Herlev-talent kom gennem nåleøjet: Sådan er det at gå på skuespillerskolen

Egentlig ligger han og sover, men lyden fra en mail, der tikker ind på mobilen, vækker ham. Med halvt åbne øjne skimmer han teksten: ‘Stort tillykke’, står der.

»Så læser jeg hele mailen, og så kan jeg mærke, at jeg bare fuldstændig rejser mig op og løber ud til min far, der har hjemmekontor på grund af corona, og så siger vi begge to: ‘WHAT’,« fortæller den 26-årige Christoffer Hartmann i en telefon fra Aarhus.

LÆS OGSÅ: Landsindsamling for udsatte børn – Herlev-mor kæmper

Her har han boet de sidste tre år, fordi han i 2020 som en af 20 ud af måske 900 ansøgere kom ind på Den Danske Scenekunstskole eller ‘skuepillerskolen’, som den kaldes i daglig tale.

»Jeg havde jo fået at vide, at man ikke skal regne med at komme ind første gang. Det er helt normalt, og jeg tror, jeg var den eneste fra mit hold, der kom ind første gang,« reflekterer den snart færdiguddannede skuespiller, der kom ind i Århus på et hold med seks ligesindede.

Den Danske Scenekunstskole optager nemlig hvert år syv studerende i Odense og København og seks studerende i Aarhus.

Kærlighed ved første…

Egentlig lå det ikke i kortene, at Christoffer Hartmann, der er født og opvokset i Herlev, skulle være skuespiller. Hele sit liv har han gået til gymnastik i Herlev Gymnastik og siden GHG, og det har blandt andet kastet et Danmarksmesterskab og Europamesterskab af sig. Faktisk var hans første erfaring med scenekunsten, da hans mormor tog ham med i Glassalen i Tivoli for at se Eventyrteatret. Alligevel valgte han i 2019 at søge ind på Teaterhøjskolen Rødkilde og hvorfor så det?

»Jeg havde været ude at rejse, og så kom jeg hjem og tænkte, at jeg gerne ville på højskole. Jeg havde set Teaterhøjskolen Rødkilde på nettet,« husker Christoffer Hartmann, der faldt pladask for beskrivelsen og billederne af de idylliske og rolige omgivelser: De gamle fredede rødstensbygninger fra 1866, beliggenheden ned til lagunen Stege Nor og den altoverskyggende Blodbøg i baghaven.

»Jeg ved ikke, hvad det var, men jeg kunne spejle mig sygt meget i undervisningen, og jeg syntes egentlig, jeg havde en nem tilgang til tingene. Jeg elskede det bare,« fortæller skuespilleraspiranten, der heller ikke havde tænkt over, at højskoleopholdet var forberedende til skuespillerskolen.

En boble

Efter tre hårde prøver kom han ind som nævnt ind på skuespillerskolen i første hug, og hvis han troede, at prøverne var en rutschebanetur, så var det ingenting i forhold til den rollercoaster-oplevelse, de tre år på skuespillerskolen skulle vise sig at være.

»Det har været helt vildt, en rutschebanetur, man er hele tiden i fokus, alt er rettet mod en, hvordan taler jeg, hvordan står jeg, hvad er mine vaner. Det er meget selvdyrkende, og man skal passe på, at egoet ikke tager over,« vurderer herlevborgeren, der skynder sig at sige, at han ikke har oplevet noget på blandt sine fem andre holdkammerater – alle sammen nogen han er kommet rigtig tæt på.

Det er super noieren at ville gå på skolen så meget, og så er der bare nogle dage, hvor man helst vil blive liggende i sengen

»Det er jo meget en boble, man er i. En normal dag på skolen er fra klokken 9 til 18, men nogle dage er også fra klokken 9 til 22. Jeg starter for eksempel ud med morgentræning klokken 9, så løber jeg ned for at nå en halv times sang, derefter videre til en times tekst, så repetition, fællesundervisning og så videre. Nogle gange får jeg et chok, når jeg kommer hjem til Herlev, verden er ikke skuespillerskolen,« griner Christoffer Hartmann i røret fra Trøjborg, hvor han bor i en lejlighed.

Han fortsætter:

»Så det er lidt på godt og ondt. Godt er, at man er omgivet af en masse mennesker, som er super nice, og som vil faget lige så meget som en selv. Det er SÅ fedt. Det onde er, at det jo er hele ens liv. Jeg synes tit, at der, hvor jeg er bedst, er, når jeg får tid til at reflektere, men på skolen er det skuespil hele tiden,« forklarer han og pointerer, at udover at det i sig selv er ret intenst, så har det også været nogle ret intense år.

»Det er vildt, hvordan verden har ændret sig. Jeg har haft lyst til nogle gange, at vi skulle tale sammen om, hvad fanden der egentlig foregår udenfor. Jeg kan huske 24. februar, hvor krigen i Ukraine brød ud. Vi havde Shakespeare-tema, ingen havde lyst til det, men vi havde et stramt program, som vi skulle igennem. Det var ikke fedt, at vi bare skulle glemme, hvad der skete udenfor. Det er super noieren at ville gå på skolen så meget, og så er der bare nogle dage, hvor man helst vil blive liggende i sengen,« forklarer Christoffer Hartmann.

Artiklen fortsætter under billedet.

Efterskole for voksne

De intense forhold på trods kommer han ikke udenom, at det kapitel snart er slut. Snart kan han kalde sig udlært skuespiller.

»Det er vildt, at jeg stopper om lidt. Jeg har været på skolen i tre år, og det føles som om, at jeg har gået på efterskole i tre år, en virkelig hård efterskole, en voksenefterskole,« understreger han, men på den gode måde forstås.

Derfor er han på bedste efterskole-manér også ked af, at det hele snart slutter.

»Jeg kommer til at savne skolen, mit hold. Der er også noget fedt i, at vi er mange unge mennesker sammen. Der er sådan en: ‘Alt kan lade sig gøre’- vibe, og så kommer man ud i verden, hvor der er en masse regler,« lyder det eftertænksomt fra den 26-årige.

Men før der måske skal udveksles tårer, krammere og gode tanker om fremtiden, skal han med sit hold opføre en afgangsforestilling på Aarhus Teater. Den hedder ‘Panic’ og er skrevet af forfatter og dramatiker Madame Nielsen. Den handler om klima, den aflyste fremtid og en ny generation af unge, der skal overleve den katastrofe, de gamle har overladt til dem.

Er ikke i panik

Her dagen før premien (fredag 14. april, red.), er du selv ved at gå i panik eller?

»Nej, jeg er ikke i panik, jeg er meget glad for forestillingen, vi laver nogle fede ting. Jeg er heller ikke i panik efter, for jeg har heldigvis nogle ting, jeg skal lave. Jeg har fået nogle tilbud, noget teater. Jeg følger mig meget privilegeret, men jeg kan ikke sige så meget endnu,« fortæller han, der på trods af en hård branche heller ikke er nervøs for fremtiden.

Hvad drømmer du om med skuespillet?

»Jeg drømmer om bare at kunne blive ved med at være nysgerrig hele mit liv og ikke være en, der tror, han ved alt om teater. Jeg vil være nysgerrig og blive ved med at være det, for det er dér, jeg lærer allermest,« siger herlevborgeren og tilføjer:

»Og så drømmer jeg også om at kunne leve af det. Det bliver nok ikke lige de her år, men det skal nok komme. Jeg er ikke nervøs, jeg stoler på mig selv, det skal nok komme,« fastslår han, der før ‘virkeligheden’ rammer glæder sig til afgangsforestillingen, som han gerne vil fortælle lidt mere om:

Der er sådan en: ‘Alt kan lade sig gøre’- vibe, og så kommer man ud i verden, hvor der er en masse regler

Spiller klimaaktivist

»Stykket er i tre akter, og jeg spiller en person med galopperende klimaangst, som når at blive nærmest radikaliseret. Han starter ud med, at vi skal gøre noget for klimaet, men ender med at sige, at hvis folk ikke gør noget, så må vi slå dem ihjel, al empati og sympati er slukket. Jeg har blandt andet en replik, som lyder: ‘Så må vi standse dem, der nægter at se virkeligheden i øjnene,« fortæller Christoffer Hartmann, der sagtens kan genkende meget af det, der kommer frem i stykket – bortset fra radikaliseringen selvfølgelig.

Ifølge ham er forestillingen blandt andet inspireret af et citat fra den unge miljøaktivist Greta Thunberg: ‘Vi skal ikke være håbefulde, vi skal gå i panik’, som ifølge den kommende skuespiller kan tolkes til, at vi skal handle.

Selv glæder han sig til at handle på scenen først i Aarhus frem til 6. maj og siden i København på Folketeatret Hippodromen 13. maj.

»Jeg glæder mig sygt meget til at spille i København, fordi vi aldrig rigtig spiller der. Vi har altid spillet i Aarhus, og så er det også rart, at ens familie og venner ikke skal tage hele vejen herover hver gang,« forklarer Christoffer Hartmann.

Læs mere om forestillingen her.