Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev Kommune: Ingen grund til akut bekymring over Chromebooks

Ifølge Herlev Kommune er der ingen grund til akut bekymring i Herlev i kølvandet på problemerne med datasikkerheden ved brug af Chromebooks i Helsingør Kommune.

Ifølge centerchef for Dagtilbud og Skole i Herlev Kommune, Camilla Ottsen, er der ingen grund til panik, hvis ens barn vender tilbage til en Chromebook her efter sommerfrien.

Der udbrød ellers lidt sommer-panik i folkeskoleverdenen efter, at Datatilsynet udstedte et forbud mod brug af Google Workspace i folkeskolerne i  Helsingør Kommune, fordi kommunen ikke kan garantere, at folkeskoleelevernes persondata bliver behandlet efter GDPR-lovgivningen, når de bruger Chromebooks og Googles dertilhørende læringsplatform. Samtidig opfordrede Datatilsynet andre kommuner til at gennemgå afgørelsen og undersøge om, der er risiko for, at elevernes data kan ende i de forkerte hænder.

»Vi har vores GDPR-team, der lige nu vurderer situationen i Herlev Kommune, og lige nu er der ikke grund til akut bekymring. Og det bygger jeg på det møde, vi havde med KL, hvor der ikke blev lagt op til, at andre kommuner end Helsingør skal handle akut. I Herlev skal vi ligesom i resten af landet arbejde videre med sagen,« siger hun. 

Camilla Ottsen understreger, at man i Herlev Kommune tager datasikkerheden for eleverne meget alvorligt. 

Brev til forældre

Herlev Kommune har i dag mandag sendt et skriv ud via Aula til forældre til børn i Herlevs folkeskoler. I brevet står der blandt andet:

Herlev Kommune har den 5. august 2022 deltaget i virtuelt møde med deltagelse af kommunerne, repræsentanter fra Kommunernes Landsforening (KL) og Datatilsynet om Datatilsynets afgørelse og betydning for de enkelte kommuner.  På mødet blev det understreget, at Datatilsynets afgørelse udelukkende vedrører Helsingør Kommune selv om problemstillingen omfatter det samlede skole- og uddannelsesområde i landet. På mødet har KL/Datatilsynet tilkendegivet, at der ikke er grund til at stoppe databehandlingen på skolerne på baggrund af Helsingørsagen. I Herlev tager vi vedvarende beskyttelse af elevernes data alvorligt og skolerne har et løbende samarbejde med forvaltningen om den konkrete databeskyttelse.’

LÆS OGSÅ: Skolestart hjælp til trængte familier i Herlev 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!