre op med et faldende elevtal og den skæve elevfordeling. Blandt andet ved i Herlevs tilfælde at fordele elever på baggrund af forældrenes indkomst. Den nu tidligere rektor i Herlev, Jan Vistisen, støttede aftalen og udtalte til Herlev Bladet, at han håbede, at den ville gøre, at man kunne oprette seks STX-klasser og fire HF-klasser med et optag på 280 nye elever.

Aftalen blev dog aldrig til noget, da den nye SVM-regering i 2023 rullede den tilbage og gjorde transporttiden fra hjemmet til skolens adresse til afgørende i forhold til at komme ind på det gymnasium, som man har søgt. Men kun vel at mærke, hvis skolen har flere ansøgere, end der er plads til. Ellers er der frit gymnasievalg som hidtil.

Mads Strarup vil ikke forholde sig til tilbagerulningen af den hidtidige elevfordelingsaftale og den nye, men siger:

»Vi er glade for de elever, som vælger os uagtet, hvem de er, og hvor de kommer fra. Så for vores vedkommende er det ikke så afgørende, hvem eleverne er,« understreger han og påpeger igen, at han er stolt af de ifølge ham mange førsteprioriteter.

Derudover tilføjer han, at man har lavet en del tiltag for at sikre, at alle nye skal føle sig velkomne i Herlev.

Unikt tiltag

Måske som det første gymnasium i landet, har man i Herlev lanceret begrebet ‘nærhedslærer’. Det vil sige, at alle nye elever i grupper af otte til 10 får tilknyttet en af deres faglærere som nærhedslærer også. Denne lærer har ifølge Mads Strarup så ansvaret for, at eleverne i sin gruppe får en god opstart. I praksis betydet det, at læreren mødes med gruppen jævnligt for eksempel til frokost og lignende både for at sikre en god trivsel, men også for at spotte potentiale og hjælpe eleven på vej fagligt. Det kan for eksempel være, hvis eleven er interesserer sig for klimaet, at vedkommende vil være en del af gymnasiets nye miljøudvalg og så fremdeles.

»Det er et unikt tiltag for Herlev Gymnasium. I uddannelsesmæssige og pædagogiske kredse er der meget fokus på arbejdet med at styrke, hvordan lærere arbejder med tætte elevrelationer,  men vi tror, vores take er unikt,« vurderer den konstituerede rektor, der ikke vil afvise, at nærhedslæreren vil følge eleverne, eller i hvert fald dem der har brug for det, også efter 1.g.

Rektoren oplyser i øvrigt, at der på grund af omtalte nuloptag sidste skoleår ikke er 2.gere på gymnasiet i år, og at der af samme årsag ikke vil være 2.HF’ere, som dimitterer til sommer – kun 3.g’ere fra gymnasiet. Han regner med, at der i forbindelse med det nye skoleår 2025 igen vil være normaltilstande i Herlev.

Har du kommentarer til historien, så skriv til kenneth@herlevbladet.dk